Høringen ”Hvor er min mor?” mundede ud i en resolution om anstændig behandling af familier på Kærshovedgård, hvor forældre i øjeblikket er adskilt fra deres børn.
– Høringen var kun startskuddet. Vores sag er langt fra slut. Det er først nu, vi skal kæmpe for de mange små børn, hvis far eller mor sidder på Kærshovedgård.
Det skriver Gerda Abildgaard fra Kvindegruppen på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast til Netavisen Sameksistens.
Høringen tirsdag den 15. september samlede omkring 70 personer i Aarhus.
– Vi er de små børns stemme. De fleste politikere har glemt dem, så det er vores pligt at være deres talerør, tilføjer Abildgaard.
Børn bliver adskilt fra deres forældre
Overskriften for høringen er ”Hvor er min mor?” med henvisning til det faktum at småbørn adskilles fra de af forældrene, som har fået afvist deres asylsag og derfor er fastlåst på Kærshovedgård med meget begrænsede muligheder for at se deres børn.
Gerda Abildgaard indledte høringen:
– Det er som om ministeren slet ikke er klar over, at vi på Kærshovedgård har mødre og fædre siddende adskilt fra deres mindreårige børn. Disse forældre kan ikke rejse hjem uden at lade deres børn i stikken – det er helt absurd.
Ved høringen medvirkede Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors, Andreas Steenberg, folketingsmedlem, Radikale Venstre, pastor emeritus Leif Bork Hansen, fængselspræst i Ellebæk Per Bohlbro, advokat Helle Holm Thomsen, advokat Jakob Fastrup, samt Rahima Abdullah, gymnasieelev, flygtning og samfundsdebattør samt berørte fædre og mødre fra Kærshovedgård. Rahima er også skribent på Netavisen Sameksistens.
Vink med en vognstang til regeringen
Høringen mundede ud i denne resolution, her gengivet fra Gerda Abildgaards åbne brev i Herning Folkeblad:
Vi opfordrer derfor statsministeren, regeringen og Folketinget til:
At anerkende alle børns ret til et familieliv med både far og mor samt sørge for, at børn af afviste asylansøgere på Kærshovedgård og Ellebæk ikke fratages denne ret.
At anerkende begge forældres ret og pligt til i det daglige familieliv at yde det bedste for barnet og hinanden og sørge for, at det bliver muligt for både far og mor at yde omsorg for barnet jævnfør FN’s Børnekonvention artikel 5.
At erkende at den nuværende praksis med stærkt begrænsede overnatningstilladelser uden for Udrejsecenter Kærshovedgård (to gange om måneden) gør børnene til gidsler i udlændingepolitiske stramninger, der strider mod både barnets tarv, da de er destruktive for familien og giver kaotiske opvækstforhold med livsvarige følgeskader for børnene, som de danske myndigheder i henhold til FN’s Børnekonvention (artikel 3) netop er forpligtet på at beskytte.
At ophæve de nuværende rigide straffe for manglende overholdelse af opholds- og meldepligt, der kan giver fængsel i uger, måneder og år, og dermed er ude af proportioner med de straffe, der i øvrigt kendes fra det danske retsvæsen.
At indrette lovgivningen for forældre, der er afviste asylansøgere, så de ikke kriminaliseres for at drage omsorg for deres børn, men fremover kan bo med deres familie og nøjes med at melde sig hos politiet i deres bopælskommune et antal gange om måneden.
Endvidere vil vi stærkt opfordre statsminister Mette Frederiksen (S), der kalder sig »børnenes statsminister« og har erklæret, at hun har truffet det valg altid at være på børnenes side, til at gå en anden og mere retfærdig vej, når det drejer sig om børn af afviste asylansøgere, der naturligvis har de samme rettigheder som alle andre børn (i henhold til FN’s Børnekonvention artikel 2).