I en ny podcast fortæller klassisk pianist Michala Linn om, hvordan historisk kvindeundertrykkelse har gjort vores kulturkanon mangelfuld og om vigtigheden af repræsentation i kunsten.
Michala Linn. Foto: Jette Vibeke Damsgaard.
Det startede med en undren: “Hvorfor har jeg aldrig spillet musik af en kvinde, når jeg har spillet klaver i mere end 20 år?” Det fik Michala Linn, der er uddannet klassisk pianist på Syddansk Musikkonservatorium, til at gå på jagt efter kvinderne i den klassiske musikhistorie.
Nu, to års researcharbejde senere, føler Michala Linn, at hun kun har skrabet i overfladen. Der dukker flere og flere ukendte kvindelige komponister op. Og der danner sig et billede af, at disse kvinders musik ikke er gået i glemslen på grund af manglende talent, eller fordi værkernes kvalitet ikke kunne leve op til deres mandlige kollegaers. Tværtimod, siger Linn, handler det om, hvem der sidder på magten, strukturel diskrimination og selvcensur.
Til spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at få kvindernes musik frem i lyset, svarer Linn:
- Det er et sjovt spørgsmål: Hvorfor skal vi høre fra halvdelen af befolkningen? Fordi vi er her. Kunst af kvinder bliver stadig betragtet som niche. Men man kunne ligeså godt spørge: Hvorfor skal vi høre endnu en hvid mand fortælle om sine midtvejskriser?” Den har vi jo hørt mange flere gange, end vi har hørt det kvindelige synspunkt, lyder det.