Af Marianne Olsen
Der er forskel på, hvad flertallet af Folketingets medlemmer tror danskerne mener om indvandrere, flygtninge og familiesammenføringer, og hvad den danske befolkning i virkeligheden mener og handler efter.
Det fortalte postdoc ved Aalborg Universitet Kristian Kriegbaum Jensen ved en konference på Christiansborg den 13. januar. Konferencen om demokrati og menneskeret for etniske minoriteter var arrangeret af SOS Racisme og samlede over 100 interesserede.
Skandinavisk undersøgelse
Forskellen mellem lovgivernes meninger og befolkningens ageren i virkelighedens verden kom frem ved en skandinavisk undersøgelse, som Kristian Kriegbaum Jensen gennemførte sammen med lektor Per Mouritsen og ph.d.-studerende Mathias Kruse, begge fra Aarhus Universitet, og forskerkolleger fra Norge og Sverige. I 2018 sendte de et spørgeskema til 7.500 personer i alderen 20 til 36 år. Svarene kom både fra folk af dansk oprindelse og fra seks større indvandrergrupper.
Spørgsmålene handlede om følelsen af at høre til et nationalt fællesskab og synet på de eksisterende betingelser for at blive statsborger i et skandinavisk land.
Reglerne i EU er i det hele taget blevet skærpet. I Danmark er det meget svært at blive statsborger, og det ser ud til at blive sværere for hvert lovforslag, der bliver vedtaget, mens det i Sverige er ganske ukompliceret. Norge befinder sig sådan cirka midt imellem.
Lempelige krav er ok
Det viste sig, at der kun var få tydelige forskelle mellem landene: I Sverige er der lidt flere af de unge, der helt afviser kravene for at blive statsborger, men ellers er der enighed i de tre lande om hvordan reglerne bør være. Og det gælder vel at mærke både de folk, der ikke har nogen indvandrerbaggrund og indvandrere og flygtninge.
Alle mener, at det er godt at stille krav til nye statsborgere, men at lempeligere krav end de danske er både rimelige og tiltrængte. Man anser en ventetid på fem år for realistisk og mener at en enkel eksamen i samfundsforståelse og en nem sprogprøve er en god idé.
Negativ dansk holdning
Danmark forlanger, at man har været i arbejde i længere tid, men undersøgelsen viser, at det bør være nok at man er i arbejde i den periode, hvor man søger statsborgerskab.
Det opmuntrende er, at svarene er ens, hvad enten de falder i grupper med eller uden flygtninge- indvandrerbaggrund. Desværre tror et flertal at Folketingets medlemmer, at de skal repræsentere en negativ holdning til nye medlemmer af samfundet. Men undersøgelsen viser dels at befolkningerne i de skandinaviske lande er meget homogene, og dels at Danmark godt må slække de skrappe krav til statsborgerskab i forhold til de andre nordiske lande.