Foredrag gav ny betydning til gammelt begreb

Ben Alex foredrag ved boglancering gav nye vinkler på det fortærskede begreb ”arvesynd”. Han kalder det behov for heling – noget, der falder i tråd med både mystik og videnskab.

Ben Alex beskriver arvesynd som et fødselstraume, vi prøver at hele resten af livet. Foto: Svend Løbner

Synd, skyld og skam. De tre tunge begreber prægede Ben Alex opvækst – og også min. Men ved et foredrag i Solvognen i Odense lørdag den 14. februar delte Alex i forbindelse med udgivelsen af sin seneste bog - Tre i enhed – om treenighed og trefoldighed - en ny forståelse af det i kirkelige kredse fortærskede begreb ”arvesynd”.

Med afsæt i syndefaldsmyten i Gamle Testamente lagde han vægt på, at Gud – efter at Adam og Eva havde spist den forbudte frugt – sagde, at Adam nu skulle slide for sit udkomme og at Eva ville føde sine børn med smerte.

Netop ordet smerte hæftede Ben Alex sig ved. Og beskrev i detalje, hvordan netop en helt enorm smerte præger fødslen for både mor og barn. Især for barnet. Det lille barn går fra at være omgivet og beskyttet af lunkent vand og forsørget løbende gennem navlestrengen til at blive presset ud i et skærende lys i et rum med nye voldsomme lyse og får navlestrengen, livsforbindelsen til moren, skåret over.

Sikke et traume. Et traume alle har været igennem. Også de, der er født gennem kejsersnit.

Arvesynd er gentaget traume

Det traume prøver vi så at overvinde resten af livet. Først ved at danne vores eget beskyttende ego. Dernæst videre til et selvstændigt selv i nær og til tider endda harmonisk forbindelse med omverdenen og universet.

Det er det traume, der ifølge Alex kaldes ”arvesynd” i den kristne tradition. For som apostlen Paulus skriver, selv om ordet arvesynd ikke findes i Bibelen: Synden trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede. Vi er altså håbløse syndere.

Men med ordet ”traume” kommer der håb ind i ligningen. For arvesynd som ”arvetraume” giver vi mere og mere slip på i erkendelsen af at være helt og aldeles elsket af Gud. Og som Ben Alex pointerede i sin foredrag: Skabelsesmyten kommer før syndefaldsmyten. Og skabelsesmyten fortæller, at mennesket er skabt i Guds billede og lighed, treenige ligesom Gud i Fader, Søn og Helligånd, ved at være krop, sjæl og ånd. De tre dele gik op i en højere enhed, at Gud skabte mennesket af jord (krop), indblæste sin egen livsånde i dets næsebor (ånd) og dermed gjorde det til et levende væsen (sjæl).

Heling, ikke domfældelse

Ben Alex’ tanker falder i tråd med Richard Rorhs syndsbegreb i bogen Breathing under Water. Her gennemgår franciskanermunken det berømte tolvtrinsprogram for alkoholikere og andre afhængige. Han begynder netop med at definere begrebet synd som skade, altså noget, der skal heles og genoprettes, ikke dømmes og straffes.

Og han siger rent ud: Vi er alle afhængige af noget. Om ikke af alkohol og euforiserende stoffer, så af penge, magt, prestige, sex og alt muligt andet. Derfor er vi alle syndere. Og derfor har vi alle behov for heling.

På den baggrund gennemgår han se 12 trin fra erkendelse af problemet og hvordan det har påvirket og måske såret ens nærmeste og videre til at tilgive og bede og tilgivelse og modtage en højere magts hjælp til at slippe afhængigheden – ikke ved at anstrenge sig, men ved at give slip.

Frelse er her ikke frifindelse af juridisk karakter, men frigørelse af pædagogisk, psykologisk, ja, spirituel karakter.

En fælles mørk kerne

Også videnskaben er kommet frem til, at synd – dvs. de mørke sider af vores personlighed – skyldes en defekt, en mørk kerne. Usympatiske personlighedstræk, som for eksempel egoisme, ondskabsfuldhed eller psykopati, er meget tæt koblet sammen i en fælles mørk kerne, viser et nyt studie, ifølge Videnskab.dk.

Hvis det er rigtigt, så har både Alex og Rohr ret i, at arvesynd er en defekt overleveret fra generation til generation som et mørke, en skygge, som skal erkendes og bekæmpes, dvs. helbredes. Hvis det altså kan. Det er et åbent spørgsmål.

Tilbage står, at vi ikke skal lade begreberne synd, skyld og skam tynge os, som om det alene er noget, vi har gjort galt, og en defekt, der alene skyldes vores forkerte valg og handlinger. Når og hvis de mørke sider stikker deres fæle hoved frem i bevidstheden, skal vi i stedet søge gøre noget. Give slip. Søge hjælp.

Som Richard Rohr anbefaler: Tilgive os selv og andre og selv bede om tilgivelse. Og som Ben Alex anbefaler: Indse, at vi alle er på en rejse mod mere frigørelse og større erkendelse i harmoni med Gud, eller hvad vi vil kalde urkraften i universet.