Af Marianne Olsen, lektor
Måske er der virkelig et håb om, at vi her i landet snart kan være os selv bekendt. Der er tegn i sol, måne og stjerner i den retning, selv om tegnene er ganske spæde.
Væk med ordet ”ghetto”
I hvert fald hilser jeg det velkommen, at boligministeren har bestemt sig til at afskaffe udtrykket ”ghetto” om noget boligområde i vores samfund. Hermed afskaffer han også den hæslige mærkat, både borgere og folk i udlandet har set danske magthavere sætte på områder, som de ville stigmatisere.
For lidt mindre end et år siden prøvede jeg at overbevise den daværende indenrigsminister om, at det var et ord, der gjorde ondt og også ramte Danmark. Dengang var der ingen mulighed for at ændre fejlen, skønt jeg kunne påvise, at mine canadiske venner oplyste mig om, at ordet – bortset fra det had, som det markerer i fortiden – i dagens USA ”jo ikke blot er slang, men nedværdigende slang.”
Ord er ikke ”kun” ord. Det har politikernes snak desværre været et tydeligt bevis på. Derfor er det et fremskridt at have kastet ordet i skrotbunken. Jeg håber, at alle mennesker kan føle medmenneskelig respekt, ligegyldigt hvor de så bor.
Respekt for ægteskabet
Det andet lille skridt er den nylige EU-dom, der tillader ægtefolk at bo i samme land, også hvis den ene ægtefælle bor i Danmark. Det gælder også, hvis de kommer fra Tyrkiet.
Tidligere tiders foragt for ægteskabet er utåleligt. At man skulle have mere tilknytning til et land end til sin ægtefælle er jo ganske absurd. At politiske kræfter hos os vil ødelægge familier og den enkeltes liv, fordi det er her, man kan få arbejde og tjene både Danmark og tjene til livets opretholdelse, er ganske enkelt utåleligt.
Det er mit håb for alle de mennesker, der er blevet så slaveagtigt behandlet, at de nu kan vejre morgenluft.
Det giver også et håb om, at vi andre kan ånde frit og blive os selv bekendt.