Muslimske friskoleelever lige så velintegrerede som muslimske børn i folkeskolen, viser en analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Muslimske friskoleelever er lige så velintegrerede som muslimske elever i folkeskolen, når man ser på medborgerlig integration, der dækker over bl.a. politisk tillid og holdninger til homoseksualitet og identifikation med det danske nationale fællesskab.
Det viser en ny analyse, som er foretaget af forskere fra Aarhus og Aalborg Universitet, og som er en del af et større projekt om trivsel blandt børn af immigranter, der er støttet af ROCKWOOL Fonden.
Små forskelle
Der er er kun små forskelle på, hvor godt elever i muslimske friskoler og elever med tilsvarende baggrund i folkeskolen er integreret i det danske samfund. Og på de få områder, hvor der er forskelle, klarer friskoleeleverne sig som regel bedst.
Det fremgår af en ny undersøgelse af ”medborgerlig integration og trivsel” som er foretaget af forskere fra Aarhus og Aalborg Universitet, hvor man har sammenlignet 9.-klasser i friskoler med muslimske elever (”muslimske friskoler”) med muslimske elever i folkeskoler, hvor mindst en femtedel af eleverne har indvandrerbaggrund.
Undersøgelsen, der er en del af et større projekt om trivsel blandt børn af immigranter, er støttet af ROCKWOOL Fonden.
Bedre trivsel
Elever i friskolerne har bedre trivsel og lidt bedre forhold til deres lærere. Muslimske friskoleelever er lidt mere religiøse, men har en lidt svagere identifikation med deres forældres etniske baggrund – begge grupper af muslimske elever scorer dog højt på disse mål.
Friskoleeleverne har færre etnisk danske venner, men det er kun blandt muslimske elever i folkeskolen, at der er en sammenhæng mellem det at have få eller ingen etnisk danske venner og fordomsfuldhed over for etniske danskere.
Friskoleeleverne mener i lidt mindre omfang end de muslimske folkeskoleelever, at det er vigtigt at kunne leve sig ind i andres ”vidt forskellige holdninger” – selv om 75 pct. dog anser det som vigtigt, ligesom de er mindre tilbøjelige til at mene, at man skal ”kunne kritisere andre menneskers holdninger, selv om det skaber konflikt”.
De tror også lidt mindre på politikeres lydhørhed, og de er lidt mindre parate til at se muligheden for at stemme som en borgerpligt, viser undersøgelsen.