Kan islam og kristendom give rammer, mening og plads til unge, der føler sig utilstrækkelige? Det diskuterede 100 unge i Brabrand i et arrangement fra Fredens Hus.
Foto: Ole Kamp
Det summede af liv på Gellerup Højskole i Brabrand, da over 100 unge den 1. november 2023 stimlede sammen til Dinner and Dialogue (Spisning og samtale). Arrangør var Fredens Hus, der i et år har arrangeret dialogaktiviteter med kristne og muslimer, og snart kan se et Fredens Hus rejse sig i fysisk form på Fredspladsen ved højskolen og Gellerup Kirke. Initiativtagere er netop Gellerup Kirke sammen med Fredens Moské med hjælp og støtte fra Danmission.
Donjeta Kudleshi, Silja Mørup, Salaha Libaan og Eldin Karanovic. Foto: Svend Løbner
Godt at diskutere tro med andre
Nysgerrigheden fejlede intet hos de fremmødte unge:
- Jeg studerer islam og arabisk på Aarhus Universitet og tænkte, at det kunne være relevant at lære om andre mennesker og deres tro. Det er ikke farligt for mig som muslim, tværtimod. Jeg føler, at hvis man er bange for at miste sin egen tro, så er man måske heller ikke i den rigtige tro, fortæller Donjeta Kudleshi.
- Jeg er ikke afklaret med min egen tro, men synes det er spændende at høre om andres. Jeg tror, der er mere mellem himmel og jord, men har ikke defineret det nærmere. Jeg er meget åben og synes, det er spændende at høre om andres trosfortællinger, siger Silja Mørup.
- Jeg læser til socialrådgiver og vil gerne kunne sætte mig ind i, hvordan troen spiller ind i menneskers liv. Jeg vil gerne få indblik på, hvorfor folk tænker, som de gør, eller hvilken mening, religion har for dem. Simpelthen kunne forstå andre mennesker og deres livstolkninger, siger Salaha Libaan.
- Jeg mangler noget spiritualitet, tror jeg. Og jeg har brug for at opløfte mig selv lidt mere, kan jeg mærke. Det er i hvert fald første skridt at være sammen med andre og så opdage, hvad man kan bruge religion til, siger Eldin Karanovic.
Foto: Ole Kamp
Rammer, mening og rummelighed
Emnet for aftenen var unges mistrivsel, og hvordan religion spiller ind. De to foredragsholdere lagde primært vægt på tro som en ressource: Amina Djondorova på, at religion er et bud på mening og sammenhæng, og at Islam tilbyder faste rammer. Christian Hjortkær på, at religion frisætter mennesket fra den skyld og skam, som er forbundet med ikke at føle sig god nok. Hvordan religion med høje idealer også kan bidrage til skamfølelsen, kom de ikke ind på.
Amina Djondorova er skolepsykolog og har desuden egen psykologpraksis, Christian Hjortkær er teolog og højskolelærer, samt forfatter med den i sammenhængen aktuelle bog Utilstrækkelig.
Og utilstrækkelige føler unge sig i dag, viser en nylig skolebørnsundersøgelse. Der er et stort mindretal, som mistrives og har mentale helbredsproblemer, og som føler sig ensomme eller stressede. Det gælder især piger i 9. klasse, hvor andelen, som har fået det værre, er steget markant gennem de senere år, lyder den landsdækkende rapport ”Skolebørnsundersøgelsen 2022” fra Statens Institut for Folkesundhed ved SDU.
For eksempel rapporterer kun 11 procent af pigerne i 9. klasse, at de har høj livstilfredshed. Det gælder 26 procent af drengene i 9. klasse.
Sociale medier øger problemet
Tre unge piger satte ved dialogaftenen ord på, hvorfor mistrivslen stiger:
- Unge sammenligner deres karakterer med hinanden i skolen og føler sig ikke gode nok. Sociale medier accelererer tendensen, fordi unge på Instagram og Tiktok konfronteres med, hvad det vil sige at være ung og smuk. Mængden og tempoet af den slags opslag er stigende, og unge tænker: Alle andre har styr på det, er sjove og smukke, bare ikke mig.
Hvad er løsningen så? ville en af de unge tilhørere vide.
- Vi kan ikke skrue tiden 30 år tilbage, og mobilfri skole udskyder bare problemet. Der skal en mentalitetsændring til. For i 8. klasse begynder man at få karakter i skolen, og i 7. klasse begynder lærerne at sige: ”Tag jer sammen!” men tilføjer derefter: ”Men I skal ikke bekymre jer!”
Amina Djondorova. Foto: Ole Kamp
Mangler fokus på livsfærdigheder
Amina Djondorova får som skolepsykolog mange henvendelser om unges mistrivsel i skolen. Som muslim ser hun troen som en modvægt til det, hun kalder sammenligningskulturen, for i religionen er det Gud som har skabt os, kender vores muligheder og begrænsninger og i sidste ende er det ham, der skal vurdere os – ikke skolekammerater eller forældre.
Hun beklager, at man ikke i skolen har fag som opbygger unges identitetsfølelse.
