Debat: Udvikling er gledet ud i periferien
Konkurrence- og sikkerhedspolitik dominerer EU-dagsordenen. Det, selvom lukningen af USAID kalder på europæisk handling, lød det til debatarrangement.
På en kold vintermorgen er pressen mødt op foran United States Agency for International Developments hovedkvarter i Washington D.C.
En arbejder står hævet op over jorden på en kran og vrider med fast greb om tangen de romerske bogstaver ud af muren. Et for et ender de i en bunke på jorden. Glasset på bygningens indgangsparti dækkes til med sort plastik, så man ikke længere kan se det sandblæste føderale emblem. Et emblem, der siden 1961 har været symbolet for verdens største udviklingsdonor, USAID. Indtil denne dag.
Den politiske symbolik er ikke til at overse. USAID er smidt i skraldespanden. Eller som Elon Musk formulerede det: Sendt i flishuggeren.
Den 7. februar 2025 blev et symbol på en verdensorden, der var brudt sammen. USA havde frasagt sig det internationale ansvar for udviklingsarbejdet. Det er på dette bagtæppe, at seniorforsker i bæredygtig udvikling og regeringsførelse på DIIS, Adam Moe Fejerskov, indleder sit oplæg til aftenens debat.
“Lukningen af USAID betød, udover de katastrofale menneskelige konsekvenser, at der opstod et politisk vakuum.”
Omkring 30 mennesker er mødt op til eventet på Kalvebod Brygge i København for at diskutere, hvad EU skal stille op med udviklingsarbejdet i ruinerne efter USAID, og hvilken rolle Danmark skal spille som formand for EU’s ministerråd:
”Lukningen af USAID betød, udover de katastrofale menneskelige konsekvenser, at der opstod et politisk vakuum. Det skete både i FN, i diplomatiske og i finansielle regier, og det satte EU i en situation, de ikke havde været i før,” begynder forskeren.
Adam Moe Fejerskov er også ansvarshavende redaktør for tidsskriftet Samfundsøkonomen og sidder i Udviklingspolitisk Råd. Foto: Michala Linn
Det betød blandt andet enden på den unipolære verdensorden med USA som international leder, konkluderer forskeren. I stedet træder vi nu ind i en såkaldt ”multipolær” tid, som er præget af flere aktører, forskellige dagsordener og anderledes tilgange til udvikling, hvor for eksempel Rusland og Kina spiller en stor rolle:
”Det, der sker lige nu er et Kopernikus-øjeblik for Vesten. Det begynder at gå op for os, at vi ikke er verdens centrum, men at der nogle dynamikker uden for os, vi bliver nødt til at forholde os til,” siger Adam Moe Fejerskov.
Både FN’s konference om udviklingsfinansiering i Sevilla og klimatopmødet i Afrika de seneste måneder vidner imidlertid om et EU, der ”hænger i bremsen” og ikke er parat til at gå ind i det multipolære samarbejde som en tydelig aktør, lyder analysen fra Fejerskov.
”EU ender med at virke som en, der ikke har forstået det politiske spil, vi er på vej ud i,” konkluderer han.
Men det er ikke det eneste, der skader EU’s internationale troværdighed, mener forskeren:
”Der er en diskrepans mellem Bruxelles og medlemslandene. Vi ser markante nedskæringer i udviklingsbistanden fra medlemslandene, samtidig med at EU skruer op. Så hvad skal det Globale Syd lægge i, at Ursula von der Leyern siger, at EU er ”a partner you can trust?”, spørger han forsamlingen.
Tidligere ambassadør Svend Roed Nielsen (tv.) og folketingsmedlem Christian Friis Bach (V). Foto: Michala Linn.
Kritisk overfor EU
Svend Roed Nielsen er seniorrådgiver i Tænketanken Europa og tidligere ambassadør i Brasilien. Han har sine egne bud på, hvilke problemstillinger der præger EUs forhold til det Globale Syd.
Den helt store faktor er kolonitiden og de strukturer, den har skabt, vurderer han. Men også mere nylige hændelser har svækket EU’s troværdighed:
”De er pissesure over, at vi opkøbte coronavaccinerne til ågerpriser. Og så afviste vi også at stille vores produktion af vacciner til rådighed for andre end os selv i fremtiden,” siger Nielsen.
“Det er klart, at man ikke finder vores tøvende reaktion over for Israel acceptabel”
Listen af klagepunkter fortsætter: EU’s knæfald for Trump i hans handelskrig, tøven med at give mere magt til det Globale Syd, krav om at vælge side mellem Vesten og Rusland og Kina og en værdiimperialisme, der siger: ”I skal ikke bare købe vores varer, men også vores værdier.”
