Rådhuspladsen sydede af fryd, fest og fællesskab torsdag eftermiddag den 23. maj i København. ”Musik mod racisme” blev en demonstration af dansk folkelighed, da kendte sangere, musikere, digtere, rappere skabte en festlig koncert for mennesker i alle aldre, farver og faconer.
– Litteraturen og musikken er måske de eneste fællesskaber vi har tilbage. Vores arbejdspladser er automatiserede, og vores daglige mad bliver leveret med helikopter. Så er det denne måde vi bliver nødt til at mødes på, sagde komiker Omar Marzouk og fortsatte:
– Det er så vigtigt, at vi møder hinanden. For når man sidder derhjemme og kører sit Facebook-feed igennem, skal man passe på. For man kan jo ende med at blive radikaliseret!
Anisette: Bort med racismen!
Men fællesskabet omkring musikken viste helt andre værdier denne solrige eftermiddag, hvor indslag efter indslag affødte klapsalver og fløjt, latter og alvorsminer fra de omkring 4.000 tilhørere.
Et af hovednavnene var The Savage Rose med Anisette i spidsen. Hendes budskab var ikke til at tage fejl af:
– Lad aldrig racismen slå rødder iblandt os. Lad aldrig racister få taletid. Og lad aldrig børnene miste tillid til de voksne! Bort med racismen – lad os feje den væk for altid! I stedet skal vi tage godt fat i hinanden og synge…
Her gled hun over i den norske frihedssang af Nordahl Grieg, Kringsat av fiender, som bl.a. lyder:
”Her er ditt vern mot vold / her er ditt sverd / troen på livet vårt / menneskets verd.”
Sangens titel er i virkeligheden ”Til ungdommen” – og netop den opvoksende generation var temaet ved flere indslag i programmet.
Som her Khaterah Parwanis rørende historie:
Tal med børnene om det danske fællesskab
– Jeg er vokset op i Urbanplanen og var kun otte år, da jeg første gang mødte racismen. Jeg var ude at gå en tur med min storesøster. Hjemmefra havde vi lært, at hvis du ser ældre mennesker med tunge poser, så går du selvfølgelig over og spørger, om du kan hjælpe.
– Vi så en mand slæbe en tung indkøbspose, og min søster ville give arven fra Afghanistan videre og sagde til mig: ”Vil du ikke nok gå over til ham og spørge, om han har brug for hjælp?”
– Jeg var lidt utryg ved det, men gik alligevel over og spurgte: ”Skal jeg ikke hjælpe dig med at bære din pose hjem?” Han sagde: ”Uhhhh, sådan nogle som jer, er det ikke bare sådan nogle perkere som stjæler! Du vil jo bare løbe væk med min pose!”
– Jeg stod tilbage helt rystet, mig lille otteårige Khaterah med rottehaler. Jeg løb tudende tilbage til min storesøster og skældte hende ud: ”Hvad i alverden tænkte du på!” Og da vi så kom hjem, fortalte vi far hvad vi havde oplevet.
– Han svarede tung om hjertet: ”Husk også at lægge mærke til alle dem, du går forbi, som smiler til dig. Husk din klasselærer, dine venner, husk alle de pædagoger, du møder på din vej. Og husk på hele den danske befolkning, det danske velfærdssamfund, hvor vi solidarisk hver eneste måned giver til hinanden.”
Khaterah Parwani konkluderede:
– Jeg er ikke bange for Rasmus Paludan (partileder for partiet Stram Kurs – red.), og det skal vi ikke være. Men jeg er bekymret for børnene. Jeg synes, vi skal slå et slag for barnets tarv. Derfor er det vigtigt, at vi går hjem og tager den samtale med vores børn og andres børn på vores vej, som min far tog med mig.
En fejring af flerkulturel solidaritet
Musik mod racisme var arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke med opbakning fra bl.a. Amnesty International, FOA, 3F København og Mino Danmark. Medvirkende var bl.a. Shaka Loveless, WAFANDE og Kira Skov. Maria Carmen Koppel sang meget apropos Paul Simons klassiker ”Bridge over Troubled Water” og Isam B. sang og rappede ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”.
Til anledningen havde han skrevet en ny sang: ”Ramadan i København”
– Denne sang er dugfrisk. Den blev færdig her til formiddag, sagde han og fik forsamlingen til at synge med fra det uddelte sangblad.
– Jeg arbejder på at få denne sang ind i Højskolesangbogen. Der er ikke så mange sange deri om Ramadanen. Og jeg tænker, at vi har brug for det, sagde Isam B.
Hvorfor, kom han ikke nærmere ind på. Men helt sikkert er det: ”Musik mod racisme” blev ikke kun en demonstration imod racisme, men også en markering, ja en fejring af det åbne, flerkulturelle, solidariske samfund.