Det er absolut nødvendigt at opbygge kvinders tillid efter at de er blevet svigtet på det groveste. Her fortæller Ghalya Qasu om, hvordan hun som psykolog prøver at hjælpe yazidikvinder, der har overlevet seksuel vold fra IS-krigere.
- Det er vigtigt at opbygge kvindernes tillid til andre mennesker og systemer. De er jo blevet svigtet på det groveste, fortæller psykolog Ghalya Qasu, der selv er yazidi. Foto: Mission Øst
Det er umuligt at forestille sig det chok, de traumer og de forfærdelige billeder i flashbacks piger og kvinder må døje med, som i flere år er blevet voldtaget, slået og ydmyget af IS-krigere. Det er ikke desto mindre virkeligheden for tusindvis af piger og kvinder af det forfulgte mindretal yazidierne i det nordlige Irak.
De overlevende vender tilbage til deres hovedby Sinjar og landsbyerne deromkring, men de er ikke de samme som før. Og hvis ikke de får psykologhjælp, forbliver de fanger i deres eget sind på grund af det voldsomme, de har oplevet.
Brug for fortrolig samtale med psykolog
Men her kommer Mission Østs medborgercenter ind i billedet. Her tilbydes piger og kvinder såkaldt psykosocial støtte, hvor de gennem aktiviteter som syning, maling, madlavning og yoga, langsomt tør åbne sig og tale med nogen om de minder, der plager dem. Og lige her har mange af kvinderne brug for at kunne tale fortroligt med en professionel psykolog.
Vi taler med Ghalya Qasu, der er psykolog og selv har yazidisk baggrund. Hun fortæller, hvordan hun tilgår klienterne skridt for skridt:
- Det er vigtigt at opbygge kvindernes tillid til andre mennesker og systemer. De er jo blevet svigtet på det groveste. Derfor søger vi at opbygge deres tillid til os ved at fortælle meget indgående og detaljeret om os selv og hvad vi gør, hvad formået er, og helt konkret, hvordan en psykologsamtale foregår. Og at det kvinden siger til psykologen, forbliver i fuld fortrolighed.
Økonomiske problemer tynger
Hvad kan en psykolog tilbyde disse kvinder?
- Allerførst skaber vi overblik over deres sag. Vi spørger ind til deres familieforhold, deres uddannelsesbaggrund, deres økonomiske grundlag. Vi tjekker også deres sundhedstilstand, om de fx lider af en kronisk sygdom. Alt sammen for at vurdere, hvilken form for behandling, de har brug for.
Hvor kommer deres økonomi ind i billedet?
- Vi spørger ind til deres økonomiske situation, for vi ved, at økonomiske problemer påvirker deres sindstilstand. Det vigtigt at vide, om de kan forsørge deres familier.
Når kvindens sag er afklaret, stiller psykologen en diagnose og vurderer om de har brug for psykoterapi eller medicinsk behandling. Hvis det er tilfældet, henviser psykologen til andre organisationer i Sinjar, som har specialiseret sig i netop dette. Mission Øst yder ikke lægehjælp.
- Vi tager os af de kvinder, som har brug for individuelle sessioner med en psykolog. Her vurderer vi, hvor mange sessioner, der er brug for, og hvor tit vi skal se dem. Det afhænger af, hvor dybt deres problemer stikker.
Bruger sokratisk spørgeteknik
Hvordan får du klienten til at åbne sig?
- For børn, der har overlevet fangenskab under IS, er den bedste metode at få dem til at tegne og male, hvad de har oplevet. Det hjælper dem til indirekte at udtrykke det, de har oplevet. Tegningerne hjælper os til at indkredse, hvad de føler i det øjeblik. Og så kan de måske begynde at sætte ord på, hvad de vil fortælle med tegningen.
Over for de voksne bruger Ghalya Qasu den sokratiske metode til dialog, hvor man gennem en særlig spørgeteknik hjælper personen med at komme ud med indre tanker og følelser.
- Vi skal være klar over, at det er meget svært for disse kvinder at tale åbent om det, de har været udsat for. Mange af dem har flashbacks til forfærdelige scener, nogle oplever stigende depression, og de fleste er meget anspændte. Man kan ikke stille spørgsmålene direkte. Men Sokrates-modellen hjælper hver enkelt overlevende til at tale og med egne ord fortælle, hvad de føler og hvad de har oplevet.
Hvad sker der i den overlevendes indre, når de begynder at fortælle? Smerte eller forløsning?
- De vil helt sikkert begynder at føle sig bedre tilpas, når de kan lette deres hjerte og i et trygt og fortroligt rum begynde at fortælle om de voldsomme oplevelser, de har været ude for. Intensiteten vil aftage efter hånden. For følelserne bliver forstærket af at blive holdt inde, de vokser, når man ikke udtrykker dem. Men gennem samtaler med psykologen lettes presset. De føler ikke længere behov for at holde sig tilbage. Nu kan de udtrykke lidt mere af, hvad de føler. Det hele løsner sig, når de får sagt, hvad der tynger dem.
En hjælp at kvinderne ikke er alene
Det må også medføre stor skam at vende tilbage til et samfund, der ved, hvad de har været udsat for af seksuelle overgreb…
- I Sinjar er der mange kvinder, ja, tusindvis, som har oplevet seksuel vold under IS. Der tales ikke åbent i samfundet om, hvad kvinderne har været udsat for, men de forstår, at der er steder som vores center, hvor det er ok at tale åbent om det. Den enkelte kvinde ved jo også, at mange andre kvinder har været udsat for det samme. De er ikke alene. Når flere tusind kvinder har gennemgået samme grove vold, gør det stigmatiseringen en smule mindre.
- Og så er det vigtigt for mig at fortælle klienten, at det, der er sket, ikke er hendes skyld. Det skete, og det var ude af hendes hænder. De behøver ikke føle skam, for det var ikke deres fejl. Det, der skete, var helt udenfor deres indflydelse. Det er også vigtigt at klienten forstår, at vi ikke dømmer dem. At jeg som psykolog bare prøver at forstå. Jeg sørger også for at sige det meget tydeligt: Jeg tror på jer!
At leve videre og stifte familie
Er der håb? Har disse mennesker ressourcer til at komme tilbage til et normalt liv igen?
- Vi prøver at hjælpe de overlevende med at acceptere, hvad der er sket. De må forstå og acceptere, at det, der skete, ligger i fortiden. Det skete, men det sker ikke nu. Det hører fortiden til. Nu lever de i en anden situation, og den hjælper vi dem med at tilpasse sig. De skal lære at leve i nuet. For det er jo nu, de lever.
Men hvordan kommer de videre helt konkret?
- En metode til at komme videre med sit liv er bl.a. at skabe forandringer i sit liv. Skifte arbejde. Flytte til et andet sted. Rejse væk. Bare en lille ændring i leveforholdene kan være en stor hjælp, når man har været igennem traumatiske oplevelser. Vi opmuntrer vores klienter til at prøve noget nyt, gøre det, de har lyst til.
Vil en kvinde, der har været udsat for systematisk seksuel vold og måske været solgt videre til andre mænd, nogensinde kunne leve et normalt familieliv igen?
- Uden psykologsamtaler og psykosocial støtte vil disse kvinder have meget svært ved at blive gift og starte familie. De er i meget dårlig forfatning rent psykisk. Men vi kan se, at psykologhjælpen virker. Mange af kvinderne bliver faktisk gift og indgår i et almindeligt familieliv igen. Men uden den psykosociale støtte ville de overlevende slet ikke kunne påtænke ægteskab eller familieliv.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Mission Øst.