De kom hertil som flygtninge fra borgerkrig og etnisk udrensning og blev placeret i flygtningelandsbyer og nedlagte skoler over hele landet. 25 år efter har de fleste af de 20.000 bosniere slået rødder i de lokalsamfund, hvor de blev placeret. Det skyldes både danskernes åbenhed og bosniernes store indsats, siger tidligere indenrigsminister Birte Weiss (S).
”Jeg glæder mig”. Så enkelt lyder svaret, når man spørger Birte Weiss, socialdemokrat og tidligere indenrigsminister fra 1993-1997, da 20.000 bosniske krigsflygtninge kom til Danmark, hvordan hun har det med at opleve, hvordan mange af de bosniske flygtninge i løbet af i år inviterer til fester og kulturarrangementer rundt om i Danmark for at sige tak til det land og de mennesker, der tog imod dem. Markeringerne finder sted i anledning af, at det nu er 25 år siden, at bosnierne kom hertil på flugt fra borgerkrig og etnisk udrensning, og det er karakteristisk, at de netop finder sted over hele landet, og at det er bosniske foreninger og enkeltpersoner med lokal forankring i en lang række forskellige lokalsamfund, der har taget initiativ til arrangementerne.
Et større arrangement finder sted på lørdag i MusikTeatret Albertslund, hvor Bosnisk-Hercegovinsk Forening København inviterer til et flere timer langt kulturshow, hvor man ifølge indbydelsen kan opleve ”en perlerække af kunstnere med bosnisk-hercegovinsk baggrund”, som vil optræde inden for så forskellige genrer som popmusik, folkesang, ballet, opera og børnekor. Desuden vil en række dansk-bosniere, der er engageret i kultur, forskning, uddannelse og sport, gå på scenen og fortælle om deres integrationsproces i Danmark. Fælles for de optrædende er, at de kom til Danmark som flygtninge for 25 år siden, og at de med deres medvirken ønsker at ”takke det danske samfund for at have taget så godt imod dem”. For – som Bosnisk-Hercegovinsk Forening København – skriver i invitationen: ”I Danmark har de fået mulighed for at leve, udfolde sig og bidrage til det danske samfund. Med denne kulturaften vil de gerne give lidt tilbage”.
De unge myldrer ind på arbejdsmarkedet
Birte Weiss er inviteret til arrangementet, ligesom hun har været inviteret til mange andre arrangementer over hele landet det seneste halve års tid. Ved arrangementerne, hvor hun typisk har holdt tale eller foredrag, har hun fået bekræftet det billede, som de nyeste statistiske opgørelser over bosnierne og deres integrationsproces viser: ”Bosnierne er generelt rigtig godt integreret. Den ældre generation har kun i begrænset omfang fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Men de, der kom hertil som børn, myldrer nu ind på både håndværksmæssige og akademiske uddannelser og videre ud på arbejdsmarkedet og klarer sig rigtig godt. Især de unge kvinder stormer frem og har faktisk en højere uddannelses- og erhvervsfrekvens end etnisk danske kvinder på samme alder,” fortæller Birte Weiss.
Desuden har bosnierne i høj grad fundet sig til rette i både større og mindre byer over hele landet, påpeger den tidligere minister: ”Bosnierne har slået rødder i de lokalsamfund, hvor de dumpede ned. Modsat mange andre flygtningegrupper har de ikke i særlig stort omfang er søgt væk fra de mindre byer og samlet sig i de største byer. Tværtimod bor de i dag spredt over hele landet, og det er i sig selv både tankevækkende og positivt,” siger Birte Weiss og nævner som en illustration af pointen, at der i dag ifølge helt nye tal i Region Hovedstaden bor 4.192 bosniere, der er kommet hertil som flygtninge, og 1.371 efterkommere af bosniske flygtninge, mens der bor hele 6.010 oprindelige bosniske flygtninge og 2.316 efterkommere i Region Syddanmark.
”Bosnierne har virkelig taget det danske begreb om en hjemegn til sig og har slået rødder i de samfund, hvor de blev placeret. Det skyldes både, at bosnierne selv har gjort en enorm indsats, men også at danskerne rundt omkring i landet generelt tog imod bosnierne med åbne arme. Mange steder spredte der sig hurtigt en opfattelse af, at det her er ’vores flygtninge’, som vi har et ansvar for at hjælpe til rette.”
Nye flygtningelandsbyer og brave borgmestre
Da borgerkrigen i Bosnien rasede i begyndelsen af 1990’erne, så Europa i lang tid handlingslammet til, mens befolkningerne rundt omkring følte forfærdelse og afmagt over at se, hvordan der – mindre end 50 år efter 2. verdenskrigs afslutning – igen fandt etnisk udrensning sted i Europa, og mennesker døde af sult og udmattelse i koncentrationslejre. Først i slutningen af 1995 blev der indgået en fredsaftale, og selv herefter var der langtfra fred i Bosnien. Så de 20.000 krigsflygtninge, der i mellemtiden var kommet til Danmark, fik – efter flere års ventetid på at få deres asylsager behandlet – stort set alle lov at blive i Danmark.
”På det tidspunkt var de allerede spredt over hele landet. Vi stod med en stor udfordring, for 20.000 mennesker svarer jo stort set til en dansk købstadskommune, og derfor kunne det godt virke som en overvældende opgave. For at få kommuner og lokalsamfund til at tage medansvar og ejerskab til integrationen valgte vi at sprede bosnierne,” fortæller Birte Weiss.
