Arbejderbevægelsens Erhvervsråd giver tre grunde til, at skattelettelser til de rige ikke skaber flere jobs.
Radikale Venstre, Konservative og Venstre har fat i det forkerte redskab, når de foreslår at løse en akut mangel på arbejdskraft ved at hæve topskattegrænsen.
Det konkluderer Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse.
En højere topskattegrænse er derimod primært en skattelettelse til de rigeste. Det vil øge uligheden i Danmark, som er steget kraftigt siden 1990’erne, udtaler senioranalytiker Sune Caspersen.
7 ud af 10 topskattebetalere er ifølge Danmarks Statistik mænd – og topskattebetalere arbejder sandsynligvis allerede på fuld tid. Derfor er det meget usikkert, hvor stor effekt en lavere topskattegrænse vil have på arbejdsudbuddet, siger han.
For det andet er der forskel på arbejdsudbud i timer og personer. En højere topskattegrænse vil ifølge Finansministeriet alene have betydning for antallet af timer, som de pågældende personer er interesseret i at arbejde. Det får ikke flere personer ind på arbejdsmarkedet.
For det tredje er der reaktions- og tilpasningstid, når man laver ændringer i skattesystemet. Når Finansministeriet regner med et højere arbejdsudbud af at øge topskattegrænsen, er der tale om strukturelle størrelser. Det betyder, at tingene tager tid, ofte flere år.
En højere topskattegrænse er derimod primært en skattelettelse til de rigeste. Det vil øge uligheden i Danmark, som er steget kraftigt siden 1990’erne, siger Sune Caspersen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.
- I forvejen har skattereformerne i de seneste to årtier øget uligheden gevaldigt. Det er en gal vej at fortsætte ned ad. For hvor længe holder vores samfundsmodel, der er bygget på tillid på tværs af sociale og økonomiske skel, når forskellene imellem os vokser år for år? Den sammenhængskraft, der har båret os samlet, stabilt og stærkt igennem krisetider, kan og skal ikke tages for givet, siger han.