Black Lives Matter er en kamp for retfærdighed. Sorte har ikke brug for en undskyldning, men for at racismen bliver fjernet fra systemet, siger Reath Kawang Nyak, der kom til Danmark fra Sudan for over 20 år siden.
Reath Kawang Nyak kom til Danmark som kvoteflygtning i 2001, men det tog ham næsten 20 år at blive dansk statsborger. Han havde ellers bestået statsborgerskabsprøven to gange før, har aldrig været på kontanthjælp, har taget sig en uddannelse i Danmark og har fast arbejde.
- Processen for at blive dansk statsborger er så bureaukratisk, kompliceret og glædesløs, at den naturlige reaktion er at føle sig som uønsket andenrangsborger, fortæller Reath.
Det er, hvad man kan kalde systemracisme, og den er værre end de skæve blikke, han møder på gaden i hjembyen Randers. Når folk tiltaler ham på engelsk og ikke forventer, at han taler dansk. Når folk tror, at han blot er på visit og snart skal vende ”hjem” igen. Og når han må sende den ene jobansøgning efter den anden uden resultat. Endda uden svar på, om han er kvalificeret til jobbet eller ej. Blot afvist på grund af navn og hudfarve.
Sådan er virkeligheden for afrodanskere. Og derfor er folkebevægelsen Black Lives Matter særdeles relevant for Danmark.
– Det er ikke en kamp mod hvide; det er en kamp for retfærdighed, pointerer Reath Kawang Nyak.
Rekrutteret som børnesoldat
Reath kom til Danmark en kold og fugtig novembernat i 2001 sammen med en gruppe sudanesiske kvoteflygtninge fra flygtningelejren Dimma ved Gambella i Etiopien. Borgerkrigen mellem Nord- og Sydsudan sendte titusindvis af flygtninge over grænsen til Etiopien. Reaths familie blev spredt for alle vinde, og den store dreng måtte bare følge med flygtningeflokken over stok og sten væk fra kamphandlingerne.
Undervejs blev karavanen stoppet af lejesoldater, der søgte at rekruttere de unge drenge som børnesoldater. Således også Reath, der dog lykkedes med at flygte og ankomme sikkert til lejren uden for den etiopiske hovedstad, hvor han sammen med andre drenge ernærede sig ved småhandel.
I Danmark kom Reath på efterskole og arbejde derefter for at tjene til føden, inden han blev optaget på Diakonhøjskolen i Aarhus, hvor han bestod sin eksamen i Kultur, kristendom og kommunikation – en uddannelse, der er skræddersyet til en kirke- og kulturmedarbejderstilling i Folkekirken.
Men ønskejobbet lader vente på sig, og imens arbejder Reath som social- og sundhedshjælper i Aarhus. I sin fritid holder han foredrag om sin opvækst, flugt og integration i det danske samfund. I 2017 blev han gift med Norma – også oprindelig fra Sydsudan – og parret fik en datter forrige år og venter nu barn nummer to.
George Floyd-video viser, hvor slemt det står til
Vi ringer til Reath for at høre, hvad han tænker om Black Lives Matter- demonstrationerne der har sat verden i brand, siden George Floyd blev kvalt af politibetjent i den amerikanske by Massachusetts for åbent kamera.
– Selve videoen fortæller det hele. Den samler et strukturelt problem og viser det under ét: Sorte har ikke de samme muligheder som hvide i USA, fastslår Reath.
Han synes det er dejligt, at så mange bakker op om demonstrationerne over hele verden – også i Danmark:
– Det viser, at folk står sammen. De vil ikke finde sig i racisme mere. Der kalder jeg solidaritet. Vi er alle sammen mennesker. At også hvide bakker op i stort tal er en god ting. Det viser, at der er noget, man har forstået: at der er noget, der ikke går rigtigt for sig i vores verden.
Reath lægger vægt på, at Black Lives Matter er en kamp for retfærdighed:
– Det er kamp for rettigheder, ikke en kamp mod hvide mennesker, fastslår han, og på en diplomatisk måde får han sagt at det ”ikke kun er Black Lives Matter, men All Lives Matter”.
