Et kritisk syn på Kærshovedgård og udrejsecentrene
”Der er dejligt i Danmark, men der er forfærdeligt på Kærshovedgård,” sagde en af beboerne på en Christiansborgkonference om at få lukket udrejsecentrene i Danmark.
I panelet: Søren Søndergaard, Zenia Stampe, Jakob Fastrup, Niels Simonsen, Mozhdeh Gasemiyani, Rajesh Holmen. Foto: Marianne Olsen.
Den 13. maj holdt foreningen SOS Racisme en konference på Christiansborg om at få lukket Kærshovedgård og de øvrige udrejsecentre. Centre, der ifølge foreningen både er nytteløse og skadelige – og med enorme udgifter for staten kun er indrettet på at nedbryde beboerne.
I sin åbningstale sagde Zenia Stampe:
- Vi er ikke mange, men jo færre vi er, jo vigtigere er det at vi er her.
Fælles solidaritet
SOS Racismes formand Sheku Jalloh, som også er medlem af European Network Against Racism (ENAR), førte deltagerne sikkert gennem konferencens forskellige dele. Han fortalte i sin indledningstale, at ENAR ville betale udgifterne, så vi kunne se alle de uhyrligheder i øjnene, der ventede os, i en fælles følelse af solidaritet og vilje til at gøre noget.
Jalloh kom selv til Danmark for over 30 år siden og arbejder nu på Det kgl. Bibliotek. Desuden er han aktiv i fagbevægelsen og lejerbevægelsen, ligesom han er arbejdsmiljørepræsentant for ca. 100 kolleger, et glimrende eksempel på mennesket som ressource for samfundet.
Et forsøg på at virkeliggøre utålelighed
På Kærshovedgård er det hverken tilladt at arbejde, at uddanne sig, at lave sin egen mad, ligesom man er afskåret fra al form for elektriske installationer eller underholdning. Det er forbudt at spille fodbold.
De dårlige love, der bestemmer sådanne forhold, er love der forbryder sig mod menneskerettighederne. Men det lykkedes med billigelse fra et mindretal i Folketinget at få arrangeret en konference for at få Kærshovedgård og andre skadelige asylcentre lukket. Den slags centre, der udtrykkeligt og med vilje ødelægger mennesker for at de kan få det så utåleligt som muligt, blev oprettet i sin tid af Inger Støjberg, der ganske åbent erklærede, at netop det var hendes formål.
De otte grunde
Det blev rystende for de tilstedeværende fire timer i træk at se og lytte til beboerne, til frivillige og til fagfolk, der bevidnede tilstandene.
Anne Nielsen talte om de otte grunde til at lukke Kærshovedgård som hun har udarbejdet med usvigelig grundighed. Man kan læse om dem på SOS Racismes hjemmeside. De otte grunde til at lukke Ellebæk og udrejsecentrene er:
1. Menneskerettighederne og retssikkerheden krænkes
2. Hverken udrejsecentrene eller Ellebæk giver nogen mening
3. Udrejsecentre og Ellebæk gør folk psykisk syge
4. Udrejsecentre kriminaliserer beboerne og øger risikoen for stof- og alkoholafhængighed
5. Udrejsecentre øger risikoen for radikalisering
6. Udrejsecentrene er dyre for Danmark og for de mennesker, de ødelægger
7. De lange straffe for meningsløse pligter presser fængselsvæsen, politi og domstole
8. Naboer til udrejsecentre vil gerne have dem lukket
Følgende er nogle af konferencens konklusioner:
Overtrædelse af menneskerettighederne
Når man kun har mulighed for ørkesløs lediggang, har livet ingen mening. Selvmordsforsøgene på Kærshovedgård er da også mange gange større end i det øvrige Danmark. Folk bliver psykisk syge, sådan som det åbenbart er ønsket fra den politiske majoritet. Da man sætter beboerne sammen med tidligere hårde kriminelle, får de adgang til alkohol og stoffer, ligesom de er i fare for at blive radikaliseret.
Udgifter til fængsel politi og domstole
Denne åbenbare mishandling af mennesker er grotesk og giver tilmed staten store udgifter.
Når beboere straffes med fængsel, bliver fængselsvæsenet, politiet og domstolene presset. Der er ikke noget at sige til at naboerne gerne vil have sådan et sted lukket. Kærshovedgård skræmmer folk, hvis elendighed skyldes Folketingets uduelige lovgivning.
Metoden til meldepligt fungerer ikke
Bor man på Kærshovedgård, har man meldepligt. Det kan foregå ved brug af et elektronisk kort, når man går ind på området. Ofte virker det ikke, og man idømmes fængsel. Der har været tilfælde, hvor en beboer blev idømt fængsel for at have overtrådt sin meldepligt. Han lå ganske vist på sygehuset. Det er sådan Kærshovedgård fungerer. Den måde at være tvunget til at leve på er, hvad beboerne kalder ”helvede”.
”Det er meget farligt i Iran”
En af de modige beboere fra Kærshovedgård, som gerne ville tale til forsamlingen spurgte:
”Hvorfor er jeg på Kærshovedgård? Hvad har jeg lavet? Jeg har ikke lavet noget kriminelt. Hvorfor tror man ikke på mig? Jeg kommer fra Iran. Hvis jeg tager tilbage til Iran, bliver jeg henrettet.
Jeg har en bror her i Danmark. Han kom for 12 år siden. Da han kom, fik han ophold efter syv måneder. Hvordan kan det være, at Danmark tror på min bror, men ikke tror på mig?
Det er meget farligt i Iran. Iran kan ikke lide kurdere. Dem vil de henrette. Jeg tør ikke tage tilbage til Iran. Jeg ville ikke bo på Kærshovedgård, hvis jeg kunne tage til Iran.
Folk tror bare, at alle der bor på Kærshovedgård, er kriminelle. Nej, det er de faktisk ikke. Der er mange gode mennesker, der bor på Kærshovedgård. Folk der bor på Kærshovedgård ligner hinanden lige så lidt som fingrene på min hånd. Vi er forskellige. Vi er mennesker.
Det var bare det, jeg skulle fortælle jer. Tak fordi I lyttede til mig.”
De modige beboere, der deltog i konferencen, måtte af sted igen efter to timer, for at være tilbage på Kærshovedgård uden at overskride meldepligten. De rejste tilbage med SOS Racismes venskabspris, et kunstværk af Karen Margrethe Høskuldsson.
En af dem sagde: ”Der er dejligt i Danmark, men der er forfærdeligt på Kærshovedgård.”
Stine Riis står med Karen Margrethe Høskuldssons kunstværk, som beboerne på Kærshovedgård fik som Venskabsgave. Foto: Marianne Olsen.