Kreativ omsorg aktiverer mennesker med demens

Forskere og praktikere samarbejder om at undersøge, hvordan spontane hverdagssituationer kan være til stor gavn for både demensramte, pårørende og fagpersoner.

Modelfoto: Unsplash

Mange forbinder demens med et tab af evner, værdighed og identitet. Men faktisk kan der være gevinster at hente ved at vende billedet lidt på hovedet og anskue sygdommen på en anderledes måde i hverdagen sammen med den demensramte. 

Den tilgang er omdrejningspunktet i forsknings- og udviklingsprojektet 'Mulighedernes vindue', som VELUX FONDEN har støttet.

En øget opmærksomhed på hverdagslivets spontane øjeblikke kan nemlig bidrage til at skabe mening for mennesker med demens, deres pårørende og fagpersoner, forklarer Rasmus Dyring, ph.d. og lektor i filosofi ved Aarhus Universitet og leder af Mulighedernes vindue.

"Det dominerende narrativ om demens fokuserer ofte på forfald og tab. Med projektet udvikler vi en omsorgspraksis med konkrete, handlingsanvisende koncepter, som giver plads til det liv, der stadig er i gang med at udfolde sig", forklarer han i en pressemeddelelse fra VELUX FONDEN.

Positivt situationsarbejde

'Mulighedernes vindue' gennemføres i et partnerskab mellem Aarhus Universitet, Demensområdet i Horsens Kommune og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Projektet arbejder med "positivt situationsarbejde". Det er en tilgang, som er vokset ud af et længerevarende felt- og udviklingsarbejde med deltagelse af både frontpersonale, demensspecialister, ledere og forskere.

"Det positive situationsarbejde handler om at arbejde kreativt og åbent med de situationer, der opstår i hverdagslivet med demens. En af måderne, fagfolk kan gøre det på, er ved at 'så et frø'. Det vil sige, at de lægger noget ud i nærmiljøet, der kalder på engagement og interaktion", siger Rasmus Dyring.

En vasketøjskurv på hjul

Inspirationen til begrebet om 'at så frø' kommer blandt andet fra en medarbejder fra en demensenhed, der opfandt en såkaldt "dimsekurv" til en beboer, som af og til flyttede rundt på møblerne i den fælles dagligstue, hvilket førte til situationer præget af uro og konflikt.

Kurven, en aflagt vasketøjskurv på hjul, eksisterer stadig og indeholder forskellige "dimser" som for eksempel en punkteret bold, en piberenser og balloner.

Kurven stilles hver dag frem og inviterer beboeren til at skubbe den rundt i dagligstuen, i stedet for at skubbe rundt med møblerne.

"Det handler ikke om selve kurven, men om en bestemt, verdensåben tilgang til omsorgsarbejdet, hvor den konkrete kurv er en måde at så frø på, der lader nye, uplanlagte situationer vokse frem. Det er her, vi ser hverdagslivets åbenhed i praksis – og det er den, vi gerne vil understøtte", siger Rasmus Dyring.

Gør ”en kæmpe forskel”

Demensområdet i Horsens Kommune har deltaget i projektet med personale fra to specialiserede demensenheder og demensteamet bestående af demenskonsulenter, en neuropsykolog og en fysioterapeut. Og det har været særdeles givende, forklarer Susanne Rasmussen, som er områdeleder for demensområdet i kommunen.

"Vi ser, at det gør en kæmpe forskel for det enkelte menneske at blive mødt i nuet og at gribe situationen, når den opstår. Det giver det enkelte menneske ro, tid til at være med i handlingen og en større forståelse af, hvad det er, som skal ske," siger Susanne Rasmussen, funktionsleder for demensområdet i Horsens Kommune.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 4,6 millioner kroner og varer frem til efteråret 2026. Det sidste år skal bruges på at implementere og evaluere det positive situationsarbejde i Horsens Kommune.