Gulla Khalaf er yazidi og holder foredrag i forbindelse med udstilling af malerier, der er produceret af yazidikvinder i Irak som led i traumebehandling efter overgreb af ISIS.
- Vi så billeder af børn, der var døde af tørst oppe på Sinjar-bjerget. Så brød vi alle sammen psykisk ned. For vi havde jo gamle traumer, fortæller Gulla Khalaf. Foto: Svend Løbner
Traume på traume på traume. Det er mærkeligt, at Gulla Khalaf overhovedet kan stå oprejst.
Hun måtte selv flygte fra Saddam Husseins forfølgelse allerede som 8-årig. Hun blev rystet i sin grundvold, da hun hørte og så massakren på yazidierne i hendes landsby i 2014 og fik at vide, at hendes moster var blevet brændt levende. Og hun blev mærket for livet, da hun fandt ud af, at terrorgruppen ISIS fangede små piger helt ned i 5 år og solgte dem som sexslaver for en pakke cigaretter.
Gulla Khalaf har holdt foredrag på Odense Hovedbibliotek i forbindelse med en udstilling af malerier, der er produceret af yazidikvinder i Irak. Malerierne taler deres tydelige sprog om helt ufattelige overgreb begået af ISIS-krigere mod det yazidiske mindretal den 3. august 2014 i deres hovedby Sinjar i det nordlige Irak.
Søster forsvundet i ni dage
Vi besøger Gulla Khalaf og hendes mand Rosh Khalaf og parrets to børn i et villakvarter nord for Odense. Hendes mor serverer yazidiske retter på et bugnende middagsbord og jeg tænker: Hvordan kan disse mennesker overhovedet leve et normalt liv?
Gulla er folkeskolelærer og Rosh arbejder i COOP. Men da ISIS angreb yazidiernes hovedby Sinjar – Shingal på yazidisk – den 3. august 2014 gik hele familien i sort. Gulla måtte sygemelde sig en hel måned.
Kun Rosh kunne holde sig nogenlunde oven vande. Selv om hans familie også blev ramt, og han ikke hørte fra sin søster i ni dage. Det viste sig, at hun var flygtet alene op på Sinjar-bjerget med sit lille barn på halvandet år og havde overlevet uden mad og drikke i dagevis.
Børn døde af tørst
Vi lader Gulla selv fortælle hele historien:
- Da vi hørte, at Mosul var faldet til ISIS i sommeren 2014, blev vi urolige. Vi ringede til vores familie i Sinjar og sagde, at de skulle passe på og flygte til de kurdiske områder. Så gik der en månedstid, så hørte vi…
Gulla kan næsten ikke holde tårerne tilbage.
- Jeg kan huske, at jeg kom fra arbejde og så min mor sidde fuldstændig grædefærdig. Jeg hørte, hvad der var sket, og så de forfærdelige billeder i fjernsynet. Vi kunne ikke komme i kontakt med vores familie.
Så gik der tre dage, og Rosh fik endelig fat i sin fætter. De var flygtet i god tid og var nået til de kurdiske områder.
- Vi så billeder af børn, der var døde af tørst oppe på Sinjar-bjerget. Og så brød vi alle sammen psykisk ned. For vi havde jo gamle traumer. Dette var som at få nye traumer på en meget værre måde.
Flygtede med baby op på bjerget
Der gik en uge, hvor familien levede i uvished om, hvem der havde overlevet, og hvor er de var henne…
- Vi hørte intet fra min mors side. Hele hendes familie er stadig savnet. Min mors kusine med ni børn var helt forsvundet. Og vi har ikke set skyggen af dem siden.
Gulla holder en pause. Hendes mor har lyttet med på interviewet en tid, men nu går hun ind i et andet værelse. Oplevelsen er stadig et åbent sår.
- Endelig hørte vi fra min mands søster, som havde en lille pige på halvandet år, fortæller Gulla. Vi vidste ikke, hvor hun var i ni dage. Det viste sig, at hun var havnet alene oppe på Sinjar-bjerget sammen med sin lille pige. Og havde skjult sig dér i ni dage! Uden vand, uden noget som helst.
Det var kaotisk den første måneds tid.
- Desuden var min mands lillesøster gravid. Så det var endnu værre. Vi blev ved med at ringe og spørge dem de kender, deres naboer osv., men det viste sig, at de var blevet taget den første dag.
En sexslave for en pakke cigaretter
Der ligger omkring 65 små landsbyer rundt omkring Sinjar, forklarer Gulla Khalaf.
- Vores lille landsby var en af de første ISIS angreb. Der var ikke ret mange fra den by, der undslap. Det var meget nervepirrende at sidde og ikke vide, hvad der er sket med ens kære familie. Og voldsomt at se billeder af de døde, mange af dem ældre mennesker, som ikke kunne nå at flygte. Min mors moster blev brændt levende.
Gulla er stille et øjeblik.
Og så fortæller hun om en nyhed, som rystede dem alle sammen:
- Efter omkring 15 dage hørte vi, at ISIS tog piger helt ned til fem år som sexslaver. Tænk, at man kunne finde på at tage piger helt ned til fem år og sælge dem som sexslaver for en pakke cigaretter!
De første to måneder efter angrebet var forfærdelige for Gulla og hendes familie.
- Det var bare kaotisk. Jeg får gåsehud, når vi snakker om det.
”Det værste, jeg har oplevet”
Når hun tænker tilbage på overgrebene, som FN, Storbritannien og andre lande anerkender som folkedrab, kan hun ikke forstå, hvad terroristerne ville have ud af at udrydde yazidierne.
- Den dag i dag kan jeg ikke forstå, hvad de har fået ud af at angribe os på den måde. Men når jeg hører gamle historier fra min mormor, hvor hendes forfædre fortæller, hvordan de er blev angrebet – hele 74 gange op gennem historien til i dag - så gik det op for mig, at det aktuelle overgreb havde religiøse årsager. De kan ikke acceptere, at vi er anderledes. At vi har en anden religion, hvor de endda påstår, at vi tilbeder Djævelen. Min mormor fortalte en gang, at hendes bedstemor havde sagt, at der på et tidspunkt kun var 3.000 yazidier tilbage i Sinjar.
- Vi har aldrig kunnet ånde lettet op og sige: Pyha, nu er det overstået. Massakren den 3. august 2014 er det værste, jeg har oplevet i mit liv. Jeg har oplevet meget, inden jeg kom her. Men den massakre har sat sig fast i hovedet på mig og vil sidde der resten af livet.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Mission Øst.