Burkaforbud, hadprædikantliste, forslag om at gøre det til et lovkrav, at friskoler har over 50 % etnisk danske elever, og politikere, der trak deres støtte til opførelsen af en stormoske i Aarhus, efter at enkelte imamer havde udtalt sig kontroversielt i tv-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”. Det er nogle få af en række eksempler på lovgivning, politiske udspil og lovforslag, som retter sig imod religiøs ekstremisme blandt muslimer i Danmark – men som reelt ikke virker efter hensigten. De forskellige love og tiltag er nemlig ikke baseret på faktuel og forskningsbaseret viden om islam og muslimer i Danmark, og den rammer derfor forkert i forhold til sit påståede formål. Det mener to forskere, der begge har beskæftiget sig indgående med islam og muslimer i Danmark. Og de to forskere, religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, og bachelor i teologi og kandidat samt ph.d. i islamiske studier, Niels Valdemar Vinding, der er post.doc. samme sted, mener, at forskere, medier og politikere sammen har et fælles ansvar for ikke at forfalde til populistiske og ineffektive politiske tiltag.
”Tiltagene er resultat af en symbolpolitisk kamp om stemmer, som giver sig udslag i, at en række partier kappes om at overhale Dansk Folkeparti højre om, når det gælder stramninger over for udlændinge og herboende muslimer. Det er dybt bekymrende, for det kan give indtryk af, at politikerne gør noget ved problemer med radikalisering og ekstremisme, men i realiteten rammer man ved siden af. Det er virkelighedsfjern politik, fordi den ikke baserer sig på reel viden om, hvordan muslimer i Danmark lever, tror og handler,” siger Niels Valdemar Vinding.
Brian Arly Jacobsen er enig: ”Politikerne fremmaner et billede af islam og muslimer, hvor ekstreme udgaver af islam, som kun praktiseres af et mindretal, bliver gjort til det generelle, og så vedtager man lovgivning på den baggrund,” siger han.
Ny rapport bekræfter international kritik
De har to forskere har begge læst en ny medieanalyse, foretaget af redaktør på netavisen Sameksistens.dk, Bent Dahl Jensen. Analysen baserer sig på syv danske dagblades artikler om islam og muslimer i fire perioder i 2017 samt tre netavisers artikler op til vedtagelsen af det såkaldte burkaforbud.
Analysen viser bl.a., at hele 45 % af kilderne i de syv udvalgte dagblades artikler om islam og muslimer er politikere, mens kun 16 % er muslimer, og 9 % er eksperter. Og i den særskilte analyse af artiklerne om burkaforbuddet udgør politikere næsten 90 % af kilderne, mens muslimer udgør knap 5 % af kilder og omtalte personer. Desuden viser analysen, at tæt på en tredjedel af artiklerne har et politisk fokus, mens kun få artikler handler om muslimers tro og hverdagsliv. Desuden bliver kontroversielle begreber som sharia, jihad og islamisme ofte brugt uden at blive defineret eller forklaret nærmere.
Analysens resultater bekræfter det billede, som flere internationale rapporter fra de seneste år har tegnet af den danske debat og det medieskabte billede af islam og muslimer, vurderer Brian Arly Jacobsen. Han henviser bl.a. til en rapport fra sidste år fra FN’s særlige rapportør om tros-og religionsfrihed, Heiner Bielefeldt, hvor danske politikere blev kritiseret for at betvivle danskfødte muslimers ”danskhed”, hvilket ifølge rapportøren risikerede at føre til fremmedgørelse. Desuden nævner han en rapport fra 2017 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), som også rettede hård kritik mod danske politikere og journalister for at lade højrefløjspolitikere og debattører gøre muslimer og andre personer med oprindelse i ikke-EU-lande til skydeskive for fremmedfjendtlig propaganda.
Den politiske debat og politikernes måde at tegne ekstrem islam op som et stort problem udgør et særligt problem, fordi det forværrer klimaet omkring muslimers position i det offentlige rum – til trods for, at der samtidig samlet set er større viden i Danmark om muslimer og islam end for fx 15 år siden,” siger religionssociolog Brian Arly Jacobsen. (Foto: Bent Dahl Jensen)
”Den nye medieanalyse tegner et billede, som svarer ret godt til det, de to rapporter tegner. Den politiske debat og politikernes måde at tegne ekstrem islam op som et stort problem udgør et særligt problem, fordi det forværrer klimaet omkring muslimers position i det offentlige rum – til trods for, at der samtidig samlet set er større viden i Danmark om muslimer og islam end for fx 15 år siden,” siger Brian Arly Jacobsen.
