Danske jøder: ’Fred handler i bund og grund om medmenneskelighed’
Dansk-jødisk fredsbevægelse inviterede til dialog med sig selv om den svære balance at være jøde og samtidig blive taget til indtægt for det, der sker i Israel og Palæstina. Og der blev talt om det svære ord ’zionisme’…
Den dansk-jødisk fredsbevægelse New Outlook inviterede til dialog aftenen før den skæbnesvangre dato 7. oktober, hvor Hamas for to år siden angreb en jødisk festival, og Israel siden har svaret igen med massive bombardementer og ødelæggelser i Gaza.
Dialog blev det efter tre interessante oplæg, men den vigtigste dialogpartner var ikke blandt oplægsholderne, og heller ikke blandt de omkring 30 deltagere: Palæstinenseren. New Outlooks dialogaften i Byens Hus i Hellerup blev derfor en dialog mellem jøder.
Sarah Arnd Linder
’Vi er nødt til at sige fra’
Men interessant var det, fordi man her fik et lille indblik i tanker hos jødiske progressive aktivister og meningsdannere. Mest udtalt i Sarah Arnd Lindes indlæg:
- Jeg vil godt have lov til at give plads til de traumer, vi har som jøder, også i forbindelse med den 7. oktober, og samtidig have lov til at tale om de Israel på kritisk vis. Og have lov til at bidrage med ord som etnisk udrensning og muligt folkemord, også uden at blive udskammet som ”selvhadende jøde”. Jeg holder i hvert fald ikke min kæft!
Hun fortsatte:
- Jeg har inden for de sidste par måneder efterlyst noget selvindsigt inden for det jødiske samfund. Vi er mange, der gerne vil have lov til at være forbundet til Israel på den ene eller den anden måde og samtidig egentlig bare måske vil have lov til at leve vores jødiske liv her i Danmark, uden at have nogen forbindelse til Israel, og uden at føle, at vi er ansvarlige for, hvad Israel foretager sig.
- Sådan burde det være, men man bruger også jøder til det, der sker i Israel og i Palæstina, om vi vil det eller ej. Derfor er vi også nødt til at sige fra. Ligesom vi ville forvente af vores muslimske medborgere, eller fra andre minoriteter, eller fra etniske danskere. Det handler i bund og grund om medmenneskelighed, at vise empati og at række ud, og gøre det, man ville forvente af andre, eller håbe, man kunne forvente af andre.
Marianne Olsen
Medmenneskelighed i højsædet
Dialogmødet blev indledt med et tilbageblik over den dansk-jødiske tænker Andreas Simonsens refleksioner over, om man nu skulle støtte den spirende jødiske stat i Palæstina. Det endte han med at gøre, fortalte Marianne Olsen, pensioneret lektor ved Herlufsholm og nu aktiv forkæmper for menneskerettigheder og sameksistens.
- Andreas Simonsen støttede den jødiske kamp, fordi de efter Holocaust og Anden Verdenskrig i tre år havde boet i flygtningelejre uden at nogen ville kendes ved dem. FN og USA svigtede på det groveste. Men han anså ikke jøder for at være en race, men et afstamningsfællesskab. Ordet race var noget han mente nazisterne havde fundet på.
Af samme grund nægter Marianne Olsen at kalde sig halvt jøde, halvt dansker osv.
- Jeg er et helt menneske og er derfor hel jøde, hel dansker og hel kristen, fastslog hun.
Andreas Simonsen mente, at uden en tostatsløsning gør man både jøder og arabere uret.
- Han stillede retfærdighed og magt over for hinanden og sagde, at med magtudøvelse bliver retfærdigheden sat ud af kraft.
Vi må op på et højere plan, mente han - og Marianne Olsen tilsluttede sig: Medmenneskeligheden.
- Det giver ikke mening at opdele mennesker; det skaber kun splid og ødelæggelse.
Anders Jerichow
Politikens journalist erklæret zionist
Den tredje oplægsholder er kendt fra dagbladet Politikens spalter, hvor han er journalist og politisk analytiker. Anders Jerichow erklærede sig flere gange i oplægget som zionist og går derfor ind for staten Israel.
Samtidig tager han afstand fra de voldsomme overgreb på den palæstinensiske befolkning i både Gaza og på den besatte Vestbred, som især Netanyahus radikale højreradikale regering for tiden er ansvarlig for.
Her kom der i oplægget en noget uventet kritik af de propalæstinensiske demonstrationer i København og andre hovedstæder:
- De har primært reageret på, at Netanyahu er en forbryder. Det vil jeg gerne skrive under på. Men jeg er træt af devisen ”from the river to the sea”, også når den kommer fra jødiske aktivister. Det kommer aldrig til at ske. Hvis vi skal tro på, at Israel og palæstinenserne kan komme ud af det her, så er der nødt til at være dialog mellem de to befolkningsgrupper.
Der bliver ikke fred uden ligeværd
Man skal ikke bilde sig ind, at alt var godt før den 7. oktober, fortsatte Jerichow:
- Der var en ubalance. Og jeg tror ikke, at der nogensinde bliver fred i det område, hvis man bilder sig ind, at det ene folk skal bestemme over det andet folk. Og at der for evigt skal være en israelsk kontrol med palæstinenserne. Vi skal hen til et sted, hvor de to befolkningsgrupper begynder at acceptere hinanden som lige.
Alligevel betegner Anders Jerichow sig som zionist, altså at jøder har ret til et hjemland i Palæstina med Jerusalem på Zions bjerg som hovedstad. Han siger sig enig med en bekendt fra den israelske veteranorganisation Breaking the Silence:
- For mig er sionisme slet og ret ønsket om, at Israel stadig skal eksistere. Og så kan vi arbejde på, at det skal blive bedre. Jeg er for, at palæstinenserne skal have en stat. Jeg er for, at Israels skal trække sig tilbage fra Vestbredden og Gaza. Jeg er for, at vi skal opgive vores bosættelser. Jeg er for ligebehandling i Israel.
- Men jeg er jo også zionist, sagde veteranen fra Breaking the Silence. - Jeg ønsker, at mit land skal leve og overleve. Jeg ønsker, at mine børn skal have en fremtid her.
