Af Malene Fenger-Grøndahl
”Vi skal have mændene med til at løfte ligestillingen, for de er også ofre for den ulighed, der hersker, hvor kvinderne bliver undertrykt, og mændene bliver opdraget til at være patriarker. Både mænd og kvinder er fanget i religionen, fordi de ikke ved bedre”.
Kefa Abu Ras taler engageret og hurtigt, og hendes samtalepartner Povl Götke lytter engageret, nikker og tilføjer: ”Mange unge mænd er fanget i en særlig manderolle, hvor det forventes, at de bestemmer over kvinderne. I virkeligheden er de nogle stakler, for de ender ofte med at sidde ensomme tilbage, når kvinderne forlader dem.”
Kefa Abu Ras er bydelskonsulent i Vollsmose og specialkonsulent hos Danner, en privat organisation, der arbejder for at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene. Hun har palæstinensisk baggrund og er født og opvokset i Jordan, hvor hendes forældre flygtede til i 1948. I 1998 kom hun til Danmark som familiesammenført, da hun blev gift med en palæstinensisk mand, som havde boet i Danmark siden 1992. Siden hun kom til Danmark, har hun uddannet sig til mentor og socialpædagog og har fungeret som rollemodel for integration. Hun arbejder nu i Vollsmose med kvinders rettigheder og holder foredrag over hele Danmark, ligesom hun underviser kvinde- og menneskerettighedsorganisationer i Mellemøsten i kvinders rettigheder og ligestilling.
Ingen ligestilling uden religion
Kefa er muslim, og i sit arbejde inddrager hun altid religionen aktivt, for ifølge hende er religion en nøgle til at forstå, men også bekæmpe undertrykkelse af kvinder: ”Mit arbejde for ligestilling ville være helt umuligt uden at trække på religionen. Det er fx helt centralt i forbindelse med skilsmisser. Ofte fortæller kvinderne mig om, hvordan de bliver behandlet uretfærdigt, men de tør ikke protestere, fordi de har hørt, at der står i Koranen, at en kvinde skal adlyde sin mand. Selv om mange er borgerligt viet, er det nødvendigt også at hjælpe dem med at blive skilt efter islamiske regler, for ellers kan de ikke blive gift igen,” siger hun.
Hun trækker vejret dybt og fortsætter: ”Der findes mange idiotiske imamer, som er med til at undertrykke kvinder. Hvis et muslimsk par har problemer i deres forhold, går de ofte til imamen, og så forklarer han dem, hvad mandens og kvindens rolle og pligter i ægteskabet er, og hans udlægning er nærmest altid til mandens fordel. Ved skilsmisser kræver imamerne ofte, at kvinden skal betale til manden for at blive skilt, selv om hun tværtimod har ret til at få sin medgift tilbage.”
Kefa sukker og kigger på Povl Götke, som nikker: ”Det er total manipulation, og det foregår ikke kun inden for islam. Det er det samme blandt mange af de migrantkristne, jeg har kontakt med. Der er fx en gruppe congolesiske kvoteflygtninge, som kommer i Vollsmose Kirke og holder gudstjeneste og møder. De hører egentlig til i pinsekirken, er karismatiske kristne med et helt andet bibelsyn end mit. Men de får selvfølgelig lov at være her, og jeg forsøger lige så langsomt at skubbe til dem og rykke ved de patriarkalske strukturer. For det er præcis den samme patriarkalisme i de her congolesiske familier som i de muslimer familier, Kefa kender,” siger han.
Præstesøn og radikaliseret feminist
Povl Götke er præstesøn og blev selv uddannet teolog, hvorefter han i en årrække arbejdede som forsker og underviser og leder ved Center for Universitetspædagogik på Syddansk universitetet. Herefter blev han lektor i religionspædagogik ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, der fungerer som efteruddannelses- og kursuscenter for folkekirkens præster og andre ansatte. I 2017 blev han imidlertid ansat som fængselspræst ved Søbysøgård Fængsel på Fyn, og i 2018 fik han desuden en fireårig projektstilling som udviklingspræst ved Vollsmose Kirke. Det er her, på præstens kontor, at han og Kefa Abu Ras nu sidder og fortæller om deres fælles engagement i at skabe større ligestilling mellem mænd og kvinder ved at gøre op med de patriarkalske traditioner og fortolkninger, som ifølge de to i alt for høj grad dominerer inden for både islam og kristendom.
”Congoleserne er præget af nogle patriarkalske traditioner, som betyder, at mændene tager beslutningerne, og kvinderne laver arbejdet. Mændene henviser til Bibelen, men ligesom med de muslimske imamer, som Kefa taler om, så misbruger de jo teksterne, fordi de plukker i dem på kryds og tværs for at finde noget, som kan bakke deres magtposition op,” siger Povl Götke, der kalder sig selv ”radikaliseret feminist”.
