"Det er så yndigt" er en bog med tolv læseværdige tekster, der får anmelderen til at tænke på varierede noder i et musikalsk værk.
”Agape er en særlig form for kærlighed – den største og mest altomsluttende og dybeste form for kærlighed. En kærlighed, som godt kan sameksistere med den romantiske, men som altid er noget mere end det. Grækerne havde forskellige ord for forskellige former for kærlighed, og det burde vi også have.”
Det siger Thure Lindhardt i bogen Det er så yndigt, der netop er udkommet på Bibelselskabets Forlag.
Havde selv funder teksterne
Han er en af 12 medvirkende, som selv har valgt en bibeltekst og ud fra den viser en sjælden sårbar åbenhed.
- Sjovt nok havde man haft nogle forslag til tekster, men de 12 havde selv fundet, hvad der passede lige til dem, fortæller Malene Fenger-Grøndahl, der har interviewet de 12.
Denne anmelder er sikker på, at det er den kendsgerning, der har gjort bogen til den samling af skatte, som den er blevet til.
Betryggende at komme til kort
De medvirkende har alle erfaret, at kærligheden - den forelskedes, ægtefællens, vennens, børnenes og forældrenes - er fænomener, som bringer mennesket ud, hvor det kun ved et mirakel undgår at gå til bunds:
”I Bibelen kan man læse, at mennesker til alle tider er kommet til kort (…) Det kan føles skræmmende, men jeg synes mest af alt, at det er betryggende. Og den tryghed, jeg føler i relation til Gud, minder mig meget om den tryghed, jeg føler i at vide, at Christina [hans hustru] ikke går nogen steder – heller ikke når det bliver svært. Fordi kærligheden ikke søger sit eget, som Paulus siger i Korintherbrevet.” (Jacob Mark, s. 37 f)
12 nye apostle
Den erfaringstyngde, der har afsløret at dette at komme til kort er betryggende, går gennem alle de medvirkendes fortællinger. Det er næppe tilfældigt, at Bibelselskabet og Malene Fenger-Grøndahl har valgt 12 fortællere, 12 nye apostle til at bringe det gode budskab ud til læseren om, at kærligheden er risikabel og uden nogen menneskelig forsikring af nogen art, at det er sådan, ægte hengivelse er i forholdet mennesker imellem i det hele taget. Og det er et fint greb, som formentlig er ubevidst, at ægteskabet i flere af eksemplerne kommer til at blive billedet på medmenneskelighed.
Vertikal og horisontal kærlighed
’L’ er en af formerne for den nye forkyndelse af Sandheden som kommer helt fra oldtiden, at ”Kærligheden er [..] den grund vi lever på” siger Paula Larrain og fortsætter: ”Jeg ser det som en L-formet bevægelse, hvor vi vertikalt modtager Guds kærlighed og horisontalt lader den strømme videre til vores medmennesker.”
L-formens nye helt personlige kreative udtryk genopvækker det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud og Næsten, først nedskrevet i moseloven, siden gentaget i Det nye Testamente. Videre: ”Og vi har fået kærligheden som livsgave. Men vi skal opdage og turde åbne den gave for selv at kunne elske, og det kan være svært.” (s 195)”
Kærlighed er en gave i bevægelse
Fortællerne er også enige om, mere eller mindre klart udtrykt, at der er bevægelse i kærligheden:
”Vi må se på kærligheden, også den romantiske, som noget, der er i bevægelse og kan forvandles og forvandle os.” (Thure Lindhardt. S.142)
”Kærligheden er et mysterium og en gave. (…) Det er lidt med kærligheden som med troen: den udvikler sig og ændrer sig igennem et langt menneskeliv.” (Mette Bock, s. 167)
At se skilsmisse og død i øjnene
Fortællerne synes også at være enige om at skilsmisser er kommet for at komme igen og igen, og at det er noget man må acceptere. Mette Bock siger om sit embede som præst, at når man gifter sig, er det et tegn på, at man tror på kærligheden, og at man gør det ”i en form for oprør mod statistikkerne.” (p. 165)
Kærligheden og døden hører sammen i menneskelivet, fordi vi ved at døden hele tiden truer:
”I et kærlighedsforhold må man være sig døden bevidst. (…) Man har hinanden på dødens betingelser, og man ved ikke, om man får et hjertestop i morgen. Så mange ting kan være sidste gang-oplevelser.” (Poul Joachim Stender s. 242)
Men kærligheden er også ”den eneste kraft, der kan trodse døden.” (Paula Larrain s. 197)
Helstøbt i form og indhold
Blandt alle de 12 meget læseværdige bidrag har Thure Lindhardts valg af bibeltekst og egne refleksioner været særligt slående helstøbt, hvor form og indhold er blevet ét:
Livet kan vi mennesker kun opfatte stykkevis, og vi er heldige, hvis vi tør tro på at vi ”skal se ansigt til ansigt” og at vi tør tro på at vi selv ”er kendt fuldt ud”.
Allerede portrættet viser fortælleren skærme sig mod lyset og i teksten at bekende sit stykkevist erkendte liv som omsluttet af den paulinske troserkendelse, (s. 138). Her skal ikke ”spoiles” noget. Læs selv.
Det er så yndigt er en bog med tolv læseværdige tekster, der får anmelderen til at tænke på en slags noder i et musikalsk værk med variationer.
Malene Fenger-Grøndahl
Det er så Yndigt
Tanker om tro, kærlighed og ægteskab.
Bibelselskabets Forlag 2024