top of page

Ny værktøjskasse for en mere nydansk folkekirke

Præster efterspørger værktøjer og arbejdsmetoder til at håndtere den stigende mangfoldighed i danske sogne.

Nu er deres bønner blevet hørt. Folkekirkens Migrantsamarbejde har netop relanceret deres hjemmeside Migrantsamarbejde.dk med en værktøjskasse med masser af idéer og gode råd til, hvordan man kan komme i gang med initiativer, der integrerer nye danskere i folkekirken.

Der er også en separat indgang til asylområdet og en samlet infopakke af brugbart materiale som dækker de mest efterspurgte emner til lokale sognekirker.

Udover værktøjskassen er der også kommet nyt indhold i form af grundtekster om formål og strategi, ny oversigt over fageksperter der kan rådgive om bl.a. den næste generation af unge indvandrere og efterkommere.

Desuden har hjemmesiden Migrantmenigheder.dk et interaktivt landkort med over 250 migrantmenigheders placeringer. Kortet kan filtreres efter forskellige søgekriterier: kirkeretning, gudstjenestesprog, menighedsaktiviteter og nationalitet. Og søger man specifikt en burmesisk menighed, så kan den findes med et klik på den nye side. 

Hjemmesiden skal være ”en refleksion af det vi i Folkekirkens Migrantsamarbejde er; et ressourcecenter af idéer, viden og netværksdeling, som både er for vores nuværende netværk af ildsjæle, men især også til nye folk, kirker og organisationer som bare har en flig af nysgerrighed, eller som reelt brænder for at komme i gang med et integrationsprojekt eller migrantsamarbejde,” lyder pressemeddelelsen.

Sameksistens

Støt individet. Styrk fællesskabet

Sameksistens er et netmagasin drevet af frivillige. Gennem nyheder, reportager, portrætter, analyser og konstruktiv debat søger vi at svare på spørgsmålet: “Hvordan kan vi eksistere sammen i denne verden?”. For sameksistens er ikke en holdning. Det er et grundvilkår i en globaliseret verden. 

Mere om Sameksistens

Redaktionen

Baggrund

Vær med

Modtag nyhedsbrev

Datapolitik

Frivilligt abonnement kr. 100,- eller mere indsættes på Netbank 0759 3231319386.

Kontakt

 

Sameksistens

redaktion@sameksistens.dk

Send pressemeddelelse

Skriv debatindlæg

bottom of page