Mattias Tesfaye lagde ud med "arbejdslogik", mens repræsentanter fra kommunerne vendte tommelfingrene nedad. Integrationsudfordringer klares ikke med jobskabelse alene.
Hvad kommer først: job eller sprog? Det var hovedspørgsmålet, da Kommunernes Landsforening inviterede til Integrationstræf 21 i på Comwell Hotel i Kolding mandag den 8. november. Tesfayes udspil om 37 timers nyttejob for indvandrere fik modspil fra borgmester, fagforeningsboss og repræsentant for Dansk Arbejdsgiverforening.
Politisk retorik
Integrationstræf 21 blev et studie i politisk retorik. I hvert fald Mattias Tesfayes indlæg. Udlændinge- og integrationsministeren talte om ”integrationspukkel” og ”integrationsgæld” og om den socialdemokratiske løsning: Alle skal have en 37 timers arbejdsdag.
Så er alle problemer løst.
Indlægget stod ikke uimodsagt. Borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V), viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen, og næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ejner K. Holst.
Mattias Tesfaye lagde hårdt ud:
- Jeg mener, der er kommet flere til Danmark, end vi kan integrere. Det er ikke, fordi det går dårligt rundt omkring i kommunerne, men fordi det er for mange. Det er især synligt i udsatte boligområder.
- Det tager tid at få afviklet integrationsudfordringen. Sammen med historisk lav asyltilstrømning kan vi høvle mere af integrationsgælden. Jo færre vi er, jo større succes. Det er trods alt nemmere at integrere i færre mennesker i skole og job.
Integrationen går godt
Han måtte indrømme, at integrationen allerede går rigtig godt på flere punkter:
- Det fremad med unge kvinder med minoritetsbaggrund. Kriminalitetsstatistikken falder. Den falder også markant også blandt unge med minoritetsbaggrund. Selv om de måske sidder hjemme og spiller computer i stedet for at lave ballade på gaden.
Glasset er ved at være halvt fuldt. Der er grund til optimisme, konkluderede han. Men såede alligevel malurt i glasset:
- Det går for langsomt. Vi kan ikke tillade os at være tilfredse. Indvandrerkvinder fra Mellemøsten og Nordafrika halter bagefter. Kun 4 ud af 10 er i beskæftigelse i 2019. Det er et kæmpe problem – både for samfundet og for børnene i de familier.
- Det er vigtigst med kærlighed i familien, tilføjede han. - Men de skal opleve mere. Ambitionen skal være højere. Kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet for at forstå samfundet og lære sproget. Et liv på overførselsindkomst er undtagelsen, ikke reglen. Men det er det for nogle dele af befolkningen.
Regeringen går derfor fra forsørgelseslogik til arbejdslogik. Og at man selv har ansvar for at finde job, sagde ministeren.
- Kan man ikke selv finde arbejde, så skal de borgere alligevel have en 37 timers arbejdsdag i et nyttearbejde. Indsats og ydelse skal passe sammen. Hver enkelt borger får et ugeskema. Det gælder både for nytilkomne og andre med manglende sprog eller andre integrationsudfordringer. Hvis ikke bliver de trukket i ydelse.
Tommelfingeren nedad
Oplægget fik en blandet modtagelse blandt de flere hundrede konferencedeltagere. På spørgsmålet: Virker det, at alle borgere med et integrationsbehov bliver omfattet af en 37-timers arbejdspligt? løftede de fleste deltagere et rødt kort, som betyder nej.
Sanne Gram Fadel fra DR var vært ved debatten med borgmester Søren Steen Andersen, fagforeningsmand Ejner K. Holst, Dansk Arbejdsgiverforenings Pernille Knudsen og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, som deltog online.
Derefter gav et panel respons på ministerens oplæg:
Ejner K. Holst, Fagbevægelsens Hovedorganisation, syntes oplægget var får uambitiøst:
- Det handler ikke kun om at stå op og lave havregrød om morgenen. Det handler om at have kompetencer. Vi har set hvad nyttejob kan og især hvad de ikke kan. Nej, de kan ikke ret meget, det er i bedte fald ”nudging”. Det leverer ikke det, der skal til. Man får ikke sprogkundskaber af at rykke ukrudt op. Og det er ganske enkelt for uambitiøst kun at regne med 250 nye i job på den måde.