- Jeg møder mange uge som udstråler usikkerhed, og graver man dybt ned, så finder man problemer med selvværd. Det er desværre ikke noget, man lærer særlig meget i skolerne, fordi de fokuserer på faglighed, altså boglighed, videreuddannelse og muligheder i samfundet på et professionelt niveau.
- Men nogle af de vigtigste ting i livet er jo, hvordan man forstår sig selv og andre mennesker, fx hvad er et godt ægteskab, og hvordan er man gode forældre.
- Skolen satser på boglighed. Men mennesker er forskellige. Se, vores fingre er forskellige i længde. Hvis jeg havde de samme længder, ville jeg ikke kunne bruge min hånd. Vi skal fortsætte med at være forskellige, for samfundet har brug for forskellige mennesker.
- Men vi bliver nivelleret. I skolen forventes det, at alle præsterer på et bestemt niveau. Og hvis man stikker lidt for højt eller lidt for lavt, så falder man fra. Man kan se det meget tydeligt allerede fra de små klasser.
Brug for indre styrke og stabilitet
Her kan religionen spille positivt ind, mener Amina Djondorova.
- Som religiøse mennesker tror vi, at der er én, som har skabt det hele. Som kender alle vores hemmeligheder. Han har lagt nogle rammer og viser en vej. Hvis du går den vej, får du det godt.
- En anden ting, som religionen giver os, er mening. Hvis man ikke kan finde mening i livet, bliver man usikker. Mening er vigtig for trivsel, fordi den giver det, man i psykologien kalder resiliens, dvs. indre styrke og stabilitet. Mental robusthed.
Netop søgen efter mening kom frem i den efterfølgende debat, da flere unge spurgte, hvordan en god Gud kan tillade det onde i verden.
Her svarede Amina Dondorova, at mennesker har en fri vilje, og at når det onde sker, er det ikke Gud, men mennesker, der udøver det. Og at al anden lidelse også har mening ved at de, der kan tåle lidelsen, oplever den, og de, der ikke kan tåle så meget, har et mere behageligt liv. Men det vigtigste er trods alt efterlivet, hvor Gud dømmer og belønner.
Forskel på rammer, mål og idealer
Hvordan det kan bidrage til skyld og skam, hvis ikke alt går godt som planlagt, kom Amina Dondorova ikke ind på. Religionen blev taget for givet som et stort plus i krise, og troens forestillinger som et negativt element blev ikke taget op. Selv om den anden foredragsholder Christian Hjortkjær havde et mere nuanceret billede.
Foto: Ole Kamp
For ham er religion netop til for de uperfekte, fordi tilgivelse står så centralt i kristendommen. Det var meningen med Jesu død på korset, at han ofrede sig for os og vores utilstrækkelighed.
- Religion er til for alle os, der er fucked up! som han udtrykte det.
Og netop derfor er religion ikke kun rammer, men også en ventil, der kan lette trykket af de høje, men udefinerlige idealer, som ustandselig stilles op af bl.a. reklamebranchen.
- Rammer kan du definere og dermed leve indenfor. Mål er som regel klare, og er derfor noget, du kan opnå. Men idealer er uopnåelige, for med det samme, du mener at leve op til dem, kan du altid gøre mere. Med rammer kan du sige: Det er godt nok. Med idealer derimod: Jeg er aldrig god nok!
En sejr for freden
Christian Hjortkær satte trumf på:
- For mig handler religion om frelse i betydningen frisættelse. Hvis en gud ikke kan frisætte mig til at være mig selv, som den jeg er, er den gud bare ikke god nok.
Hvortil en muslimsk pige spurgte lidt drillende:
- Hvis din gud er frisættende, hvor taknemmelig er du så?
Her blev Hjortkjær taget på sengen og svarede, at han er da selvfølgelig er taknemmelig for livet som sådan, men også spørgende overfor mange af tilværelsens negative sider.
Det var en engageret flok unge, der mødte op til Dinner and Dialogue i Brabrand, kristne, muslimer og ateister i en skøn pærevælling. Og selv om der ikke kom facit, men til gengæld nuanceforskelle mellem islamisk og kristen livsopfattelse, så var blot det, at man kunne tale sammen og belyse et fælles problem i en god tone, en sejr for freden.
Og det er ikke værst i en tid med krig og konflikt i verden.
Læs mere af Christian Hjortkjærs foredrag her.
Om Fredens Hus
Fredens Hus er stiftet af Gellerup Kirke, Fredens Moské og Danmission og bygger på mere end 30 års samarbejde i Gellerup, hvor der har været dialog, fælles handling og samarbejde om tro, livssyn og praksis
Fredens Hus er i dag en selvejende forening, hvor hver organisation har to pladser i bestyrelsen. Sognepræst Niels Hviid er formand for bestyrelsen og imam Khaled Edwan er næstformand.
Fredens Hus faciliterer samtaler og handlinger mellem mennesker både lokalt og videre ud i det danske samfund og deler erfaringer og redskaber med andre, f.eks. skoler, fagprofessionelle, kirker, moskéer og menigheder fra forskellige trossamfund.
Læs mere på www.fredenshus.org