P1-programmet Brinkmanns Briks viser, at det går ret godt med integrationen i Danmark, selv om politikere sjældent søger løsninger.
Onsdag den 17. februar tog den kendte psykologiprofessor Svend Brinkmann emnet integration op til behandling i sin ugentlige udsendelse på P1, Brinkmanns Briks. Han lod Den 30-årige Christoffer Heide Høyer være intervieweren, fordi denne i hele sin levetid kun havde oplevet dette emne stå øverst på listen, når politikerne diskuterer. Før talte man om fordeling af samfundets goder og indretning af samfundet i det hele taget.
Brinkmann havde inviteret Rasmus Brygger fra DanmarksVidenscenter for Integration og sociologen Aydin Soei, der arbejder med unge indvandrere og har skrevet flere bøger om integration. Sammen skulle de analysere vores syn på integration og de medfølgende problemer og udfordringer.
Løsninger eller værdidebat?
”Når vi taler om klima, om sundhed og om økonomi, behandler vi disse udfordringer med henblik på at løse dem på bedste måde. Men når vi taler om integration, taler vi om værdier – uden at prøve at finde løsninger. Det er dér det går galt. Man går ind i en værdidebat i stedet for at søge løsninger,” erkender Rasmus Brygger.
Aydin Soei gør opmærksom på, at integration egentlig betyder ’hele’, men at det er åbenbart, at det er noget, politikerne ser på med vrangvilje. Selv kom han til Danmark, da han var fire år, og når han taler med etniske danskere om disse ting, siger de, at det jo ikke er ham de mener, ”for du er jo ligesom os andre”.
Tolerance eller respekt?
Soei gør opmærksom på to slags racisme: Den systemiske racisme, der har ført til forskellige love, fx ”ghettolovene”. De er ren diskrimination med anderledes straffe i ”ghettoerne”; og så er der den racisme, hvor man forlanger at mindretallene skal have de samme værdier som flertallene.
”Men det viser jo at flertallet opfatter sig som en stamme, og der skal ikke komme nogen at påvirke stammen,” fortsætter han.” De vil have at mindretallet bliver ligesom dem. Det er assimilation. I USA tolererer man hinanden, men man lever adskilt. Det kan vi ikke i så lille et land som vores. Der må borgerne i vores multikulturelle samfund vise hinanden respekt.”
Brinkmann indrømmede, at også han har rykket sig fra en mere tydelig idealisme. Han synes godt at man kan forlange at vores nye medborgere accepterer demokratiet og ligestillingen, men han er ligeglad med om alle spiser svinekød.
”Integrationsydelse” eller ”hjemrejseydelse”
Brygger mener at vi har et stort uforløst potentiale: sammenligner man med Norge, finder man at mange flere kvinder fra udlandet er kommet i arbejde dér. Her i landet er der mindre motivering, hvad der understreges i sprogbrugen: nu er ”Integrationsydelsen” blevet til ”Hjemrejseydelse”. Når man kommer til Danmark og får at vide, at man skal ud hurtigst muligt, har man hverken motivation til at lære det danske sprog eller de danske skikke. Og så kommer man ikke i arbejde.
”Men ser man på realiteterne, går integrationen på mange måder rigtig godt. Faktisk går det bedre for Ali og Isha inde i byerne, end for Peter og Gustav ude på landet,” fortæller Soei.
Bandekriminalitet på retur
Bandekriminaliteten er for nedadgående. De største bander er de danske Hells Angels og Bandidos, men dem er de indfødte ikke så bange for; de bor ude i provinsen, og man kan drikke en øl med dem. De af de etniske minoriteter, der er kriminelle, udgør en tungere gruppe og virker mere skræmmende på folk. Det skal man se i øjnene for at tage udfordringerne op.
Udsendelsen forløber som en livlig samtale mellem alle parterne. Brinkmann spørger, om de etniske minoriteter vil ændre samfundet, og Soei svarer: ”Vi skal ikke være bange for den såkaldte Volksgeist: det viser sig, at anden generation tager de samme værdier til sig som er flertallets.”
Lytteren bliver også opmærksom på, at der er social kontrol i hele samfundet, ikke mindst blandt den etnisk danske befolkning. ”Ironisk nok er Christiansborgpolitikerne det mest åbenbare eksempel på folk, der ønsker at udøve social kontrol!”
Brygger tilføjer: ”Det gælder om at få folk i beskæftigelse. Det er den måde, integrationen kan lykkes på. Det ser vi i realiteten, ligesom vi erfarer, at problemerne opstår, når der er arbejdsløshed. Det gælder både etnisk danske og folk, der kommer her til landet.
Hvordan man får det dårligste resultat
Det er en tradition i udsendelserne, at deltagerne skal give en idé til, at alt det opbyggelige kan mislykkes: Aydin Soei foreslår at man fortsætter som i dag – og man skal forhindre folk i at stemme. Brygger siger, at hvis man mener, at integration er umulig, ja, så bliver den umulig – og Brinkmann siger, at hvis man undgår kontakt med ”de fremmede”, så vil integrationen også mislykkes:
”For når man først lærer hinanden at kende, opdager begge parter at de er medmennesker.”
Her er udsendelsen: Brinkmanns briks | Integration forfra | DR LYD