En jazzkoncert med oplæsning markerede af 80-året for nazisternes jødeaktion i Danmark.
Modelfoto: Unsplash
I slutningen af september og 1. oktober markerede LiteraturHaus i København de fleste af det dansk-jødiske mindretals vellykkede flugt til Sverige ved en helt speciel jazzkoncert.
Overvældende markering
De medvirkende var den kendte danske sanger Mads Elung-Jensen, der nu er bosat i Berlin, og hans ledsagende geniale lille ensemble bestående af den israelske pianist Tal Balshai, som spillede sammen med to ganske unge musikere Paolo de Jesus Maido på trompet og Carlo Dayyani Guldborg på guitar.
Musikken bragte straks ved første anslag publikum tilbage til Berlins uhyggeligste periode, men i så overvældende kunstnerisk udførelse, at man måtte spørge sig selv – og hinanden, - hvordan den mest bestialske periode i Europas historie kan skildres i et kunstnerisk sprog, der måske også på grund af lokalets intime atmosfære gør aftenen til en opløftende begivenhed.
Og i den danske ambassade i Berlin
Dele af koncerten vil blive opført på den danske Ambassade i Berlin den 4. oktober for dér at markere jødeaktionen i Danmark, hvor næsten 7.000 danskere med jødisk baggrund blev modtaget af det gæstfrie Sverige.
Men det er også vigtigt at huske på at 472 jøder blev deporteret til Theresienstadt. Det er der nu skrevet en lærd og læseværdig bog om, som senere vil blive anmeldt her i magasinet.
Et særligt element i den danske opførelse
Noget helt særligt ved koncerten i København var at Tore Leifer læste uddrag af Alexander Boschwitz' ’Den rejsende’ som Leif Bork Hansen har anmeldt her i SAMEKSISTENS. Desuden læste han med pianistens genkommende karakteristiske mellemspil efter hvert afsnit forskellige forordninger for tyske jøder.
Der var vist ikke én der kunne holde varmen i de gysende opregninger, f.eks.:
15. september 1935: Ægteskaber og udenomsægteskabelige forhold mellem statsborgere af tysk blod og jøder straffes med fængsel. Ægteskaber indgået på trods af dette er ugyldige.
30. april 1939: Jøder kan meddeles opsigelse af lejligheden uden begrundelse og uden overholdelse af en frist. De kan tvangsflyttes til såkaldte "jødiske huse".
26. marts 1942: Obligatorisk mærkning for lejligheder af jødiske familier med jødestjerne.
Musikeren og jødehunden
Der blev spillet musik af Kurt Weill, Hanns Eisler, Friedrich Hollaender og Werner Richard Heymann som er kendt fra musikscenen i Berlin i 20’erne. Ved den nazistiske magtovertagelse var de alle tvunget til at forlade deres hjem.
Om Werner Richard Heymann 1896 1961 skriver Tore Leifer på sin Facebook profil:
”Sie kennen mich nicht, aber Sie haben schon viel von mir gehört.” "De kender mig ikke, men De har hørt meget om/af mig." Det sagde Werner Richard Heymann, da han blev spurgt om sit navn ved grænsen, da han vendte tilbage til Tyskland i 1951.
Heymann var en del af det berømte Berlin-kabaret-ensemble Schall und Rauch og blev senere generalmusikdirektør for filmfabrikken UFA.
I 1933 blev han og alle andre jøder fyret fra UFA på grund af deres afstamning. Heymann var den eneste, der fik tilbudt at fortsætte med at komponere i Berlin, hvilket han dog takkede nej til, hvis de øvrige jødiske ansatte ikke også fik lov at blive.
Han måtte da straks forlade landet og kun tage 2 kufferter og 600 rigsmark med, resten, alt hvad han ejede, blev konfiskeret. Hans hund blev skudt, fordi det var en ”jødehund”.