top of page

’Jeg blev modtaget med smil og varme i skolen’

– Jeg bar på to fotoalbum, ordbøger og på min fars lægebøger. Jeg bar på mit traditionelle afghanske tøj, som var meget tungt. Jeg var 16 år – en ’voksen teenager’.

Sådan fortæller Nilofar Azmoon om sin ankomst til Danmark for fem år siden. Hun skulle familiesammenføres fra Afghanistan til Danmark, hvor hendes far allerede boede. Han hentede hende i Billund Lufthavn, og hendes nye liv i Aabenraa begyndte med en omgang aprilregn allerede den næste dag.

– Og det regnede. Og det regnede meget. Rigtigt aprilvejr – det ved jeg nu. Og jeg kan huske, at jeg tænkte: Jeg skal nok lige vænne mig til det her, fortæller hun.

Nilofar Azmoons historie er en af de 250 portrætter i udstillingen 100 % FREMMED? Den har rejst Danmark rundt i tre år med billeder af mennesker, der har fået asyl i Danmark igennem de seneste 63 år.

Koreansk pop og afghansk nytår

Nilofar Azmoon er én af 167.000 mennesker, der har fået asyl i Danmark mellem 1956 og 2019.

– Jeg glædede mig til at komme til et land med fred. Jeg havde læst om Danmark, om åbenheden, forståelsen, respekten for, at der er mange forskellige måder at leve på. Og jeg blev modtaget med smil og varme i skolen. Men Danmark blev også et kulturchok, og særligt sproget var svært, fortæller hun.

Nu glæder hun sig over, at hun kan blande de forskellige kulturer:

– Jeg lytter til K-pop, studerer, drikker safran-te. Og jeg vil altid holde af de afghanske værdier: mit modersmål, de persiske traditioner, vores nytår, Eid.

Udstillingen 100 % FREMMED? vises på KunstCentret Silkeborg Bad, hvor alle billederne for første gang præsenteres samlet 12. oktober – 15. december. Udstillingen er skabt af Metropolis – Københavns Internationale Teater og fotograf/kurator Maja Nydal Eriksen med støtte fra Nordea-fonden.

Sameksistens

Støt individet. Styrk fællesskabet

Sameksistens er et netmagasin drevet af frivillige. Gennem nyheder, reportager, portrætter, analyser og konstruktiv debat søger vi at svare på spørgsmålet: “Hvordan kan vi eksistere sammen i denne verden?”. For sameksistens er ikke en holdning. Det er et grundvilkår i en globaliseret verden. 

Mere om Sameksistens

Redaktionen

Baggrund

Vær med

Modtag nyhedsbrev

Datapolitik

Frivilligt abonnement kr. 100,- eller mere indsættes på Netbank 0759 3231319386.

Kontakt

 

Sameksistens

redaktion@sameksistens.dk

Send pressemeddelelse

Skriv debatindlæg

bottom of page