En artikel om den afdøde musiklegende Leonard Cohen, som havde jødiske rødder. Et interview med den amerikansk-jødiske forfatter Jonatan Safran Foer, der efter 11 års pause udkom med en ny roman sidste år. En reportage fra en konference for jødiske museer i USA med fokus på museernes tradition for at forholde sig til aktuelle samfundsforhold mere end at formidle viden om bedesjaler og bønnebøger. En artikel om debatten om jødisk omskæring. Et interview med den sydafrikanske kunstner William Kentridge, der er aktuel på Louisiana med sin første soloudstilling i Skandinavien, og som voksede op i en politisk bevidst anti-apartheid jødisk familie. Det er blot nogle af de oplevelser, der venter læserne af det genopstandne magasin Goldberg. Magasinet, som udkom i trykt version første gang i 2007 – dengang med Leonard Cohen på forsiden – udkommer i denne uge i sin første online-version, og det er planen, at bladet fremover skal udkomme som gratis onlinepublikation med mindst to versioner årligt.
Jøder må gerne læse med
En af hovedaktørerne bag både det tidligere trykte og det nuværende online-magasin Eva Bøggild lover, at der vil blive publiceret mindst 10 artikler hver måned, og selv om skribenterne alle har et udgangspunkt i jødisk kultur, vil bladet ikke være et blad målrettet til jøder, tværtimod.
”Jøder må gerne må læse med. Men vores primære målgruppe er majoriteten. Goldberg er altså ikke et medie, der er skrevet af jøder for andre jøder. Vi henvender os til alle, der interesserer sig for historie, politik, tænkning, kunst, kultur og samfundsforhold, og et af vores mål med bladet er at gøre folk nysgerrige på jødisk kultur og give dem en oplevelse af, at der er emner, de ikke ved så meget om, men gerne vil blive klogere på,” siger Eva Bøggild.
Hun er en af i alt seks faste medlemmer af redaktionsgruppen på det nye Goldberg, som desuden har ansat en projektleder, en annoncesælger, en bogholder og flere personer, som står for den tekniske del af arbejdet, alle på deltid. Derudover trækker Goldbergs nuværende redaktion på et stort netværk af skribenter, som også bidrog til den gamle trykte version af magasinet.
Det oprindelige magasin blev etableret af Eva Bøggild og hendes nu afdøde mand, Jacques Blum, og målet var på mange måder det samme som i dag, fortæller Eva Bøggild:
”Vi ville lave et udadvendt jødisk kulturmagasin, som kunne bidrage med en integreret minoritets nuancer vedrørende alle aktuelle samfundsforhold og dermed øge kendskabet til den jødiske mangfoldige kultur i Danmark og resten af verden. Vi ville ud til majoriteten, og vi satte os som mål, at vi skulle stå i kioskerne i Magasin ved siden af blade som Bil, Båd og Bryllup, og at læserne skulle finde både genkendelse og opdage noget nyt, når de læste magasinet. Det skulle ikke opfattes som et internt jødisk blad, der lukkede sig om sig selv. Det lykkedes at nå vores mål, og vi havde omkring 10.000 læsere,” fortæller hun.
Minoriteternes stemme er blevet vigtigere
Finanskrisen og den medfølgende krise i annoncemarkedet samt de stigende udgifter til porto betød imidlertid, at det blev sværere og sværere for Goldberg at få udgivelsen til at løbe rundt, også selv om Mosaisk Troessamfund (nu: Det Jødiske Samfund i Danmark) aftog et par tusinde magasiner, som blev sendt til trossamfundets medlemmer. I 2013 var der ikke flere penge at lave magasin for, og Goldberg måtte tage en ufrivillig pause.
I mellemtiden har en gruppe bestående af bl.a. Eva Bøggild arbejdet på at genoplive magasinet, og nu kommer så i denne uge den første online-version af Goldberg. Eva Bøggild understreger, at formålet stadig er det oprindelige, og at nødvendigheden af et sådant magasin i det danske mediebillede efter hendes mening er blevet endnu mere presserende i de fire år, der er gået, siden det sidste trykte nummer blev sendt på gaden.
