top of page

Tværkunstnerisk festival fejrer kærligheden

Jytte Abildstrøm, Pia Raug & Søren Thuesen er blandt hovednavnene på københavnsk festival i august under temaet kærlighed.

Jytte Abildstrøm er et af hovednavnene på festivalen. Foto: Tina Lindop.


Fra den 5.-16. august er det muligt at opleve hele 80 kunstnere tage fat på emnet ”Kærlighed, drømme og fællesskab” på en tværkunstnerisk festival i København. Festivalen finder sted i fem bydele: Amager, Vanløse, Østerbro, Christianshavn og Husum. Her er der lagt op til dans, maleri, digte, romaner, fortællinger, samtaler og en masse musik og sang.


Plads til nye stemmer

De 80 kunstnere kommer fra 10 forskellige lande, og i år er der debutanter på festivalen:

- Jeg sørger for at der er omkring 30 nye stemmer med. Det er det kommende

vækstlag, hvorfra der altid kommer værdifuld energi og inspiration til det øvrige, lyder det fra festivalens grundlægger Michael Svennevig.

Blandt årets hovednavne er Jytte Abildstrøm, Pia Raug & Søren Thuesen.

Det er 16. år, han arrangerer festivalen. De nye stemmer er med til at gøre festivalen frisk og inspirerende, mener han.


Mødes på tværs af forskelle

Festivalen startede som litterære gårdhavefester i 2007 hos Dansk PEN - enorganisation for forfattere, journalister, oversættere og skribenter. Og selvom konceptet er vokset ud af de gamle rammer, er grundideen det samme; at opfordre til det personlige møde, så vi ikke bliver fremmede for hinanden.

- Kunsten er det spejl, vi gensidigt spejler os i, og vi skal nyde og værdsætte den frihed og det håb det giver at mødes på tværs af forskelle og kultur, fortæller Michael Svennevig.


Mød op i god tid og følg med online

Festivalen er gratis og det er ikke muligt at reservere plads, så arrangørerne opfordrer deltagere til at møde op i god tid. Opvarmningen begynder d. 4. august kl. 16-21 på HF Prøvestenen på Amager.


På festivalens Facebookside kan man følge med det øvrige program.


Har man ikke mulighed for at være med eller vil man blot tage festivalstemningen med hjem, kan man også følge med i festival-podcasten Svennevigs Hjørne og på festivalbloggen.



bottom of page