Danske jøder fejrede lysfest i terrorens skygge

Den dansk-jødiske fredsbevægelse inviterede til Channukkah i Ubuntu-huset i København.

Dagen efter Terrorangrebet i Australien var det en særlig opmuntring at se jøder, en imam og en kristen præst blandt de mange deltagere i den jødiske lysfest, arrangeret af den dansk-jødiske fredsbevægelse New Outlook.

Channukkah

Channukkah er en lysfest, der varer i otte dage i november eller december måned. Man tænder et lys hver dag i de otte dage. Festen minder om, at en lille oprørsgruppe, makkabæerne, vandt over grækerne i 165 f.v.t. og fejrede sejren med at genindvie Templet i Jerusalem. Det havde været erobret og skændet af de græske magthavere, der havde sat en stor statue af Zeus i templet.

Legenden

Legenden fortæller, at makkabæerne i Templet fandt en lille krukke, som kun indeholdt hellig olie nok lys i Templets lysestage i en enkelt dag. Men et mirakel skete: Den hellige olie rakte til otte dage, hvilket var tid nok til, at der kunne fremstilles ny ren olie. Derfor tænder man et lys den første dag, to den anden, tre den tredje osv.

Ubuntuhuset

Mandag den 15.december var det Chanukkas anden dag. Den blev fejret af den dansk-jødiske fredsbevægelse New Outlook i Ubuntuhuset i Købmagergade i København. Ubuntuhuset ejes af den kendte fotograf Jacob Holdt, som har gjort det til et dialogcenter.

Med chokket fra søndagens terrorangreb i Australien i sindet var vi særligt mange, der havde brug for at samles til Channukkah-festen.  Kantor Dorothy Goldberg tændte to lys, fortalte og sang, og fik også gæsterne til at synge med på hebraisk, jiddisch, ladino og engelsk. Det er utroligt hvad man kan, når der kommer musik til.

Familiens og børnenes fest

Channukkah er en rigtig familiefest i nærheden af julen, og den har ligesom julen børnene i centrum med slik, leg og den gode fortælling.

Sameksistens blev inspireret af Grundtvigs salme til Mariboe, hans gode ven. Søndagens rædsler var i frisk erindring og forstærkede ønsket om fællesskab. Ligesom Grundtvig havde fået bestilling på en sang, der både kunne synges af jøder og kristne, var den netop i denne anledning oplagt at huske. Her er den ændret lidt i lyset af terroren i Australien:

”Udrundne er de gamle dage/Som floder i det store hav

Og våben over hele verden/Nedstyrter mennesket i grav

Men lovet være himlens Gud/De ædles æt dør aldrig ud.”

Marianne Olesen

Skribent og lektor

Marianne Olsen er tidligere lektor i fransk og religion i gymnasieafdelingen på Herlufsholms Skole og redaktør for SOS Racisme’s blad. Hun er også forfatter, foredragsholder og oversætter.

På Sameksistens.dk skriver Marianne reportager, boganmeldelser og kronikker om især menneskerettigheder og flygtninges og indvandreres vilkår.

Næste
Næste

For få uddannede til samfundets sårbare