Derfor beskytter militæret brutale regimer
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mennesker’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
70'ernes argentinske militærdiktatur (tv.) og USA's aktuelle Immigration and Customs Enforcement - ICE (th.) har et hidtil ukendt mønster til fælles: Det er karrierehensyn, som motiverer almindelige mennesker til at blive håndlangere for de brutale regimer. Det er også karrieren, der får selvsamme officerer til at vælte diktatorer, viser ny forskning. Foto: Public Domain/Chad Davis, Wikimedia
Hvorfor bliver nogle mennesker diktatorernes mest brutale agenter? Og hvorfor vælter andre dikatorerne i et kup? Ny forskning giver et overraskende svar: Det handler ikke om fanatisme eller sadisme – men om frygten for, at ens egen karriere går i stå.
”Vi viser, at selv de mest ekstreme handlinger i autoritære regimer ofte skyldes banal karriereangst,” siger Adam Scharpf, lektor ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse fra samme.
Bogen ’Making a Career in Dictatorship: The Secret Logic behind Repression and Coups’, har han skrevet sammen med Christian Gläßel, der er forsker ved Hertie School i Berlin. Bogen er er baseret på unikke karrieredata om 15.000 officerer i det argentinske militær. Forskerne har også gennemgået omfattende casestudier af officerer i Hitlers Tyskland, Stalins Sovjetunionen og Jawaras Gambia samt talrige historiske beviser fra andre autoritære regimer rundt om i verden.
Ifølge sidste års nobelpristager i økonomi, James A. Robinson, er udgivelsen ”en intellektuel milepæl”.
Meritokratiets mørke side
De to forskere dokumenterer et tilbagevendende mønster: Når officerers karriere stagnerer, vælger folk, der arbejder i regimets apparat, en af to strategier. Enten en ’omvej’ – at slutte sig til enheder, der har til opgave at undertrykke, for at demonstrere deres værdi over for den siddende hersker – eller ’tvang’ – at deltage i kup for at sikre en bedre fremtid under en ny leder.
”Det er ikke kun lederens inderkreds, der bestemmer et regimes karakter og skæbne. Karriereangsten hos dem i de midterste og lavere lag kan være nok til at udløse både vold og regimets sammenbrud,” forklarer Adam Scharpf.
En af bogens mest provokerende pointer er, at meritokrati – som normalt ses som et kendetegn for stabile demokratier, hvor kvalifikationer og præstationer afgør, hvem der opnår højere positioner og magt – ikke beskytter mod autoritære tendenser. Tværtimod får professionelle, præstationsorienterede systemer dem, der i sidste ende taber, til at træffe ekstreme beslutninger.
”Vi har en tendens til at tro, at bureaukratisk professionalisme er en sikkerhedsforanstaltning mod diktatur. Vores forskning viser imidlertid, at det kan være en drivkraft bag menneskerettighedskrænkelser og ulovlige magtovertagelser,” siger Adam Scharpf.
Gælder også nutidens demokratier
Forskernes konklusioner er yderst aktuelle. I en tid med tilbagegang for demokratiet og stigende populisme observerer Adam Scharpf og Christian Gläßel en lignende dynamik i lande, der engang blev betragtet som uantastelige.
Som eksempler peger Adam Scharpf på ICE og FBI i USA, hvor personalenedskæringer og nye rekrutteringsordninger skaber netop det karrierepres, der kan føre til magtmisbrug.
”Overalt, hvor ledere forsøger at konsolidere magten eller søger engagerede allierede for at vælte et system, er karrierelogikken i spil. Dette gælder ikke kun for militæret og statsapparatet, men også for terrororganisationer, kriminelle netværk og endda virksomheder,” bemærker han.
Bogen ‘Making a Career in Dictatorship: The Secret Logic behind Repression and Coups’ udgives af Oxford University Press den 13. februar 2026.
