Kvinders opsparing løfter hele lokalsamfund

Hvordan kan en gruppe fattige kvinder spare sammen til skolepenge, såsæd eller en lille forretning? Spare-lånegrupper sætter fut i selv små indkomster, forklarer Kristine Kaaber Pors fra Dansk Forum for Mikrofinans.


Kristine Kaaber Pors, pressefoto


Baptistkirken gør det i Burundi og Rwanda. Frelsens Hær gør det i Bangladesh. Den folkekirkelige organisation Promissio gør det i Etiopien. Og hjælpeorganisationen Mission Øst gør det i Nepal. Opretter spare-lånegrupper for at lokale familier kan løfte sig selv og hele lokalsamfund ud af fattigdom.

Hvordan hænger det lige sammen? Hvordan kan en gruppe kvinder i de nepalesiske bjerge, der er så fattige at de knap kan forsørge deres familier tre måneder af året, spare noget op i en fælles kasse, som de siden kan låne fra til skolepenge, såsæd eller en lille forretning?


Et sted at placere de små indtægter

Vi ringer til Kristine Kaaber Pors, der er koordinator i Dansk Forum for Mikrofinans. Med erfaring fra nyligt konsulentjob hos Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) har hun desuden et indgående kendskab til kirkelige udviklingsorganisationers brug af spare-lånegrupper som led i hjælpen til fattige lokalsamfund.

- Fattige har som regel meget svært ved at spare op. De har egentlig mange bittesmå indtægter, men fordi de er nødt til at leve fra hånden i munden, bliver opsparingen ikke rigtig til noget. Det kan godt være, de betaler meget lidt til spare-lånegruppen hver uge, men opsparingen betyder, at de får mere kontrol over deres små indkomster, forklarer hun og tilføjer:

- I mange husholdninger tjener kvinderne også penge, men det er manden, der kontrollerer dem. I spare-lånegrupper har kvinderne et sted at placere deres små indtægter. Mens der er en tendens til at mænd bruger penge på ting, vil kvinder typisk hellere bruge dem på børnenes skolegang og lignende.

Fastsætter selv renter og vilkår

Kristine Kaaber Pors er medforfatter til guiden Savings- and Loan Associations, der definerer spare-lånegrupper som frivillige homogene grupper, hvor medlemmerne lægger deres ressourcer sammen og holder hinanden op på, at betale det aftalte beløb til fælleskassen og tilbagebetale eventuelle lån til tiden.

Medlemmerne vælger selv formand, sekretær og kasserer, som har hver deres lås på kassen, hvilket kræver, at alle tre skal være til stede for at den kan åbnes. Spare-lånegruppen fastsætter selv renter, hvem der kan låne i hvilken rækkefølge, og hvornår lånene skal betales tilbage.

For renterne oprettes også en socialfond, hvis formål er at hjælpe medlemmer i akut nød eller at yde en særlig indsats i lokalsamfundet.

Overskud til at hjælpe under Corona

- Mange steder fungerer spare-lånegrupperne som organisationer, der kan gøre en stor forskel i lokalområdet, som vi har set det under Coronapandemien, hvor flere grupper uddelte beskyttelsesmasker, fortæller Kristine Kaaber Pors.

Hvordan spare-lånegrupper kan få så stort et overskud ud af fattiges samlede bidrag er en gåde for de fleste. Men al forskning viser, at spare-lånegrupper når ned til de allerfattigste og løfter dem op. Kun ved menneskers helt akutte nød, såsom ved sygdom, handicap eller stofmisbrug, er der brug for hjælp udefra, men ellers virker det bedre, hvis deltagerne starter helt fra bunden selv.


Forskel på ”kolde” og ”varme” penge

- Der skal naturligvis være tillid til, at konceptet virker. Det hjælper derfor, hvis deltagerne kan se, at andre spare-lånegrupper i lokalområdet lykkes, forklarer Kristine Kaaber Pors og nævner ud fra hendes erfaring i Tanzania, at afrikanere taler om ”kolde” eller ”varme” penge.

- Kolde penge er dem, du har fået uden at yde en indsats. Varme penge er dem, du selv har sparet op, og derfor passer særligt godt på, forklarer hun og nævner yderligere en dimension, som spiller ind:

- Fordelen ved egenfinansierede spare-lånegrupper er, at de bygger på systemer, som benyttes i forvejen. I mange traditionelle samfund har man allerede en slags fonde eller klubber, hvor familier i landsbyen deponerer penge for at sparer op til fx bryllup og begravelse.


Tillid og kontrol motiverer

- Det, der er egentlig virker, er at man opbygger kendskab til hinanden og får øget tillid til hinanden. Der skal tiltro til, at alle lægger penge i kassen, og alle betaler deres lån tilbage. Reglerne betyder meget og bliver ofte læst op ved hvert møde. For overholdelse af reglerne er det helt basale grundlag for den gensidige tillid.

Det virker som om, to plus to bliver fem…

- Ja, sådan fungerer det jo, når en omsætning skaber overskud. Spare-lånegrupper virker dog bedst i starten, når deltagerne kan handle med hurtigt omsættelige varer, fx sælge frugt og andre afgrøder på markedspladsen. Så får de en lille fortjeneste, som de kan investere i gruppen. Men også mere langsigtede projekter, såsom landbrug, har gavn af modellen.

- At have en kapital, du selv kontrollerer, er meget motiverende for deltagerne. Kvinderne ville gerne vide, at de havde nok penge til at betale for deres børns skolegang.


Sparer op til det vigtige

Spare-lånegrupperne bevirker, at deltagerne får en opsparingsdisciplin, forklarer Kristine Kaaber Pors:

- Erfaringen viser, at kan man få styr på sin økonomi - også selv om indtægten er meget lille – så kan selv meget fattige mennesker spare noget op i sådan en gruppe. Meget af undervisningen i spare-lånegrupperne handler om økonomistyring, så familierne bruger pengene på det, der virkelig er vigtigt.

- Der er en selvjustits i grupperne, hvor de holder hinanden op på at betale lånene tilbage. de kan nogle gange være meget hårde ved hinanden! Så der er nogle sociale presmekanismer på godt og ondt, men samlet set viser det sig at holde spare-lånegrupperne på sporet, så de er med til at løfte lokalsamfund ud af fattigdom, slutter hun.


Læs udgivelsen Savings- and Loan Associations.


Artiklen er led i et oplysningsprojekt finansieret af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.