Truer indvandring, globalisering og EU-medlemskab sammenhængskraften i Danmark? Og hvad menes der egentlig, når der tales om ”sammenhængskraft” og begrebet ”parallelsamfund”? Det er et par af de spørgsmål, der belyses i en ny bog, ”Social sammenhængskraft. Begreb og virkelighed”. Den er redigeret af antropolog Tina Gudrun Jensen, sociolog Kathrine Vitus og professor Garbi Schmidt, der er dr.phil. i indvandringshistorie og ph.d. i islamologi, og den indeholder bidrag fra yderligere tre forfattere.
Begrebet ”parallelsamfund” har fået et overvejende negativt indhold
Religionssociolog Mikaela v. Freisleben belyser, hvorledes ”parallelsamfund konstrueres som en modsætning til, og en trussel imod, sammenhængskraft”. Det sker med udgangspunkt i to cases. Den ene er den såkaldte juletræssag fra boligområdet Egedalsvænge i Kokkedal i 2012, hvor den lokale beboerbestyrelse afslog at finansiere det årlige juletræ. Den anden er regeringens analyse af parallelsamfund og ghettoplan fra 2018.
Mikaela v. Freisleben beskriver, hvordan brugen af begrebet parallelsamfund siden 1968 har udviklet sig ”fra at have et overvejende positivt til at have et overvejende negativt indhold” – og fra at handle om ”os” til at handle om ”dem”. Hun nævner som eksempel, at kultursociolog Peter Duelund i 1968 i en kronik i dagbladet Information ”argumenterede for, at venstrefløjsaktivisterne, som han selv tilhørte, ikke burde stræbe efter at skabe alternative samfund, men derimod parallelsamfund. Målet var ikke at skabe et eget, afgrænset samfund med egne institutioner, men derimod at ændre det danske samfund indefra”.
30 år senere – i 1998 – gav Mogens Camre, der dengang var socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet, begrebet en negativ klang. I en tv-debat, hvor han udtalte sig negativt om indvandrere, sagde han blandt andet, at ærindet ikke var ”at hænge bestemte grupper ud, men at pege på risikoen for, at udvikler sig et parallelsamfund i Danmark”.
I de følgende år øgedes brugen af ordet ”parallelsamfund”. I tiåret 1990-1999 blev begrebet kun anvendt i 31 artikler i pressen. I 2004, hvor Fogh-regeringen lancerede sin første såkaldte ghettoplan, blev ”parallelsamfund” anvendt i 252 artikler, og i 2017 blev det anvendt i 4.288 avisartikler og indslag i radio/tv.
I 2018 lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen, som chef for VLAK-regeringen, endnu et ”ghettoudspil”. I det står der, at ”der er opstået parallelsamfund blandt personer med ikke-vestlig baggrund. … Parallelsamfund er en stor belastning for sammenhængskraften i samfundet og for den enkelte”. Mikaela v. Freisleben skriver sammenfattende, at begreberne ”sammenhængskraft” og ”parallelsamfund” op gennem 00’erne er blevet ”indskrevet i en kontekst af indvandring og integration, som de ikke tidligere har været anvendt i, uden at blive yderligere defineret, og ved at blive benævnt som hinandens modsætninger”.
Efterlyser en definition
Mikaela v. Freisleben efterlyser en klar definition af ”parallelsamfund”. ”Der er dog ingen, der hidtil har forsøgt at opstille en egentlig definition af parallelsamfund eller efterfølgende empirisk undersøgt, om eller hvor mange parallelsamfund der reelt findes i Danmark,” skriver hun.
Hun gennemgår derefter kritisk den opfattelse af parallelsamfund, som regeringen præsenterer i den såkaldte ghettoplan fra 2018. Her konkluderer regeringen, at ”der er indikationer på, at 74.000 personer i Danmark indgår i parallelsamfund”. De 74.000 personer er fordelt på 28.000 familier. Efter at gennemgået flere af de kriterier, regeringens plan bygger på, konkluderer Mikaela v. Freisleben: ”At parallelsamfund indgår som politisk argument og skræmmebillede, bliver tydeligt i analysen (regeringens plan, red.), da den ikke redegør for, dels hvordan de 28.000 familier med ikke-vestlig baggrund, der lever relativt isolerede, indgår i et samfund med hinanden, dels hvordan isolationen i sig selv er en trussel, foruden at den selv vedgår, at den ikke statistisk kan opgøre parallelsamfund – og alligevel behandles parallelsamfund som et empirisk faktum, der kan måles, og som udgør en trussel mod sammenhængskraften.”
Og senere: ”Ved diskursivt at blive knyttet til etnicitet, kultur og religion bliver forudsætningerne for sammenhængskraft derved opfattet som kulturel homogenitet frem for fx social lighed, såsom det blev anvendt tilbage i første halvdel af 1990’erne.”
”Sammenhængskraft” belyst fra flere vinkler
I bogen bliver begrebet sammenhængskraft belyst fra forskellige vinkler. Titlerne på de øvrige kapitler er: ”Social sammenhængskraft – en begrebsrejse”, ”Fællesskabsforestillinger og social sammenhængskraft i København”, ”Racisme og social sammenhængskraft – lighed, afsky og nydelse”, ”Kan sammenhæng skabes? Eksempler fra to københavnske brokvarterer”, ”Et spørgsmål om tillid? Naboskabsrelationer og social sammenhængskraft” og ”Diversitetens mange ansigter og konsekvenser: caribiske indvandrere i det danske samfund”.
Om bogen
• Bogen ”Social sammenhængskraft. Begreb og virkelighed” er redigeret af Tina Gudrun Jensen, Kathrine Vitus og Garbi Schmidt. Herudover indeholder bogen artikler af Mikaela v. Freisleben, Nils Holtug og Karen Fog Olwig. • Bogen er udgivet på forlaget Samfundslitteratur. 154 sider. Vejledende pris: 198 kroner.