Af Svend Løbner
– Mit navn er Amila Ibrisagic, jeg er 17 år gammel og jeg bor i Tønder hvor jeg er født og opvokset. Til daglig går jeg på Tønder Gymnasium. Jeg er her i dag for at tale om dén lov, der har besværliggjort det for mig og andre unge andengenerationsindvandrere at blive dansk statsborger: paragraf 3A i indfødsretsloven.
Sådan begyndte unge Amila sit indlæg på SOS Racismes Konference om demokrati og menneskeret for etniske minoriteter den 13. januar på Christiansborg.
Suget ned i virkeligheden
Mellem alle teoretiske indlæg forskere, advokater og ngo’er blev tilhørerne suget ned i virkeligheden og oplevede, hvordan dansk udlændingepolitik begrænser de unge som er Danmarks fremtid. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at knap 10 procent af befolkningen i Danmark ikke kan stemme, fordi de ikke er danske statsborgere. Og det er især urimeligt for unge af anden etnisk baggrund, som har levet hele deres liv i Danmark, mener Amila Ibrisagic.
– På trods af at jeg er født og opvokset i Danmark, taler dansk flydende, har gået i dansk skole osv. har jeg ikke dansk statsborgerskab – næ, jeg har ikke engang permanent opholdstilladelse i Danmark. Det vil sige, at jeg lige nu har ”midlertidigt” ophold i det land, jeg føler mig mest hjemme i.
– Minimum 3 måneder inden jeg fylder 18 år skal jeg søge permanent opholdstilladelse og betale knap 5.000 kr. for dette. Derudover er der en sagsbehandlingstid på maks. 8 måneder. Efter det har jeg mulighed for at søge om statsborgerskab, hvor jeg bl.a. skal til en indfødsretsprøve for at bevise mit kendskab til Danmark og danske værdier.
Ikke en fordel at vokse op i Danmark
Før kunne man som ung andengenerationsindvandrer få indfødsret ved at afgive erklæring over for fx statsforvaltningen. Men nu er det ikke en fordel at være født og opvokset i Danmark, hvis man vil søge om statsborgerskab, fortalte hun:
– Man skal gennem næsten samme procedure som alle andre, der søger om statsborgerskab i Danmark. Dette synes jeg er uretfærdigt. For hvad skulle man ellers kende til, hvis man er født og opvokset i Danmark, har afsluttet 9. klasse, har ikke begået visse former for kriminalitet?
– Jeg havde og har stadig et stort ønske om, at den nye regering vil vedtage indfødsretslovens paragraf 3A igen for at få en mere inkluderende integration, hvor unge nydanskere kan få borgerrettigheder på linje med andre danske borgere, sagde Amila og satte sagen i perspektiv:
– Uden et dansk statsborgerskab har jeg ikke mulighed for at engagere mig politisk i samfundet ved bl.a. at at stemme til valg, have ret til at arbejde og opholde mig permanent i Danmark samt sidst, men ikke mindst, heller ikke at have en beskyttelsesret ligesom andre danskere.
Regeringen vil ikke ændre stramme regler
Men regeringen har øjensynlig ikke planer om at genindføre indfødsretslovens paragraf 3A. Enhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund stillede udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye et spørgsmål, om hvorvidt regeringen ville genindføre loven på baggrund af Amila Ibrisagics debatindlæg i Politiken. Svaret lød sådan her d. 4. november 2019:
”Det kan oplyses, at regeringen ikke har til hensigt at genindføre adgangen til at erhverve dansk indfødsret ved erklæring for unge, der er født og opvokset i Danmark. Vi har i dag et sæt regler for, hvornår man kan blive dansk statsborger, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund og er ikke noget, der bare skal uddeles uden videre. Statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til.”
’Jeg føler mig ikke som udlænding’
Amila Ibrisagic reagerer skarpt på ministerens svar:
– Desværre bliver unge nydanskere og sådan én som mig omtalt som ”udlænding” i ministerens svar. Det kan diskuteres om man synes jeg er udlænding eller ej, men jeg føler mig det ikke. Og med afskaffelsen af denne lov, føler jeg mig som en andenrangsborger i mit eget land, og det er jeg forarget og ked af det over.
– Det har påvirket mig og gjort mig ked af det, at den nuværende regering ikke vil gøre det nemmere for én som mig at blive statsborger i mit eget hjemland. Derfor er det vigtigt at råbe op om dette problem i dagens Danmark, sluttede Amila sit indlæg på konferencen.