Mission Øst etablerede et genoptræningscenter for børn med handicap i Tadsjikistan for otte år siden. Efter to stoppede støtten, men centret i Penjakent fortsætter ved egen hjælp til gavn for 95 familier.
Pige leger i centret i Penjakent. Foto: Mission Øst
Hjælp til selvhjælp. Sloganet er ofte brugt, da det er et godt mål at pejle efter i alt udviklingsarbejde. Vi har alle brug for en hjælpende hånd udefra en gang imellem. Men målet er altid, at vi klarer os selv.
Det princip ser vi nu udfoldet i et rehabiliteringscenter for børn med handicap i den tadsjikiske by Penjakent. Den danske udviklingsorganisation Mission Øst startede centret for otte år siden og støttede det de første to år. I dag lever centret videre i bedste velgående, dels med støtte fra tadsjikiske myndigheder og dels med medarbejdernes egen kreativitet.
Laver selv hjælpemidler og legetøj
De har nemlig selv designet og produceret hjælpemidler og legesager til børnene med egne midler:
- Jeg synes, det var interessant at lægge mærke til, at de havde mange legesager til børnene og mange redskaber at hjælpe børnene med. De var hjemmelavede for de har ikke penge til at købe flot udstyr. Så for at have noget, er de begyndt at lave det selv. Det var flot, fortæller Mission Østs landechef i Tadsjikistan Sakari Koivula, der besøgte centret i februar.
Han lagde også mærke til, at medarbejderne var gode til at inddrage børnenes forældre i selve genoptræningen.
Forældrene er taknemmelige
- Jeg blev virkelig imponeret over den måde, forældrene blev engageret på. Det var faktisk svært at se, om det var medarbejderne eller forældrene, der hjalp børnene med træningen!
Centret tager sig af børn fra 60 familier, hvor 12 børn ad gangen kommer en dag om ugen og får genoptræning. Desuden får 35 familier hjælp med hjemmetræning. Centret drives sammen med den lokale partnerorganisation Nuri Umed.
- Jeg blev positivt overrasket ved besøget, og så bevis på, at centret stadig fungerer. Aktiviteterne fortsætter, børnene bliver rehabiliteret og forældrene udtrykte stor taknemmelighed for hjælpen til deres børn, fortæller Sakari Koivula.
Fortsætter genoptræningen hjemme
At involvere forældrene i genoptræningen er rigtig godt i et land, hvor sundhedsarbejdet er meget institutionaliseret, fortæller Sakari Koivula.
- Myndighedernes indsats ydes som regel af de professionelle i sundhedsvæsenet, og forældrene involveres ikke ret meget. Men det var inspirerende at se, hvordan medarbejderne ved vores center viser forældrene, hvordan de kan lave øvelser med børnene.
Hvad betyder det for forældrene, når de kommer hjem med børnene?
- Jeg er sikker på, at det knytter dem tættere til børnene og giver dem håb om, at genoptræningen hjælper. De får større motivation til at fortsætte genoptræningsarbejdet hjemme, når de ved, hvad de skal gøre og har tillid til, at de gør det rigtige.
Forældre får nyt håb
Problemet i Tadsjikistan er, at børn med handicap ofte bliver udstødt. De kan blive glemt i et hjørne af huset og fuldstændig udelukket fra al aktivitet, fordi forældrene ikke ved, hvad de skal stille op med dem, forklarer Sakari Koivula.
- Men så får de nyt mod, når de interagerer med andre forældre til børn med handicap. Når de kommer på centret, og kan se de andre børns udvikling og får håb om, at også deres børn kommer ind i en positiv udvikling.
Mission Øst har arbejdet i Tadsjikistan siden 1997. Hundredvis af børn med handicap er garanteret fysio- og ergoterapi på lokale centre, hvor Mission Øst har leveret udstyr og oplært personalet. Centret i Penjakent får i dag kun en lille håndsrækning fra Mission Øst. Resten klarer de selv – blandt andet ved at lave udstyr med egne midler.