ANMELDELSE: Bogen ”Systemisk ledelse” er god at have ved hånden når følelser og frustrationer bobler over i organisationen.
En ven stak mig en god men tung bog i hånden forleden dag. Tung fordi den er meget teoretisk. God fordi den er et godt værktøj i personaleledelse.
Hvilket ledelsesområde har lederen ansvar for? Hvilken type leder er han eller hun? Hvor lægges vægten – på strategi, resultater, trivsel eller udvikling?
Og når en medarbejder er frustreret og utilfreds, skyldes det så noget personligt, noget produktionsmæssigt eller noget politisk? Personligt i betydningen psykisk. Produktion i forhold til organisationen. Politisk i forhold til samfundet som helhed.
Hvad trigger frustrationen?
For eksempel: en medarbejder hænger med næbbet, er fodslæbende med at få opgaverne løst og lader små bemærkninger om sin frustration falde i frokostpausen. I en samtale med medarbejderen er det vigtigt at fastslå:
Skyldes frustrationen at vedkommende er psykisk presset på hjemmefronten. Et barn med kolik? En fraværende partner? Gæld til op over begge ører?
Skyldes frustrationen noget på arbejdspladsen: At arbejdsgangene er for komplicerede? At nærmeste leder er dødirriterende? At computeren bare er for langsom og bør skiftes ud!
Eller skyldes frustrationen en generel tendens i samfundet. Alting går hurtigere og hurtigere. Kvinder og etniske minoriteter skal kæmpe hårdere end andre for anerkendelse og belønning. Coronavirus har sat alle nerver på højkant.
Enkelt med slående: Det er stor hjælp i problemløsning, hvis man ved, hvor problemet stammer fra!
Hvilken udkigspost har du?
Og skal vi også forstå problemet nok til at løse det – og skabe generel forståelse mellem medarbejdere i teams og i forhold til ledelsen – er det vigtigt at erkende hvilke udsigtsposter, vi hver især ser verden fra.
Systemisk ledelse ser verden ud fra tre udsigtsposter, såkaldte domæner:
Produktionens domæne handler om regler og rammer for en given handling. Det formelle i en organisation.
Æstetikkens domæne handler om ønsker, værdier og holdninger. De giver mening bag en given handling.
Forklaringens domæne løfter sig over de to andre domæner og danner et norm- og værdifrit rum, hvor alle stemmer har lige vægt og hvor respektfuld og anerkendende kommunikation kan skabe gensidig forståelse.
Følelser er et fælles ansvar
Når en medarbejder er frustreret handler det om følelser. Et vigtigt emne som et helt kapitel i bogen er viet til. Bogens pointe er, at følelser ikke blot ejes af personen selv, men er et fælles anliggende for trivslen i organisationen. Læk og udladninger smitter. Det samme gør smil, latter og god tone.
For lederen handler det her om at tage medansvar for medarbejderens følelser. At flytte samtalen fra det konkrete, jordnære produktionsområde, hen til værdiområdet og forholde sig undersøgende i det åbne rum. For følelse er nemlig udtryk for værdier. Negative følelser kommer af, at værdierne er blevet trådt på. Gode følelser indikerer at det praktiske harmonerer med værdierne. At man overholder aftaler. At man gør sit bedste. At man har team spirit osv.
Det er ikke svært at forestille sig, at en samtale om værdier i både personens og organisationens perspektiv kan blive særdeles frugtbar. Både leder og medarbejdere går rigere og klogere fra en sådan samtale.
Bogen Systemisk ledelse kommer vidt omkring og giver også helt praktiske anvisninger til at stille de rigtige spørgsmål i både samtaler, coaching og ledelse. Det er en bog, jeg helt sikkert vil vende tilbage til og slå op i, når jeg står i en situation, hvor jeg har brug for at se en situation lidt ovenfra.
Systemisk ledelse – Den refleksive praktiker Carsten Hornstrup mfl. Dansk Psykologisk Forlag – Erhvervspsykologiserien, 2007 Anden og udvidet udgave, 2018