Af Svend Løbner
Det lykkes Politiet at skabe øget tillid hos borgere i såkaldte udsatte boligområder. Sociale myndigheder lykkes knap så godt. Der er stadig en udbredt mistillid til systemet blandt udsatte borgere. Og en gennemgående frygt for, at myndighederne vil fjerne børnene fra familierne.
Det er nogle af konklusionerne på en interviewrunde blandt 15 civilsamfundsorganisationer i Aarhus, Odense og København, som sikkerhedsbureauet CERTA har foretaget. De foreløbige resultater blev fremlagt på et netværksmøde i København den 19. september. En færdig rapport vil foreligge i løbet af efteråret.
Forebygger radikalisering og ekstremisme
De mange interviews følger op på en rapport fra 2016: ”Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme”. I rapporten interviewes 39 foreningsmedlemmer, imamer og foreningsmedarbejdere i Mjølnerparken på Nørrebro, Vollsmose i Odense, Gellerup ved Aarhus og højreekstremistiske miljøer i Aarhus.
Rapporten viste dengang, hvad der skal til for at modvirke ekstremisme: Stærke familiebånd, engagerede forældre, deltagelse i foreningsliv og religiøse fællesskaber, samt samfundsledere, der tager deres ansvar alvorligt.
Indsatsen mod radikalisering sker på tre fronter: Den forebyggende, den foregribende og den indgribende. Rapporten handler om det forebyggende arbejde, holder øje med såkaldt risikoadfærd hos borgerne, og forebygger denne adfærd ved at inkludere i stærke fællesskaber.
Trusler fra politisk ekstremisme
Hvordan er det så gået i de tre år, siden rapporten blev lavet?
Trusselsbilledet har for det første ændret sig. Militant islamisme er til stede, men ikke lige så massivt som for tre år siden. Til gengæld er højreekstremismen på fremmarch. I det hele taget er politisk ekstremisme stigende på begge politiske fløje og fordeler sig på mange grupper, der appellerer til forskellige sympatisører. Internettet spiller i stigende grad en rolle i rekrutteringen, og der opstår flere og flere virtuelle fællesskaber på den yderste højrefløj, som kan motivere unge, der er voldsparate i forvejen. Ekstremismen er ikke koncentreret i de såkaldt udsatte boligområder, men forekommer i større spredning.
Familien betyder mest
Dernæst viser den nye interviewrunde, at familien og det nære netværk stadig har størst betydning for at modvirke radikalisering. Først derefter kommer lokalsamfundet i form af foreningsliv, politi og sociale myndigheder.
Nøgleordet er tillid. Jo mere tillid de unge har til de voksne, jo mere lytter de, og større er chancen for, at de udvikler et sundt ungdomsliv. Andre nøgleord er ”voksen tilstedeværelse”. Det kræver nemlig tid at være til stede for at opbygge tilliden.
Det er lykkedes for nærpolitiet at skabe denne tillid ved netop at være til stede i lokalmiljøet og interagere med de unge. Men de sociale myndigheder, hvis tilstedeværelse og magt er koncentreret i kommunens kontorer, har mindre tillid i lokalbefolkningen. Mistilliden bevirker også, at syge ikke går til læge, og at psykisk sygdom – som i værste fald kan føre til vold – ikke bliver opdaget i tide.
Foreninger mægler mellem borgere og myndigheder
Interviewrunden demonstrerede, hvor vigtigt det er, at lokale civilsamfundsorganisationer, CFO’er, er til stede i områder med udsatte børn og unge. CFO’erne kan agere som mæglere, idet de møder borgerne i øjenhøjde og ikke tager notater. De indtager forsvarerens rolle over for borgeren og er kontaktpunkt for myndighederne for at skabe gensidig tillid og samarbejde til borgerens bedste.
I Københavns Kommune har repræsentanter for seks moskéer deltaget i kurser om medborgerskab og foreningsdannelse. Moskénetværket er blevet med-borgere i stedet for mod-borgere. De har underskrevet et såkaldt demokraticharter med kommunen og deler nu viden og læring om, hvordan de kan nå de unge med og opdage eventuel risikoadfærd.
På netværksmødet hos CERTA deltog flere CFO’er:
BABA ruster fædre til at deltage i deres børns liv
GAME er gadeidræt, der skal få flere børn og unge til at dyrke idræt
Amal Hayat giver unge et alternativ til radikalisering og ekstremisme
Indvandrer Kvindecentret tilbyder retshjælp samt råd til privatøkonomien.
DGI forebygger radikalisering ved at danne fællesskab omkring sport
Forældre er vigtige medspillere
Deltagerne i netværksmødet var enige om én ting: Det er ikke aktiviteten, der er det vigtigste; det er fællesskabet omkring aktiviteten – et fællesskab, der skal bygge tillid mellem deltagerne og dermed styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet.
Og fordi familierne er vigtigst i forebyggelse af radikalisering og ekstremisme er forældrenetværk af allerstørste betydning. I boligområderne vil der typisk være forældre, som har særlig indflydelse, og kan CFO’erne finde og involvere dem, vil mange forældre dukke op til møder og lære om forældreansvar og børneopdragelse.
Fornævnte GAME fortæller, at der end ikke var brug for reklame forud for forældremøderne. Forældrene er mere end villige til at komme og lære, hvordan de er rollemodeller for deres børn. Det er faktisk kun lokalefaciliteter, der sætter begrænsninger.
Netværksmødet var arrangeret af sikkerhedsbureauet CERTA, der har oprettet en hjemmeside til den forebyggende indsats: www.stærkefællesskaber.dk. Indsatsen er støttet af TrygFonden.
Læs om rapporten ”Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme” og hent rapporten her.