Resultatet blev, at bosnierne blev placeret 102 steder i Danmark. Omtrent halvdelen af stederne blev bosnierne placeret på fx nedlagte plejehjem og skoler, og det foregik i høj grad efter ”de forhåndenværende søms princip” og ofte uden, at der havde været nogen lang forudgående dialog med de enkelte lokalsamfund. Men da det ikke længere var muligt at finde den form for indkvarteringsmuligheder, blev der opført 52 såkaldte flygtningelandsbyer – bestående af en samling pavilloner, hvor der typisk kunne bo omkring 200 flygtninge.
”Flygtningelandsbyerne blev opført i lokalsamfund og kommuner, hvor vi havde en grundig dialog med byråd og borgmestre osv. først, og i den proces blev det klart, at det ikke var partifarven, der afgjorde, om man var villig til at påtage sig en del af denne her ret store og komplekse opgave. Jeg lærte mange brave Venstre-borgmestre at kende, som bestemt syntes, at det var en svær opgave, men var parate til at tage den på sig og løse den, så godt de formåede. Den holdning spredte sig til borgerne, hvoraf mange blev kontaktfamilier for bosniske familier eller dannede kulturforeninger, hvor danskere og bosniere kunne lære hinanden at kende,” husker Birte Weiss.
Store ambitioner på børnenes vegne
Hun har siden sin ministertid fulgt udviklingen i Bosnien tæt og har skrevet flere bøger om krigen og den efterfølgende fredsproces. Hun har også fulgt de bosniske flygtninge i Danmark både på det personlige plan og ved at få kortlagt, hvordan de har klaret sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Hun var for tre år siden med til at udgive en antologi om de bosniske flygtninge, baggrunden for deres flugt og arbejdet med at modtage og integrere dem i Danmark, og allerede dengang viste tallene, at især den yngre generation har klaret sig rigtig godt. Nye tal bekræfter tendensen, fortæller Birte Weiss.
”Den ældre generation var på mange måder hårdt ramt, da de kom hertil, og i høj grad slået ud af kurs. De kom desuden til et land med 320.000 arbejdsløse, og det har påvirket den ældre generations arbejdsmarkedstilknytning. De yngre har nydt godt af bedre konjunkturer og af, at deres forældre generelt har haft store ambitioner på deres vegne. De har ønsket, at børnene skulle udnytte de gode muligheder i Danmark, som de ikke selv kunne få det fulde udbytte af,” siger Birte Weiss og peger på, at mange yngre bosniere begynder tidligere på en videregående uddannelse, end de fleste danske unge gør, og også kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet.
”De føler virkelig, at de har fået en unik chance, fordi vi her i Danmark har gjort meget for at fjerne de barrierer, der betyder, at social baggrund afgør, om man kan få en uddannelse. Når jeg holder oplæg på universiteter i Bosnien, er det første spørgsmål næsten altid ’er det virkelig rigtigt, at man får penge for at uddanne sig i Danmark’. Det er nærmest utænkeligt for dem, og de bosniske unge i Danmark er meget bevidste om, at de med SU osv. får en mulighed, som mange af dem ikke havde fået i Bosnien,” siger Birte Weiss.
Græsset blev slået og huset kalket
En del af de unge bosniere flytter til større byer for at studere, men overraskende mange af både de ældre og yngre er blevet boende det sted, hvor de blev placeret for 25 år siden. Det skyldes ifølge Birte Weiss, at der hurtigt blev knyttet bånd mellem lokale danskere og nytilkomne bosniere, og at mange af de danskere, som i begyndelsen var skeptiske over for, at der skulle flytte flygtninge til deres by, blev positivt overraskede.
”Det betød helt sikkert meget, at bosnierne blev opfattet som europæiske og ikke umiddelbart virkede så fremmede. Og så var det heldigt, at der dengang stod mange tomme huse ude på landet, som de fleste bosniere gerne ville flytte ind i. En del af bosnierne kom fra et landligt miljø og var ikke så forhippede på at komme til en stor by. Så de flyttede ind i de tomme huse, og pludselig oplevede danskerne, at det knæhøje græs var klippet, og det forfaldne hus blev kalket. Det blev tydeligt, at her var kommet nogle mennesker til byen, som gjorde en indsats og gerne ville tilføre det lokale liv noget positivt,” siger Birte Weiss.
Samfundsklimaet har ændret sig
Hun understreger, at ideen om at fordele flygtninge over hele landet for længst er blevet fast praksis i den danske integrationspolitik, så på det punkt har man taget ved lære af erfaringen med bosnierne. Men på andre måder har forholdene ændret sig afgørende på de 25 år – og ikke kun til det bedre, mener Birte Weiss.
”I dag har vi jo faktisk mangel på arbejdskraft, så det burde gøre det meget lettere for nytilkomne flygtninge at komme ind på arbejdsmarkedet. Men dels kommer nogle flygtninge fra lande, hvor der ikke er så solid tradition for uddannelse, dels har hele samfundsklimaet ændret sig. Den måde, Christiansborg-politikere i dag taler om flygtninge som noget, der truer hele vores velfærdssamfund, virker helt sikkert demotiverende på lokalpolitikerne og smitter negativt af på almindelige danskeres holdning. Det er så ærgerligt, for der er jo en kæmpe forskel på, om man tænker på de nytilkomne som ’flygtningestrømmen’ eller som mennesker, der skal gøres til en del af lokalsamfundet og finde en ny hjemegn,” siger Birte Weiss.
Bosnisk Kulturaften – Tak for 25 år i Danmark finder sted i MusikTeatret Albertslund lørdag den 8. september kl. 19.30. Billetter og info: http://www.mute.dk/arrangementer.aspx?perfid=3252
Læs mere
• Bosnisk-Hercegovinsk Forening København (Facebook)
• Krigsflygtninge fra Bosnien ser tilbage efter 25 år i Danmark: ”Vi havde virkelig ikke gjort noget”, Sameksistens.dk, 30-05-2018