Og så er der selvfølgelig EU’s ageren i Ukraine og Gaza:
”Det er klart, at man ikke finder vores tøvende reaktion over for Israel acceptabel. Og det sker samtidig med, at vi har haft en helt anden politik over for, hvad Rusland har gjort,” siger Svend Roed Nielsen.
Det udstiller en vestlig dobbeltmoral, som kalder på en holdningsændring og nye tiltag fra EU’s side, konkluderer seniorrådgiveren.
Han roser især den seneste udviklingspolitiske strategi, ‘Verden i Opbrud – Partnerskaber i Udvikling’ fra juni 2025, der blev indgået som en bred aftale mellem regeringen og SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet:
”Den synes jeg faktisk er godt arbejde. Deres førsteprioritet er jobskabelse, økonomisk vækst, handel og investeringer. Ikke traditionelle DANIDA-ord, men de putter det ind i en ramme, som giver god mening for vores bistand og de lande, vi skal samarbejde med,” lyder fra Svend Roed Nielsen.
Her kan man med fordel bruge det danske formandskab til at forsøge at skabe opbakning til strategien i de øvrige EU-lande, afrunder han.
Jobs og handel
Tidligere udviklingsminister og nuværende EU- og udviklingsordfører for Venstre, Christian Friis Bach, uddyber i sit oplæg, hvorfor han mener, at handelsområdet er centralt for det fremtidige udviklingsarbejde. Han tager udgangspunkt i det arabiske forår:
”Vi troede, at de demonstrerede for frihed og demokrati, og det gjorde de måske også, men de demonstrerede først og fremmest for jobs og mad på bordet og for sikkerhed og lønninger,” fortæller han.
”Og vi kom ikke. Vi engagerede os ikke. Vi lavede ikke frihandelsaftaler med fri og lige adgang for deres kartofler, tomater og alt muligt andet,” husker han.
For Venstre-politikeren er den udviklingspolitiske strategi derfor et skridt i den rigtige retning, og USA’s udmeldinger kan også vise sig at være en ny mulighed for EU:
“Vi engagerede os ikke. Vi lavede ikke frihandelsaftaler med fri og lige adgang for deres kartofler, tomater og alt muligt andet.”
”Man kan sige, at Trumps politik har gjort EU endnu mere stålsat på at sætte ind med frihandel. Samtidig er det blevet vigtigere for EU at være en ligeværdig og troværdig partner, siger ordføreren.
Samtidig erkender han, at udviklingspolitik fylder meget lidt i EU i disse dage:
”Vi har ikke haft en eneste strategisk drøftelse af EU’s rolle i verden i Europaudvalget. Det er konkurrence og sikkerhed, der er den politiske dagsorden, siger han.
”Hvis man rækker hånden op og siger ‘Hvad med FN eller udvikling?’, så tror folk jo, at man har røget hash,” lyder fra Christian Friis Bach.
”Der er brug for den europæiske bistand mere end nogensinde. Desværre er engagementet faldende. Men jeg tror og håber, at den dag vi får fred i Ukraine og Mellemøsten, så kommer EU tilbage med stor styrke,” lyder konklusionen.
Efter de tre oplæg åbnes der for spørgsmål fra publikum. Foto: Michala Linn
Programmet er gået over i en diskussion med input fra salen. Derfor spørger Globalnyt ordføreren, om ikke Ukraine, Gaza og forholdet til det Globale Syd hænger sammen?
”Det jeg mente er, at der simpelthen ikke er båndbredde i EU til at håndtere andre ting end den sikkerhedstrussel, vi står overfor, og den svigtende konkurrenceevne,” svarer Christian Friis Bach.
”Men jeg anerkender, at den måde vi har ageret på i de to konflikter bliver set som dobbeltmoral. Det kan man ikke forstå ude i verden, og det kommer vi til at tage med os i lang tid, siger han og afslutter:
”EU’s forsvar for en regelbaseret verdensorden med folkeretten i centrum er udfordret af det, der sker. Det må vi bare erkende.”
Arrangementet ”EU og det Globale Syd under dansk formandskab” er et samarbejde mellem Globalnyt og IDA Global Development, der arbejder for at skabe kritisk debat om udviklingspolitiske og globale emner. Det gør de blandt andet gennem arrangementer, der samler forskellige faggrupper med interesse for global udvikling.
Artiklen har været bragt i Globalnyt og bringes her med tilladelse.