Uhellig alliance mellem politikere og journalister
Niels Valdemar Vinding er enig i, at det generelle vidensniveau om islam og muslimer er steget, men også han mener – med afsæt i egne iagttagelser og forskning og den netop offentliggjorte medieanalyse – at denne viden kun i ringe omfang afspejler sig i mediernes dækning af området.
”Det har været en stående joke siden terrorangrebet 11. september 2001, at alle politikere åbenbart har erhvervet sig en kandidatgrad i islamstudier og kan udlægge alle mulige problemstillinger omkring islam og muslimers fortolkning heraf. Det er blevet allemandseje at fortolke islam, og der er skabt en uhellig alliance mellem visse politikere og journalister, som lever godt af hinanden og af at tegne et billede af muslimer som ekstremister over en bred kam,” siger han.
Både han og Brian Arly Jacobsen understreger, at de som forskere er interesserede i, at reelle problemer omkring manglende integration, negativ social kontrol, undertrykkelse af kvinder, magtmisbrug, dårligt uddannede religiøse autoriteter, radikalisering og lignende afdækkes og behandles i medierne. Og netop derfor er de bekymrede over, at så stor en del af medieomtalen af islam og muslimer ikke baserer sig på forskning og viden, men på holdninger og påstande, der ikke hviler på fakta.
Som eksempel nævner Niels Valdemar Vinding den såkaldt ”hadprædikantliste”, en liste, som Udlændingestyrelsen skal føre over religiøse forkyndere, der har indrejseforbud i Danmark, fordi de vurderes at opfordre til ekstremisme og had.
”Det koster 11 millioner kroner om året at føre listen, og den har formodentlig meget lille effekt, for prædikanterne på listen har for de flestes vedkommende intet ønske om at komme til Danmark og prædike, og vil man lytte til dem, kan man bare finde deres prædikener på internettet,” siger NielsValdemar Vinding. ”Så hvis politikerne virkelig ønsker at bekæmpe religiøst had og ekstremisme, er det ikke nogen effektiv vej at gå. De burde i stedet sætte ind med et stærkt forsvar for demokratiets grundlæggende rettigheder, et højt vidensniveau og effektive oplysningskampagner, der opruster den debat, som kan udstille ekstremismens markante mangler,” siger han.
Burkaforbud baserer sig ikke på viden
Også det såkaldte burkaforbud er ifølge Niels Valdemar Vinding primært symbolpolitik, som ikke rammer plet i forhold til at forebygge radikalisering.
”En forskningsrapport fra 2010 viser, at der kun er meget få kvinder i Danmark, der går med burka, og de har generelt selv valgt det ud fra personlige fromhedsidealer. Men disse kvinders udsagn og deres personlige dømmekraft bliver slet ikke taget alvorligt i den politiske debat og i mediernes gengivelse af sagen. Som forsker er det forstemmende at følge,” siger han.
Begge forskere nævner debatten om muslimske friskoler som et eksempel på, at der føres politisk polemik for polemikkens skyld, og at medierne gengiver politikernes udsagn uden at spørge kritisk eller nysgerrigt ind til substansen i sagen.
”Det er nærmest blevet en almindelig sandhed, at muslimske friskoler per definition er problematiske. Men ingen ser ud til at interessere sig for, om der også er andre typer af friskoler, der skaber problemer, og om der er nogle strukturelle problemer i friskolelovgivningen. Det bliver alene gjort til et spørgsmål om, at islam skaber problemer som grundlag for skoledrift,” siger Brian Arly Jacobsen, der generelt efterlyser, at medierne kigger kritisk på også andre religiøse miljøer end de muslimske og interesserer sig for fællestræk mellem fx kristne og muslimske miljøer præget af negativ social kontrol og mellem voldelige bevægelser blandt buddhister, muslimer og kristne.
