Alle partier undtagen Dansk Folkeparti stemte for, da Folketinget vedtog et lovforslag om at give 3.181 voksne dansk statsborgerskab. DF stemte imod, selv om stort set alle de nye statsborgere har fået deres sager behandlet efter de retningslinjer, der blev aftalt, da Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i oktober 2015 strammede kravene for at opnå dansk statsborgerskab.
Omkring 720 børn bliver danske statsborgere
Oprindeligt indeholdt lovforslaget navne på 3.185 personer, men under behandlingen i Folketingets Indfødsretsudvalg blev fem pillet ud af lovforslaget. Tre personer blev slettet af listen, fordi de efter udvalgets opfattelse ikke opfyldte kravene for at opnå dansk indfødsret. To blev slettet, fordi de i mellemtiden havde opnået statsborgerskab som følge af, at deres mor havde fået dansk statsborgerskab. Samtidig blev der tilføjet et navn til listen, så der i alt blev meddelt dansk indfødsret til 3.181 voksne.
For langt hovedparten gælder, at deres børn under 18 år også får dansk statsborgerskab. I alt blev omkring 720 børn danske statsborgere med lovens vedtagelse.
Mange nye danske statsborgere kommer fra Østeuropa
De nye danske statsborgere kommer fra mange forskellige lande. Mange af dem er fra Østeuropa, som det fremgår af denne liste: Polen: 205 Bosnien-Hercegovina: 165 Rusland: 164 Tyskland: 159 Statsløse: 159 Irak: 158 Tyrkiet: 151 Thailand: 136 Ukraine: 130 USA: 128 Rumænien: 103 Afghanistan: 101
Kravene blev strammet i oktober 2015
I oktober 2015 indgik den daværende Venstre-regering en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at gøre det vanskeligere at opnå dansk statsborgerskab. Blandt andet blev sprogkravene og selvforsørgelseskravet hævet, og karensperioden for kriminalitet blev hævet med 50 procent.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at alle personer på det oprindelige lovforslag – bortset fra 14 – har fået deres ansøgninger behandlet efter stramningen af retningslinjerne. De øvrige 14 personer er optaget på lovforslaget om indfødsret efter de regler, der var gældende før oktober 2015.
DF stemte imod
Selv om så godt som alle de nye danske statsborgere opfylder de retningslinjer, der er vedtaget af bl.a. Dansk Folkeparti, stemte partiet imod det aktuelle lovforslag om at give dem dansk statsborgerskab.
Partiets begrundelse er, at der efter DF’s opfattelse ”trods stramninger stadig bliver givet statsborgerskab til alt for mange personer, som man ikke kan være sikker på, er danske i hjertet.” DF’s krav er, at der laves et loft på 1.000, hvor det indlægges som en klar præmis, at man har en klar forrang, hvis man har en tilknytning til dansk kultur, nordisk kultur, europæisk kultur og vestlig kultur.
Enhedslisten rejser spørgsmål om, hvorvidt der bliver givet afslag i strid med internationale konventioner
Enhedslisten ser derimod med bekymring på, at flertallet i Indfødsretsudvalget i indeværende valgperiode har valgt at give afslag på dispensation i det store flertal af sager om lægedokumenterede langvarige funktionsnedsættelser. Partiet henviser til, at der i kalenderåret 2017 (opgjort pr. 29. september 2017) kun blev givet dispensation i 7 af 191 forelagte sager, mens der eksempelvis i kalenderåret 2014 blev givet dispensation i 1.375 af 1.419 forelagte sager. Det rejser efter Enhedslistens opfattelse ”alvorlig tvivl om, hvorvidt udvalgets flertal lever op til Danmarks konventionsmæssige forpligtelser”.
Før sommerferien fik 2.132 personer dansk indfødsret, og dermed har i alt 5.313 voksne fået dansk indfødsret i år. Det er omkring 1.000 flere end i 2016, men næsten 1.000 færre end i 2015.
• Læs mere om udviklingen på indfødsretsområdet i Baggrund om antal udlændinge, der får dansk indfødsret.
Læs mere
• Baggrundsartikel om antal udlændinge, der får dansk indfødsret, Sameksistens.dk