Solskinsøen Bornholm er i fire dage koncentreret i Allinge på Nordbornholm med over 1100 forskellige foreninger, virksomheder og partier. Folkemødet blev i dagene 13.–16 juni igen et sandt Mekka for mennesker, der brænder for en sag og ikke er bange for at debattere med dem, man er uenig med.
Det særlige miljø på Cirkuspladsen og omegn skal opleves, lugtes og høres. Man skal bevæge sig rundt, og alle steder, hvor man vender sig hen, dukker et nyt parti, en ny velgørende forening, en ny sammenslutning op, og hvis man er træt af alt det halløj, kan man bare rette blikket længere ud og betragte Østersøen i hele dens pragt, nogle stunder med skumtoppe, andre med sorte skyer, inden det voldsomme tordenvejr og de 36 mm regn ville ned, fuldstændig ligesom i eventyrerne. Men solen vandt, og fik menneskene til at tage trøjerne af.
Forskellige dagsordener og Zapolski-strygerne
Allinge genlød af den dejligste musik. Zapolski-strygernes børn og unge spillede Carl Nielsen. Det var også Carl Nielsens melodi, der blev sunget til Oehlenschlægers Underlige Aftenlufte til sidst – måske i håb om at alle vi vestfra skulle efterlade øen i dens roligere tilstand.
Det vigtige er, at vi kan komme med helt forskellige dagsordener, indvie hinanden i vores hjerteanliggender og lære, hvor livsnødvendigt det er at leve sammen, og at det er et must at erkende, at mennesket ikke er en eneboer, at ingen skal udstødes. Der er brug for alle.
Så kommer dilemmaet: Hvad nu hvis bare én vil have de andre ud? Det menneskelige dilemma er vi nødt til at leve med. Det kan ligefrem indgå i en dialog.
Åben borgmester modtog dialogpris
Og Folkemødet har også en dialogpris. Det blev Holbæks borgmester Christina K. Hansen, der blev kåret. Hun takkede ydmygt og stolt, som det skal være. For man havde tænkt på kommunalpolitikken, og sikkert også på borgmesterens unge 26 år, for alle de andre udmærkede mennesker, der var nomineret, var både ældre og fra Folketinget. Med sådan et lysende fyrtårn, der giver mulighed for en samtale uden at sige ’punktum’, når hun har talt ud, kan enhver være med.
For sådan er det vel: De, der vælges til at bestemme, må kunne rumme mange slags medmennesker, og må interessere sig for de mange kulturer, vores samfund er begavet med.
Nedsættende tale er tortur
De dage blev der både talt alvor og holdt sjov om den kendsgerning at vi er sammen om denne jord, og vi skal arte os og unde hinanden friheden.
SOS Racisme havde slået sig sammen med Center for dansk-muslimske relationer (CEDAR) om et indslag i ”Civiltinget” lørdag eftermiddag.
Knud Lindholm Lau påviste i sit oplæg, at nedsættende tale aktiverer de samme steder i hjernen, som bliver aktiveret ved påførelsen af fysisk tortur. Som altid var den forelæsning og påfølgende drøftelser godt besøgt.
Jette Møller, der er formand for SOS Racisme, talte om ’paradigmeskiftet’, der vil have alle, der i de senere tyve-tredive år er kommet her til landet, ud sammen med de børn, de eventuelt har født her.
Ti minutter på ølkassen
Folkemødets lettere indslag finder sted på ØLKASSEN, hvor man kan få lov til at tale ti minutter og bagefter drøfte det sagte, hvis ellers nogen vil være med til det.
Helt i Piet Heins ånd vandrede de sødeste udfordrende trolde op på ølkassen med fortroldens hale i hånden og sang til fordel for Sjælsmarks og alle børns frihed og gode vilkår (se billedet).
Det var jo Piet Hein, der skrev:
Den der kun ta’r spøg for spøg og alvor kun alvorligt han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt
Men her var både sjov og alvor.
Denne skribent havde valgt emnet Ytringsfrihed, for er det ikke grotesk, at man i Folketinget, hvor ytringsfriheden er udvidet, ikke har måttet kalde racistiske udtalelser racistiske?
Et folkemøde og et Danmark for alle
Folkemødet på Bornholm mindede om, at Danmark er for alle. Også børnehjemsanbragte, der venter på en officiel undskyldning for tidligere tiders misbrug. Godhavnsdrengene, som nu er gamle, og alle andre børn, der forhåbentlig bliver det, skal kunne glæde sig over at bo i Danmark.
De intense dage sluttede med, at borgmesteren takkede for dette års møde, tydeligt glad og lettet over hele forløbet og hæs af at være godt brugt.