Af Svend Løbner og Michala Linn
Hvordan reagerer man som minoritet, når ens gravsteder bliver vandaliseret og man bliver mindet om forsøg på udslettelse.
De fleste ville nok lukke sig om sig selv og holde sig udenfor offentlighedens søgelys.
Men danske jøder har besluttet det diametralt modsatte. Få dage efter hærværk mod 84 jødiske gravsteder i Randers og chikane af dansk-jødiske borgere i Silkeborg den 9. november, inviterer Det Jødiske Samfund i København til åben synagoge.
”Med oplysning kan had forebygges. Jødisk Informationscenter tilbyder undervisningsmateriale. Skoleklasser kan booke besøg og undervisningsforløb,” skriver samfundet på Twitter den 12. november.
– Den eneste vej frem er gennem oplysning og information om danske jøder og jødedom generelt, sagde formanden for Det Jødiske Samfund Henri Goldstein umiddelbart efter de antisemitiske hærværk og chikanerier i forbindelse med mindedagen for Krystalnatten, hvor tyske nazister for 81 år siden øvede hærværk mod jødiske butikker og ejendomme.
Har interesse i at åbne op omkring det jødiske
Det Jødiske Samfund – eller Det Mosaiske Trossamfund, som det også hedder – inviterer nu til åben synagoge i Krystalgade i København den 8. december.
Vi tog forskud på glæderne og opsøgte projektleder i Jødisk Informationscenter Jonathan Harmat. Centret ligger i en sidebygning ved siden af synagogen, som er skarpt bevogtet af soldater og politi.
Og det viser sig, at Det Jødiske Samfund bevidst har valgt åbenheden som et våben mod antisemitismen og dens voldelige følger.
– Informationscentret blev oprettet i kølvandet på terrorangrebet på synagogen i februar 2015 og har kørt i fire år nu. Hele bevæggrunden er derfor at informere bredt om det jødiske, fordi der florerer antisemitisme i vores samfund. Der er en uvidenhed omkring jøder og generelt om andre kulturer og religion – vi er jo næsten blevet religiøse analfabeter i vores samfund i dag, siger Jonathan Harmat og tilføjer:
– Jeg tror, at vi kan nedbryde fordomme ved at skabe forståelse og åbenhed omkring det, vi gør. Vi har været en lukket menighed: Man kan ikke rigtig se noget ude fra på Krystalgade. Så vi har haft en interesse i at åbne op omkring det jødiske.
Jonathan Harmat tager imod omkring 800 skolelever hver måned og viser dem rundt i synagogen. Foto: Svend Løbner.
Vigtigt at skelne mellem myter og virkelighed
Du nævner, at der er en række fordomme, som kan blive til had eller ligefrem antisemitisme…
– Vi har jo alle sammen fordomme, og dem prøver vi at imødegå ved at besvare spørgsmål, i stedet for at folk går rundt med deres forudindtagede holdninger.
Kan det forebygge antisemitismen?
– Det tror jeg helt bestemt. Vi oplever rigtig mange forudindtagede holdninger til, hvad det vil sige at være jøde. Det kunne være: ”Jøder er rige” eller ”Jøder holder sig for sig selv.” Og så er der meget i forhold til Israel-Palæstina-konflikten. Det kan give anledning til antisemitisme, hvis man siger: ”Alle jøder er zionister” eller ”Alle jøder er Israel.” Jødedom er en verdensreligion. Der findes jøder på alle kontinenter. Der findes også jøder i Israel, men vi bliver nødt til at skille det ene fra det andet, så vi kan have en informeret samtale.
Jøder er danske og samtidig en religiøs minoritet
Jøderne er en af de ældste minoriteter i Danmark. De første jøder kom til Danmark for omkring 400 år siden i 1622. Danske jøder fik rettigheder ret tidligt – i 1814. Så i den forstand er vi jo bare danskere, og for de fleste af os er dansk vores modersmål, fortæller Jonathan Harmat og kommer ind på forholdet mellem religion og danskhed:
– Der har tidligere været en tendens til at sige, at danskhed og kristendom går hånd i hånd. Sådan er situationen ikke længere. Vi er et bevis på, at man godt kan have en anden religiøs eller kulturel baggrund og stadigvæk være dansker. Jødisk kultur bliver jo også påvirket af den danske. Hvad er dansk-jødisk mad? Jamen, det er smørrebrød, som er kosher. Vores identitet favner begge dele. Man kan være 100 procent jøde og 100 procent dansk på samme tid, fastslår Jonathan Harmat.
