En ven spurgte ind til mine kritiske debatindlæg: ”Hvad ville du selv gøre, hvis du var politiker?”
En god ven har fulgt med i mine debatindlæg, hvor jeg argumenterer imod hjemsendelse af syriske flygtninge.
”Hvad ville du selv gøre, hvis du var politiker?” spurgte han.
Et virkelig godt spørgsmål! For protester når kun halvdelen af vejen. Den anden halvdel nås ved konkrete og konstruktive løsninger.
Giv asyl, vær solidarisk og tal pænt om medmennesket
Min ven satte tanker i gang, og jeg skrev hurtigt fra hoften:
Hvis jeg var politiker, ville jeg først og fremmest skelne mellem flygtninge og migranter. Flygtninge søger asyl, fordi de er forfulgte, enten personligt eller kollektivt, fordi de er anderledes eller mener noget andet, end det regerende regime.
Flygtninge har ret til asyl. Derfor bør vi tage mange flere kvoteflygtninge via FN-systemet og modtage vores del af asylsøgere ifølge aftalen med EU. Lige nu tager vi forsvindende få af de første og ønsker slet ikke nogle af de sidste.
Dernæst ville jeg ændre på retorikken og i stil med New Zealand have et ligeværdigt, forstående og imødekommende sprogbrug - også over for muslimer. Det forebygger mange konflikter.
Derefter ville jeg trække på de gode erfaringer fra vores integrationsprocesser ved at lade Dansk Flygtningehjælp igen overtage sprogundervisningen (det blev frataget dem sidste år), og igen tage dem ind i det såkaldt uvildige Flygtningenævn (herfra blev de smidt ud under Støjberg).
Jeg ville også udvide integrationsuddannelsen IGU og forbedre jobskabelse ved bl.a. at imødegå diskrimination af muslimske kvinder på arbejdsmarkedet. Jeg har selv haft meget glæde af et treårigt iværksætterforløb i InnovationsHuset i Rødding - så det vil jeg også søge at fremme for vores nye medborgere.
Der kan gøres meget mere - men det vigtigste er at give asyl til forfulgte, at tale pænt om og til dem, og at erkende, at vi som et af de rigeste lande i verden virkelig har mulighed for at hjælpe og tage vores del af asylpresset i EU og følge FN's anbefalinger.
Hvorfor engagere sig i debatten?
Jeg forklarede også, hvorfor jeg er så engageret i debatten om hjemsendelse af syriske flygtninge.
Mine indlæg er et supplement til den mangelfulde og ensidige mediedækning af flygtningesagen og en modsigelse af regeringens og dens støtte- og aftalepartiers gentagne stramninger på udlændingeområdet - sandsynligvis for at kapre stemmer fra DF og NB.
Sagen er nemlig, at udviste asylsøgere ikke kommer til Syrien, da vi ikke har en aftale om det med Assad-regimet. Så de lander på et udrejsecenter.
Sagen er også, at visse dele af dansk pleje- og servicesektor ville gå i stå, hvis ikke vi havde såkaldte indvandrere til at tage disse jobs.
Og masser af andre vigtige jobs og funktioner, kunne jeg tilføje.
Flere kulturer gør os rigere
Men grundlæggende: Jeg betragter mine medmennesker som ligeværdige og deres kultur og religion som berigende. Jeg ser ikke det multikulturelle samfund som en trussel – tvært imod. Jeg er selv vokset op i et multikulturelt og multireligiøst samfund og ved, at man sagtens kan beholde sin identitet og samtidig være åben og imødekommende over for andre.
Når så FN, EU og store anerkendte NGO’er advarer mod at sende syrere tilbage til Assads diktatur, så behøver man vist ikke at argumentere mere. Deres ekspertviden og omfattende undersøgelser er hjemmel nok og står i skærende kontrast til Tesfayes og Stoklunds løse påstande.
Nu er jeg ikke politiker – og dog. Vi er vel alle politikere for Vorherre. Al handling er politik. Al passivitet er også politik. For uanset hvad vi gør og ikke kan tage os sammen til, så får det konsekvenser for andre mennesker og samfundet som helhed.