Rwanda og andre afrikanske lande skal ikke behandles som ”skraldespande” for England og Danmark og andre europæiske lande.
Storbritannien har netop indgået en aftale med Rwanda om, at mennesker, som søger asyl i Storbritannien, vil blive fløjet til Rwanda, hvor deres asylansøgning vil blive behandlet. De, der får asyl, vil så blive bosat i Rwanda.
Den danske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er tilsyneladende begejstret for denne aftale, der langt hen ad vejen flugter med de planer, som den danske regering har for mennesker, der søger asyl i Danmark.
FN: Mennesker skal ikke behandles som varer
Men Gillian Triggs, der er assisterende kommissær for FNs flygtningekommission, UNHCR, kommenterede ordningen med ordene: “People fleeing war, conflict and persecution deserve compassion and empathy. They should not be traded like commodities and transferred abroad for processing”. På dansk: "Mennesker, der flygter fra krig, konflikt og forfølgelse, fortjener medfølelse og empati. De bør ikke handles som varer og overføres til udlandet for forarbejdning”.
Mennesker skal ikke behandles som varer, man bare kan sende rundt i verden. