- Vi må aldrig give op, når det drejer sig om at kæmpe for retfærdighed og tage magten fra forbryderne, udtaler FN’s højkommissær for Menneskerettighedsområdet Volker Türk.
Erklæringen om alle menneskers lige ret er genoplivet, hånet og trængt - men FN’s højkommissariat er fast besluttet på at gøre sig gældende.
75-året for Menneskerettighedserklæringen bliver markeret hele 2023, og den 27. maj udsendte fransk TV 5 Monde i samarbejde med den franske avis Le Monde en samtale med FN’s højkommissær for Menneskerettighedsområdet Volker Türk, der blev interviewet af fjernsynets Françoise Joly og avisens Serge Enderlin. Volker Türk er østrigsk jurist.
Det var noget af et vovestykke for Volker Türk at stille op til en hel times samtale med de skarpe journalister, der veloplagt og kritisk spurgte ind til de smertepunkter, verden i dag frembyder: krige og overtrædelser af det enkelte menneskes ret til at leve sikkert; han betegner den udbredte racisme som en svøbe.
Højkommissariatets mandat
Hvordan kan man bekæmpe verdens diskriminationer og krig - nu også i Europa? Er tanken om Menneskerettigheder ikke netop blot en vestlig måde at tænke på?
Volker Türk: -Vi har mandat som uafhængig organisation fra generalforsamlingen. Hvert land bør være optaget af sine egne problemer. Der er nok at tage fat på, også i Europa. Vi lider også af diskrimination, racisme, antisemitisme og misogyni her i Vesten. Vi må også altid kæmpe for kvinders autonomi. Det bør vores myndigheder gøre sig klart og tage fat på at få ændret.
SP.: Hvad tænker man i andre verdensdele om de rettigheder? Er der nogen, der tager dem alvorligt?
VT: Lad os se på Sudan: civilbefolkningen tager imod vores arbejde med glæde, så det betyder virkelig noget for dem. Vi er spejlet at holde op for landene. Vi har fået politiske fanger befriet. Og vi kæmper for ytringsfrihed.
Et kort tilbageblik
I udsendelsen får vi også et tilbageblik til 1948, hvor franskmanden René Cassin (1887-1976) talte, da Verdenserklæringen blev vedtaget. Den blev vedtaget som en reaktion på de ’forfærdelige grusomheder’, der var blevet udøvet i de to verdenskrige, sagde han. René Cassin fik Nobels fredspris i 1968.
Cassin havde selv kæmpet med i Første Verdenskrig og var blevet hårdt såret. Han siges kun at være blevet reddet, fordi hans mor var sygeplejerske og arbejdede der, hvor han faldt. Han blev så hårdt medtaget, at han måtte gå med korset resten af sit liv.
Ved udbruddet af Anden Verdenskrig sluttede han sig til De Gaulles frie franske styrker. Det var karakteristisk for hans holdning, at han både havde omsorg for sine egne landsmænd og alle ofre i krigene i modsætning til nationalkonservative, der netop anfægter menneskerettighedernes berettigelse, også her i landet.
Da Interviewerne peger på Kina og Rusland, fortæller Volker Türk at han ikke har mulighed for at komme der, ”Men vi er i Ukraine. Vi har 90 medarbejdere der.”
Assads nye situation
Hvad mener VT om at Syriens diktator er kommet ind i varmen, at Tunesien nu har en ambassadør i Syrien?
VT: Jeg har ikke adgang til Syrien, hvor 300.000 syrere er forsvundet. Jeg tænker på ofrene, og vi må aldrig give op, når det drejer sig om at kæmpe for retfærdighed og tage magten fra forbryderne, selv om det kan se sort ud. Vi kan bl.a. huske på Milošević der, om end sent, blev fanget og ført til Haag, anklaget for krigsforbrydelser.
Da Volker Türk til sidst bliver spurgt om han er optimistisk, svarer han med et smil ”Beslutsom!”
Interviewet kan ses her: Internationales - Volker Türk - TV5MONDE Revoir