Kvindeklub og sommerlejr
Kefa og Povl lærte hinanden at kende for et par år siden, da Povl var ansat som vikar i en præstestilling i Vollsmose, og Kefa og holdt oplæg i en kvindeklub i kirken.
”Det var fantastik at høre Kefas fortælling. Hun fortalte om sin familiebaggrund og sin egen familie. Hvordan hun har været under pres fra sin mor, og hvordan hendes mand også har været under pres for at udøve social kontrol over hende ifølge de normer, der hersker i Jordan. Men de har valgt at leve efter et skandinavisk mønster med ligeværd mellem mand og kvinde, og de opdrager deres sønner på samme måde. Det var meget interessant for mig at høre, hvordan man som kvinde og muslim kan blive i sin tro og leve på den måde, og det gjorde mig også nysgerrig på, hvordan man som mand kan rumme at leve med en kvinde, der er lige og fri. Hvordan kommer vi mænd derhen?” spørger Povl Götke og uddyber: ”Kigger man historisk på det, er det trods alt kun 50 år siden, at vi mænd i Skandinavien holdt op med at have kvinder som en form for husslaver og begyndte at have dem som partnere i stedet.”
Kefa kommenterer: ”For mig har det været fantastisk at møde en præst, der også tager afsæt i menneskerettighederne og taler for lige rettigheder for alle, kvinder, LGBT-personer, alle nationaliteter. Det ville være fantastisk, hvis der var flere imamer, der tænkte på samme måde.”
Siden deres første møde har Kefa og Povl samarbejdet om en række projekter. Povl har blandt andet arrangeret en sommerlejr for somaliske og congolesiske familier, hvor Kefa og en af hendes kolleger lavede et rollespil om kønsroller.
Muhammed og Yasmin skal opdrages lige
Kefa har stor succes med at oplyse kvinder i Vollsmose om deres rettigheder og inspirere dem til at stille kritiske spørgsmål til traditioner og religiøse tolkninger.
”Vi kan lære kvinderne at opdrage deres børn med ligeværd, så Muhammed også skal vaske op, og Yasmin skal rydde op på sit værelse, og de skal begge have lov at komme med på sommerlejr. Men det er en proces, som kræver meget dialog og meget tid, for det er svært, når man har med mænd at gøre, som er opdraget til at mene, at kvinden er mindre værd, fordi hun er taget fra mandens ribben. Derfor gælder det om at finde mænd, som er parate til forandring og som kan blive talerør for en bevægelse, der bekæmper vold mod kvinder og børn.”
Kefa opdrager selv sine to sønner til at være kritiske og selvstændige.
”De stiller mange spørgsmål til religionen. De spørger, om Muhammed var pædofil, når han kunne finde på at gifte sig med en niårig, og hvorfor deres far ifølge Koranen skal arve mere end mig. Det er sundt at stille den slags spørgsmål, og det gjorde jeg selv som barn,” siger Kefa.
Povls tilgang til Bibelen er også kritisk og undersøgende.
”Jeg er grundtvigsk, og det betyder, at jeg mener, at vi er mennesker og først og fremmest, og så mænd og kvinder, børn og voksne, kristne og muslimer. Når jeg diskuterer med bibeltro danske kristne eller med de congolesiske pinsekristne, plejer jeg at påpege, at Bibelen er fuld af eksempler på, at Jesus bryder med normerne og insisterer på at være sammen med dem, de andre ikke anser for ligeværdige. Når disciplene forsøger at holde kvinder og børn væk, irettesætter han dem. Han sætter sig ved brønden i Samaria og taler med en kvinde, som har haft mange mænd og derfor er udstødt. Disciplene repræsenterer den patriarkalske dagsorden, mens Jesus repræsenterer et brud med den. Så er spørgsmålet, om vi vil lade os inspirere af Jesus eller af disciplene,” siger han.
Mændene skal på banen
Både Kefa og Povl mener, at det er vigtigt at arbejde på, at både kvinder og mænd reflekterer over de religiøse traditioner og bliver motiveret til at gøre op med de patriarkalske traditioner.
”For et par uger siden var jeg i Palæstina for at undervise, og der deltog jeg i en demonstration imod æresdrab og for kvinders rettigheder. Det glædede mig at se, at der også var mange unge mænd med til demonstrationen,” siger Kefa Abu Ras.
Og hun håber, at en lignende bevægelse vil brede sig til Vollsmose.
”Nogle af mine mandlige venner føler, at jeg nedgør brune mænd, når jeg taler om den vold, der finder sted mod kvinder. De føler, at de bliver stigmatiseret. Mit svar til dem er, at de må stå frem og fortælle, at de respekterer kvinder og ser dem som ligeværdige med mænd. De må vælge side og være med til at nedbryde fordommene,” siger hun.
”Povl og jeg har også talt om at få en imam og en præst og en rabbi til at komme og tale om kvinders rettigheder inden for deres respektive religioner,” tilføjer hun.
Povl Götke nikker. ”Ja, så kommer der 197 kvinder og tre mænd. Men vi må begynde et sted.”