”Der er substantiel forskel på forskellige muslimske friskoler i Danmark, og det burde da være journalistisk og politisk interessant at få afdækket de forskelle for at finde ud af, hvor og hvorfor problemerne opstår,” siger islamforsker Niels Valdemar Vinding. (Foto: Bent Dahl Jensen)
”De journalister og politikere, der er optaget af social kontrol i muslimske miljøer, burde interessere sig lige så nidkært for social kontrol i Indre Mission eller katolske miljøer,” siger han.
Niels Valdemar Vinding efterlyser samstemmende større interesse blandt journalister for de store forskelle mellem muslimske friskoler. ”Der er substantiel forskel på forskellige muslimske friskoler i Danmark, og det burde da være journalistisk og politisk interessant at få afdækket de forskelle for at finde ud af, hvor og hvorfor problemerne opstår,” siger han. ”Men det er, som om der ikke er noget reelt ønske om at afdække og løse problemerne. I stedet ender man med de her symbolske, men ofte dyre indgreb og tiltag,” siger han.
Danske muslimer dårligt organiseret
Medieanalysens anbefalinger om efteruddannelse af journalister kan de to forskere godt tilslutte sig, og de er også enige i, at både forskere og muslimske organisationer kunne gøre en mere målrettet og professionel indsats for at imødegå mediernes fortegnede billede af islam og muslimer.
Brian Arly Jacobsen mener dog ikke, at det er realistisk eller rimeligt at kræve meget mere af danske muslimers i forhold til deres deltagelse i den offentlige debat.
”De muslimske organisationer er ofte små og uden ret mange ressourcer, og talspersonerne er oftest ulønnede. En del af dem gør en stor indsats, men det er hårdt arbejde, og jeg kan godt forstå, at mange af dem bliver trætte og trækker sig fra debatten,” siger han.
Niels Valdemar Vinding mener til gengæld, at danske muslimer bør lade sig inspirere af muslimske miljøer og organisationer i fx USA, England, Tyskland og Frankrig, hvor der findes mange velorganiserede muslimske grupper, som har et meget professionelt set up, når det gælder deltagelse i den offentlige debat.
”Danske muslimer er deprimerende dårligt organiseret, og de kan bestemt gøre meget ved at professionalisere mediekontakten og deltagelsen i den politiske debat, fx ved at sende høringssvar og udsende pressemeddelelser om det,” siger han.
Brian Arly Jacobsen ser en positiv tendens til, at en ny generation af unge med etnisk minoritetsbaggrund – heraf en del muslimer – markerer sig som debattører, forfattere og kulturpersonligheder. ”De er med til at tegne et nyt billede af muslimer som mennesker, der ikke er determineret til ekstremisme og radikalisering, fordi de bekender sig til islam. De får faktisk en stemme i medierne, og det er positivt. Men omvendt er den slags stemmer i debatten ikke nogen vaccine mod xenofobi og islamofobi; det kan vi se ved at skele til fx Storbritannien, hvor man allerede i 1980’erne havde prominente muslimske debattører og forfattere som Hanif Qureshi og Salman Rushdie – uden at det forhindrede udviklingen af xenofobi,” siger han.
Brian Arly Jacobsen mener, at der er behov for en politisk borgfred omkring emner som udlændinge og islam, hvis mediebilledet af muslimer for alvor skal nuanceres. Og Niels Valdemar Vinding efterlyser et opgør med den stigende tendens til, at både journalister og politikere ignorerer ekspertviden og lader holdninger baseret på fordomme eller følelser få større vægt end viden.
”Det gælder ikke kun islam og muslimer. Vi ser det også i forhold til fx sundhedsområdet, hvor debatten om HPV-vaccinen er et slående eksempel. Så mit håb kan være, at der kommer et generelt opgør med den stigende tendens til faktaresistens – og at det så vil komme debatten om islam og muslimer til gode,” siger han.
Medieanalysen (80 sider) forhandles af forlaget Vindelsti (pris 99 kroner + forsendelse). En PDF-version af rapporten kan downloades her: Download
Læs mere
• Ny medieanalyse: Politikere sætter dagsordenen for omtalen af muslimer i danske medier, Sameksistens.dk, 04-04-2018
• Imam om mediernes omtale af islam og muslimer: Et alvorligt demokratisk problem, Sameksistens.dk, 05-04-2018