”Behovet for at tale og skrive om minoriteter som noget, der bidrager positivt til samfundet, er kun blevet større. Jeg mærker både som dansker og som medlem af den jødiske minoritet, at skepsissen over for de såkaldt ’fremmede’ er blevet stærkere. Derfor er der brug for, at alle, som har en stemme og kan sige noget om, hvordan minoriteterne i Danmark har det, skal bruge deres stemme aktivt,” siger hun.
Hun tilføjer, at den jødiske minoritet i Danmark har den fordel at have en lang historie i landet og generelt stadig være ønsket som en del af det danske samfund.
”Selv om vi er dyre i sikkerhed, er det stadig mit indtryk, at danskerne ønsker os som en del af samfundet og sætter pris på det bidrag, vi yder. Derfor er vi i en stærkere position end mange andre minoriteter, og det giver os en særlig mulighed for at tale ikke blot på egne vegne, men også være stemme for andre minoriteter,” siger hun.
Derfor vil det nye Goldberg i højere grad end det gamle også beskæftige sig med forholdene for minoritetsgrupper som muslimer, romaer og bøsser og lesbiske, og redaktionsgruppen håber, at bladet med tiden til tiltrække skribenter med mange forskellige baggrunde.
Samfundskritik og vigtige spørgsmål
Desuden vil det nye Goldberg formodentlig være mere skarpt og med stærkere samfundskritisk brod, forudser Eva Bøggild: ”Vi er ikke et politisk magasin, men jeg kan allerede se på artiklerne i det første nummer, at der sniger sig mere samfundskritik ind. Det går igen i mange interviews, at de interviewede forholder sig til den skepsis, man bliver mødt med som fremmed i Danmark.”
Hun tilføjer, at man som medlem af en minoritet typisk har et særligt vågent og let kritisk blik på majoritetssamfundet og derfor kan stille vigtige spørgsmål, som majoriteten ikke umiddelbart stiller.
”Det gamle Goldberg var nok mere en legeplads, mens det nye er lavet med større alvor, fordi vi kan se, hvordan vores stemme er blevet mere nødvendig,” siger Eva Goldberg, der som journalist og forsker bl.a. har beskæftiget sig med højreradikalisme, Holocaust-benægtelse og nynazisme i Europa og ad den vej fik interesse for jødisk kultur og historie. Via sit ægteskab med Jacques Blum, der var jøde, blev denne interesse uddybet, og hun valgte for en del år siden at konvertere til jødedommen.
Hendes engagement i Goldberg handler i høj grad om at formidle jødisk kultur til majoriteten på en professionel og åben måde, som ikke giver indtryk af, at det jødiske samfund i Danmark er en lukket klub. Blandt andet derfor har Goldberg gjort det til en af sine grundregler, at læseren ikke må føle sig udenfor, og at man hos Goldberg ikke må støde på ord eller udtryk på hebraisk eller jiddish, som ikke er almenkendte.
Til gengæld må man meget gerne blive klogere på samfundsforhold, kunst og kultur, og det kan man i det første nummer af online-magasinet blandt andet blive ved at læse nye vinkler på debatten om danskhed og fordybe sig i en artikel om, hvordan amerikanske tv-serier i stigende grad formidler et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være moderne jøde i USA.
Håber på flere medier fra minoriteterne
Holdet bag Goldberg har fået 1,2 millioner kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen til at få bladet genetableret over en treårig periode, og det er Eva Bøggilds håb, at bladet efter de tre år igen er blevet en vægtig stemme i mediebilledet og samfundsdebatten. Desuden håber hun, at nogle af læserne vil kvittere for det gratis magasin med at donere til bladet, så det kan leve videre også efter de tre år. Og så håber hun, at andre minoriteter i Danmark vil lade sig inspirere til også at udgive kvalitetsmedier, som åbner sig mod majoritetssamfundet og er med til at give minoriteterne en nuanceret stemme.
”Som minoriteter skal vi ikke være i forsvarsposition eller undskylde vores tilstedeværelse, men i stedet formidle viden og indsigt om vores bidrag til samfundet. Mit håb er, at der vil dukke flere medier op, som gør netop det,” siger hun.
Det nye Goldberg kan læses gratis på www.goldberg.nu
