Nygifte rejser ud på eventyr med mening

Rebecca og Tajs Würtz Jespersen er på vej fra København til Papua Ny Guinea for at undervise børn og fortælle om et hjælpearbejde blandt nogle af verdens mest isolerede mennesker.



- Jeg vil undervise børnene, så de kan præge Papua Ny Guineas fremtid, fortæller Rebecca Würtz Jespersen.

- Jeg vil skabe forståelse og engagement for isolerede stammer i landets ufremkommelige bjergegne, supplerer Tajs Würtz Jespersen.

Parret er på vej til Papua Ny Guinea som henholdsvis lærer og kommunikationsmedarbejder. Rebecca (27) er nyuddannet lærer og skal undervise på en international skole i Mount Hagen, hvor også lokale børn får en grundig skolegang. Tajs (25) har erfaring fra produktion af kortfilm og spillefilm og skal som kommunikationsmedarbejder for Mission Aviation Fellowship (MAF) både filme og fortælle om hjælpearbejdet i det fattige land.

MAF er verdens største humanitære flyselskab med 123 fly i luften over 27 udviklingslande, hvor de når ud til isolerede befolkninger i ufremkommelige områder med nødhjælp, medicinsk udstyr, skolematerialer og kristen litteratur. MAF fungerer også som ambulancefly for alvorligt syge, der ellers som i Papua Ny Guinea skulle bæres i flere dage for at komme til nærmeste hospital.


’Vi kommer ikke til at fortryde’

Rebecca og Tajs er relativt nygifte og har nu valgt en eksotisk måde at etablere familie på.

- Vi glæder os til det eventyr, det højst sandsynligt bliver, fortæller Rebecca. - Vi kommer nok til at lære virkelig meget om kulturer, som vi ikke anede, vi ikke vidste. Vi har også sagt til hinanden: "Når vi sidder som 75-årige og tænker tilbage på vores liv, så kommer vi ikke fortryde, at vi tog afsted".

Parret blev gift i oktober sidste år, så stillingsopslaget i januar og blev godkendt i juni, dagen efter Rebeccas sidste eksamen på læreruddannelsen.

- Det synes vi var ret fed timing, og det er faktisk ret vildt, at vi formegentlig kommer afsted allerede inden, der er gået et år fra vi startede processen, siger Rebecca.

Men hvorfor lige Papua Ny Guinea?

- Rebecca er vokset op med at hendes fars side af familien har besøgt missionærvenner på Papua Ny Guinea, så de har fortalt meget godt om landet og menneskerne der, fortæller Tajs.

Så da MAF slog stillingen som lærer i Mount Hagen op, slog parret til. Og der er brug for dem.

I Papua Ny Guinea har kun 62 procent lært at læse og skrive før de bliver 15 år. Kun 1 ud af 3 færdiggør grundskolen. Så det er helt afgørende for MAF’s og andre organisationers arbejde i Papua Ny Guinea at uddanne den næste generation.



Forbereder børnene på fremtiden

- Det er fantastisk at have med børn at gøre i en skole, som vil uddanne en generation til at føre landet ind i en lysere fremtid. Det er vigtigt at kunne give børnene, hvad de skal bruge til deres videre liv i uddannelsessystemet, fortæller Rebecca.

Hun glæder sig især over som lærer at kunne give lokale børn en grundig skoleuddannelse, så de kan komme til at præge deres fattige land i en positiv retning. Samtidig skal hun undervise børn af MAF-medarbejdere og andre internationale børn.

- En god skolegang for dem er helt afgørende for, at deres forældre tjener i landet som piloter, pointerer Rebecca.

Tajs forklarer om sin opgave:

- Jeg skal ud til de mange stammer og landsbyer og lave film, der dokumenterer MAF’s nødhjælpsarbejde. Det er vigtigt at fortælle historier, som skaber forståelse for, hvordan disse dyrebare mennesker lever, og hvad de har brug for. Historier er den bedste måde at formidle viden på.


Vi skal investere i hinanden

Hvordan forestiller du dig, at man kan bygge en bro til et folk, der er så anderledes end os?

- Vi er begyndt at tyvstarte på at lære sproget. Der er rigtig mange sprog i Papa Ny Guinea, men der er et officielt sprog, og hvis vi kan lære det på en god måde, er det et godt skridt på vejen i forhold til at skabe tillid, fortæller Tajs og supplerer:

- Det handler også om at investere. Normalt ville man sige, at dokumentarister ikke må blande sig. Men det ville overraske mig gevaldigt, hvis det ikke var måden at gøre det på i en kultur, hvor det handler om at vise, at man vil hinanden. Man skal investere tid, arbejde, tjenester og smil i hinanden. Det betyder, at jeg også skal gøre andre ting end at filme. Jeg tænker, at jeg også selv skal være engageret i nødhjælp og sundhedsarbejde og tage til tid bare at hygge med dem.



Vil ikke pådutte nogen noget

Nogle vil mene, at kristne fra Vesten ikke skal blande sig i lokale kulturer. Hvad tænker I om det?

- Det har jeg også mødt hos nogle af mine veninder fra studiet. For det virker lidt imperialistisk, og man forbinder det med kolonisering. Jeg synes, at det er helt rigtigt, at man ikke skal komme ned og pådutte nogen noget, pointerer Rebecca.

Hvordan undgår I, at “nu kommer den hvide, som har alle løsningerne”?

- Det første skridt er at være ærlig og sige: “Vi kommer ikke for at løse alle problemerne.” Men det er også godt at indrømme, at der er nogle problemer. Vi har at gøre med mennesker i isolerede stammer i landets ufremkommelige bjergegne. Og så er det ikke sikkert, at man har det så godt, siger Tajs.


Vigtigt at afstemme forventningerne

Rebecca supplerer:

- Jeg tror, det kan være en udfordring, at folk har særlige forventninger til os, fordi vi kommer fra et samfund med flere midler. De forventninger skal man prøve at italesætte og blot sige: ”Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe, hvor I har brug for det.” Det er jo ikke sikkert, at jeg kan komme til et sted og vide, hvad de har brug for. Det ved de jo bedst selv.

Rebecca og Tajs rejser omkring 1. november og skal efter planen være i Papua Ny Guinea i foreløbigt to år. De forlader hvad de kalder ”et trygt og travlt hverdagsliv” i København med venner og familie tæt på.

- Vi kommer til at savne vores hverdag med masser af kirkefællesskab i Lindehøj Kirke, gæster i vores lille lejlighed i Nordvest, lejre og Spikeball i gården. Men heldigvis kan vi tage Spikeball-spillet med til Papua Ny Guinea, smiler Tajs.


PAPUA NY GUINEA:

  • Øens 9 millioner lever i små landsbyer isoleret fra hinanden af høje bjerge og tæt jungle.

  • Isolationen har medvirket, at befolkningen taler 800 forskellige sprog og dialekter.

  • 40 procent er ekstremt fattige og lever for under 12 kroner om dagen.

  • Kun 62 procent har lært at læse og skrive, før de fylder 15 år.

  • 80 procent bor udenfor sundhedsvæsenets rækkevidde. Der er kun én læge per 10.000 indbyggere (I Danmark er der 40).

  • MAF har i 70 år bundet landet sammen med fly lastet med nødhjælp, sundhedsudstyr, skolematerialer og kristen litteratur.

  • MAF flyver med 9 fly til omkring 200 destinationer.

Artiklen er skrevet i samarbejde med MAF Danmark.