På den anden side er jøder også en minoritet, indrømmer han.
– Vi er en religiøs minoritet, der har nogle specielle ritualer og en bestemt tro. Der kan der også opstå nogle problemer, hvor majoritetssamfundet kan synes, at de er anderledes, gammeldags eller barbariske. Jeg tænker specielt på kosher og omskæring. Kosher-slagtning blev forbudt i Danmark i 2012, og sidste år havde vi den store debat om omskæring. I jødedommen omskærer man drengebørn, hvis de ellers er raske, på ottendedagen. Det er jo en ting, som er beskyttet af grundloven – vi har ret til religionsfrihed, men i dag bliver det taget op på ny. Det er en situation, hvor vi godt kan føle os mere som en minoritet, end vi ellers gør.
Danner dialogkorps med muslimer
Mærker I så et særligt fællesskab med andre minoriteter i Danmark, fx muslimer?
– Som jøder har vi en lang erfaring med at bo blandt andre folk. Det har vi gjort i 2000 år, siden templet blev ødelagt i Jerusalem, og indtil 1948. I tidens løb har det ofte været med negativt fortegn. Jøder har levet som andenrangsborgere og først sent fået lige rettigheder. Dér kan vi måske lære muslimerne nogle ting.
“Vi er bogens religion allesammen,” siger Jonathan Harmat og ser op mod symbolet for den jødiske Tora, som er led i Gamle Testamente og henvises til fra Koranen. Foto: Svend Løbner.
– Vi har mange ting tilfælles – også med kristendommen. Vi er bogens religion alle sammen, men jødedom og islam er ens på den måde, at de er lovreligioner. Mange af vores riter og praksisser finder pendanter i islam. Det kunne være spiseregler, renhedsforskrifter, daglige bønner; der er mange punkter, hvor vi kan lære noget af hinanden.
Nogle gange slår vi i Jødisk Informationscenter pjalterne sammen med andre minoriteter – særligt med muslimer. Vi oplyser om, at man godt kan leve i harmoni. Det har vi historiske eksempler på, fx i Marokko og Andalusien i gamle dage, hvor jøder og muslimer levede i forholdsvis fred og fordragelighed, og hvor den jødiske og muslimske elite af rabbinere og imamer inspirerede hinanden og arbejdede sammen om at løse fælles teologiske problemstillinger og blev inspirerede af hinanden.
Jødisk Informationscenter indgår i såkaldte dialogkorps, som er halvt muslimske og halvt jødiske, og tager ud på skoler sammen. Centret laver talks og events med imamer og deltager i ”Tro i Harmoni” og ”Din tro, min tro.”
– Når vi er på folkemødet og taler med unge muslimer, finder vi ud af, at vi har meget til fælles: De semitiske sprog, gudstjenester osv. Så der er mange kontaktflader, fortæller Jonathan Harmat.
Tora og tradition: Tag godt imod fremmede
I samtalen kommer vi også ind på Europas og Danmarks stramme flygtningepolitik, som han mener er ”uhensigtsmæssig”:
– I jødedommen og den arabiske kultur har man en kultur for gæstfrihed. Du finder det hos beduinerne også. I den kultur må man ikke spørge, hvem der kommer til én inden for de første tre dage. Det er ligegyldigt, om det er fjenden, der kommer. Personen skal have vand og mad og hvile. Når vi møder folk, der flygter, skal vi møde dem som mennesker. Det kan vi lære af vores tradition og vores historie. Der står i vores Tora, at ”du skal behandle de fremmede godt, for du var selv fremmed i Egypten”. Og den fremmede er også en ikke-jøde. Det er ikke din nabo. Det er den fremmede. Så det er en moralsk påmindelse om, at vi selv var fremmede, vi kan selv blive fremmede, så når den fremmede kommer, skal vi behandle personen med respekt.
Fremmed eller ej: Synagogen åbner for besøg søndag den 8. december, og her kan interesserede få indblik i religionen, der er tæt knyttet til både kristendom og islam. Til hverdag tager Jødisk Informationscenter imod skoleklasser – og 800 skoleelever tager imod tilbuddet hver måned. Og lærerne kan supplere deres viden med undervisningsmateriale på Jødisk Informationscenters hjemmeside.