– Men i denne sammenhæng er det godt at lægge ud med Black Lives Matter fordi det er dem det handler om, når vi ser på situationen i USA, som vi slet ikke vil sammenligne med Danmark.
Den skjulte ”systemracisme”
For her er racismen mere skjult, forklarer han:
– Der er en racisme, som ligger skjult i systemet. Det er en racisme som gør, at jeg ikke kan få et arbejde som jeg er uddannet til i forhold til Rasmus eller Line.
– Jeg kalder den systemracisme, som man ikke kan se. Kun de, der lukker ”lågen” op, kan få øje på den. For nogle vælger at lade være med at åbne den låge. Og derfor ser de den ikke. Men de, der har lukket lågen op, de kan se systemracismen.
Hvordan mærker du racismen?
– Jeg kan mærker den, når jeg møder danskere på gaden, der forventer, at jeg kun er i Danmark kort tid og skal snart skal rejse ”hjem” igen. Eller at nogen henvender sig til mig på engelsk i stedet for at forsøge at tale med mig på dansk. De prøver ikke en gang. Så ringer der nogle klokker et sted og siger: ”Du er ikke en del af det her. Lad være med at bilde dig noget ind. Du bliver aldrig en del af det her samfund!”
Reath Kawang Nyak har talt sig varm:
– Det er den racisme, der gør at du kan søge et job, men du får ikke svar tilbage om, hvorvidt du er kvalificeret nok til stillingen, eller om en anden er bedre. Du bliver bare fravalgt, fordi du har et navn, der lyder fremmed. Eller et billede, der viser din hudfarve. Det mærker jeg på min egen krop.
Giv udlændinge adgang til jobs
Oplevelsen forstærkes, når han taler med sine venner med afrikansk eller mellemøstlig baggrund:
– Det er lidt farligt, for hvis jeg hører en slem historie fra en anden afrikaner, tænker jeg ”Ok, er det sådan danskerne er?” Det er ikke det indtryk, jeg har fået, fordi jeg har danske venner, som har hjulpet mig op i samfundet. Men hvis jeg står alene som Muhammed i Gellerupparken eller Abdi i Vollsmose og hører vennerne fortælle om racisme blandt danskere, så bliver det meget værre. Så opstår der fjendebilleder.
Hvad mener du, vi kan gøre for at modvirke racismen?
– Hvert enkelt individ skal kæmpe imod racismen. Hvis man ser forskelsbehandling, skal man reagere på det med det samme. Jeg tror ikke, det først og fremmest er en gruppekamp; det er jo ikke alle danskere, der har skrevet under på, at de vil være racister.
– Men Svend, kig dig omkring på det kontor, du sidder i. De er dér, du kan ændre noget. Vi kan alle ændre noget dér, hvor vi er. Giv udlændinge jobs, så andre udlændinge kan se, at deres lokale læge eller lærer ligner dem. Det sker kun, hvis udlændinge får adgang til de poster.
Ikke undskyldning, men handling
Tilbage til Black Lives Matter, hvad skal en hvid dansker gøre?
– Sorte mennesker har ikke brug for en undskyldning. Vi har brug for en ændring af systemet, fastslår Reath Kawang Nyak og uddyber:
– Det er ikke nok at sige: ”Undskyld, at vi har været sådan”. Men sig: ”Nu skal vi gøre noget for at ændre systemet”. Det er det, vi har brug for. Ikke undskyldning for det, der er sket, men ændring af det, der sker.
Reath engagerer sig nu frivilligt i den lokale Sankt Andreas Kirke i Randers i håb om, at det giver det job som kirke- og kulturmedarbejder, som han er uddannet til. Og så vil han søge dansk statsborgerskab for tredje gang.
Og så har han endnu en ting på hjerte, inden interviewet er forbi:
– Jeg vil også sige, at jeg er taknemmelig for de muligheder, der er i Danmark til forskel fra USA. Vi har færre problemer i Danmark, for vi bliver ikke slået ned på gaden. Det er kun, når du åbner den der låge, hvor racismen er pakket ind og gemmer sig, så ved du hvad der foregår. Men hvis du ikke åbner lågen og bare lader den være, så kan du også leve ok.