Mattias Tesfaye kvitterede:
- 250 er et estimat, men det er selvfølgelig ikke nok. Men indsatsen har også et andet formål. Det er et problem i sig selv, at så mange at især kvinder er omfattet af så få timers aktivering. De kommer ikke ud af boligområdet. Børnene skal opleve en hverdag i det danske samfund med noget, der i det mindste ligner en arbejdsplads. Tusindvis kommer udefra og er i job fra dag 1, så det kan ikke være helt umuligt.
Ejner K. Holst svarede:
- Laver man nytte, skal det være noget værd. Ellers skal vi rationere de rynkede roser, der skal luges rundt omkring i kommunen. Der er brug for at lave et rigtigt arbejde med de rigtige kompetencer. Det skal vi bruge opsvinget til. Vis dog respekt for de mennesker, der laver et fint stykke arbejde. De, der rydder op, reparerer osv. Og ikke bruge lavere lønnede integrationsarbejdere i stedet.
Flygtninge vil gerne arbejde
Søren Steen Andersen, borgmester i Assens fortsatte:
- Nyankomne flygtninge vil meget gerne arbejde. Men hvis de føler sig passivgjort de første tre måneder, går det galt. Det er der, den skal fanges. Det handler om mennesker, der bliver gode ansatte, som vi heldigvis har mange af.
For der mangler arbejdskraft mange steder, pointerede han:
- Mange virksomheder kan ikke skaffe ufaglærte arbejdere til almindelig løn. Vi mangler arbejdskraft på landet, både på fabrikker og i detailhandelen. Det handler om stabilitet. Og det mangler blandt alle danskere – men de nye danskere er godt på vej. Vi har også transportudfordringer, og ude i de små landsbyer siger de, at de gerne tager imod flygtninge, hvis bare vi kan finde boliger til dem.
Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening citerede Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp: ”Herhjemme siger vi: Dav, du er ikke velkommen, men sæt dig her, så får du en masse penge. I andre lande siger de: Dav, du skal klare dig selv, og du får ingen hjælp.”
- Det duer jo ikke. Tidligere blev 90 procent af nytilkomne mødt med: ”Dav, vi kan ikke bruge dig”. Nu er det vendt, og mange flere er kommet i arbejde.
Et brugssprog er en god begyndelse
Igen fik deltagerne mulighed for at ”stemme”: Er borgere med integrationsbehov løsningen, hvis de ikke får sprogundervisning? Igen var der flest røde sedler fra deltagerne, altså et nej.
Panelet kommenterede:
- Der er brug for at supplere med sprog, sagde Søren Steen Andersen. - De skal hurtigt ud i arbejde og samtidig få opkvalificeret efter behov.
- Der er behov for brugssprog, supplerede Ejner K. Holst. - På en byggearbejdsplads havde de lavet en dansk-syrisk fliseordbog. Sproget må ikke blive for abstrakt. Kan minoriteter se en mening med sproget, lærer de det hurtigere. Hurra, når der er behov for arbejdskraft! Det er en gave til samfundet. Hvis ikke får den ansatte du elsker, så elsk den ansatte du får.
Mattias Tesfaye kommenterede:
- Det handler også om at fastholde folk på arbejdspladserne. Certifikater i uddannelsessystemet sikrer, at de fortsætter. Vi bør satse på det nu, hvor der er et opsving. Det er svært at hægte sig fast, når det går nedad igen.
- Det er vigtigt, at folk bliver anerkendt, når de ankommer, sagde Søren Steen Andersen. De skal vide: ”Der er brug for dig!” Sprogproblemerne løser sig i hverdagen.
- Det er misforstået godhed at folk skal lære sprog og kultur, inden de kommer på arbejdsmarkedet. De skal lære det imens, sagde Pernille Knudsen.
Til sidst lovede Mattias Tesfaye, at Integrationsuddannelsen (IGU) fortsætter efter sommer.
- I regeringen vil vi forlænge IGU. Det er en lille perle i indsatsen!