Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik fredag den 29. juni en aftale om nye stramningerne af betingelserne for at få dansk indfødsret og dermed blive dansk statsborger. De nye regler træder i kraft den 4. juli – og de kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft. Udlændinge, som allerede har søgt, får deres ansøgning behandlet efter nye regler. Der indføres dog en overgangsordning for visse ansøgere.
Det er mindre end tre år siden, at de samme partier sidst strammede kravene for at blive dansk statsborger. Det skete i oktober 2015. Dengang hævede de blandt andet sprogkravet og selvforsørgelseskravet, og karensperioden for kriminalitet blev hævet med 50 procent.
Blandt stramningerne i den nye aftale er:
Selvforsørgelseskravet skærpes, så en ansøger ikke må have modtaget visse offentlige ydelser de seneste to år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse og inden for en periode på mere end fire måneder inden for de seneste fem år. Hvis ansøgeren har modtaget dagpenge udover fire måneder, forlænges selvforsørgelsesperioden.
Kriminalitetskravet ved ansøgning om dansk statsborgerskab skærpes, så enhver ubetinget fængselsstraf på 1 år eller derover, enhver ubetinget fængselsstraf på 3 måneder eller derover for personfarlig kriminalitet samt straffe for blandt andet bandekriminalitet, vold mod børn samt seksualforbrydelser i udgangspunktet vil medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.
Kravene til ansøgernes indsats for at have tilegnet sig det danske sprog skærpes.
Dokumentationskravene i de sager, hvor en ansøger på grund af sygdom anmoder om dispensation fra danskkravet, skærpes.
Der oprettes en særlig lægefaglig kontrolinstans, som skal styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmode instansen om en udtalelse, hvis der i forbindelse med behandlingen af en konkret sag opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.
Dansk statsborgerskab betinges fremover af deltagelse i en ceremoni i ansøgerens bopælskommune. Ved ceremonien skal ansøgeren udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Ved ceremonien skal ansøgeren skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Desuden skærpes opmærksomheden på tilfælde, hvor dansk statsborgerskab kan frakendes ansøgere.
Aftalen åbner også op for, at der i nogle tilfælde kan dispenseres fra kriminalitetskravet. Der indføres en ”forelæggelsesadgang for visse færdselsbøder, så Folketingets Indfødsretsudvalg i disse sager får lejlighed til at vurdere, om der er grundlag for at dispensere fra kriminalitetskravet”.
Nye regler indføres med tilbagevirkende kraft
Stramningerne forventes at træde i kraft den 4. juli 2018, og de indføres med tilbagevirkende kraft.
Den nye aftale ”gælder som udgangspunkt for behandlingen af ansøgninger om naturalisation (indfødsret, red) uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Ansøgere, der fremover skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal således i udgangspunktet opfylde de krav, der fremgår af de nye retningslinjer,” hedder det i et faktaark om aftalens ikrafttræden.
Det tilføjes, at der indføres en ”overgangsordning for ansøgninger og anmodninger om genoptagelse, der er modtaget i Udlændinge- og Integrationsministeriet før forventeligt den 4. februar 2017. Disse sager vil blive færdigbehandlet efter retningslinjerne fra 2015. Dog vil det skærpede kriminalitetskrav samt den nye forelæggelsesadgang for visse færdselsbøder gælde for alle verserende sager, uanset hvornår ansøgningen eller anmodningen om genoptagelse er modtaget i ministeriet.”
Fokus på statsløsekonventionen
Aftalen indeholder også et afsnit om statsløses mulighed for at få dansk statsborgerskab.
”Statsløse personer omfattet af statsløsekonventionen skal ikke tildeles dansk statsborgerskab, hvis Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at de kan være til fare for landets sikkerhed. Aftaleparterne noterer sig, at regeringen i lyset af den pågående dialog med UNHCR (FN’s Flygtningehøjkommissariat, red.) herom vil vende tilbage til Folketinget i efteråret 2018 med en beskrivelse af, hvordan dette sikres fremover,” står der i aftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Statsborgerskab til dansksindede sydslesvigere
Den nye indfødsretsaftale giver desuden dansksindede sydslesvigere, som er bosat i Sydslesvig, mulighed for at opnå dansk statsborgerskab under lempede betingelser.
Læs mere
• Reglerne indgår aftale om strammere betingelser for at blive dansk statsborger, Udlændinge- og Integrationsministeriet, 29-06-2018
• Ny aftale om indfødsret af 29. juni 2018 (den fulde tekst af aftalen), Udlændinge- og Integrationsministeriet, 29-06-2018
• Baggrund om antal udlændinge, der får dansk indfødsret, Sameksistens.dk