Karsten Auerbachs bog ”Kunst, krop og tro” illustrerer en malers rejse fra fastlåste meninger til fri meningsdannelse.
Karsten Auerbach fortalte om sin kunstneriske rejse ved sit 25 års-jubilæum i Helligåndskirken i Faaborg den 19. februar 2024.
Mennesker i bevægelse. Det motiv præger Karsten Auerbachs malerier. Den sydfynske kunstner har netop udgivet en hudløst ærlig bog om hans eksistentielle rejse fra en religiøs os og dem-tænkning til et verdenssyn, der inkluderer hele menneskeheden.
Kroppe viser sindets tilstande
”Kunst, krop og tro” er den sigende titel på bogen i stort format og omfattende billedgalleri. Titlen indfanger det, der er Auerbachs pointe. Tro er ikke højttravende spiritualitet, men eksistentielt nærvær. Broen er kunsten, der netop ved sit ordløse sprog kropsliggør det spirituelle.
Vi bevæger os fra almindelige landskabsmalerier og videre til kropspositurer, ikke stillestående vel at mærke, men kroppe, der løber, springer, kaster sig ud i frihed eller sidder sammenkrøbet, indadvendte, lukkede.
Menneskers positurer og bevægelser udtrykker sindstilstande, som beskueren kan spejle sig i og endda føle sig favnet i, fordi de ordløse malerier ikke fordømmer, men blot fortæller.
Kunst som redskab i psykiatri
”Kunst, krop og tro” markerer en milepæl i Karsten Auerbachs kunstneriske karriere. Han har levet af at male i 25 år. Og han har ikke kun malet og udstillet, men også brugt kunsten som terapeutisk værktøj i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense. En proces, der ligner hans egen mentale rejse fra (inde)lukkethed til åbenhed mod verden.
De flotte malerier i bogen fortæller i sig selv om processen, ikke blot med motiver, men også med farvesammensætninger.
Et kunstnerisk kvantespring fandt sted, da Auerbach begyndte at eksperimentere med guld. Pludselig trådte figurerne tydeligere frem og gav en overmenneskelig fornemmelse. Det skal ses, ikke blot skribles med ord.
Et kulørt får i kirkens fold
Og dog. Ord mestrer Karsten Auerbach også. Han skriver om sit første møde med kirken: ”Det kræver sit at komme ind som det kulørte får i den store, hvide flok…” Ikke sorte får, men netop kulørte får. Fordi han havde siddet ved en gurus fødder i Indien allerede som 19-årig. Og ”den store, hvide flok” er netop et udtryk fra den pietistiske kristendom, som regner med at kun få udvalgte en dag lukkes ind i himlen.
Men nej, det er ikke Auerbachs position, her har guruen måske alligevel åbnet perspektiver. Et inklusivt verdenssyn, der ikke blot åbner portene på vid gab i bredden, men også får kroppene på hans billeder til at bevæge sig ud af lærredet ind mod beskueren for at fortælle noget.
Figurer sprænger rammerne
Men ikke nok med det. Også billedrammerne frigør sig fra lim, søm og skruer, knækker på midten, fordi figurerne presser sig ud i frihed.
Nej, rammer er ingen hindring for Auerbach, der også lader figurer som små skulpturer bevæge sig rundt om billederne.
”Kunst, krop og tro” kan varmt anbefales til alle, der ønsker indblik i en kunstners udvikling, og særligt til de, der ligesom Auerbach er på en rejse fra fastlåste meninger til fri meningsdannelse.
Karsten Auerbach:
Kunst, krop og tro
Auerbach Forlag 2024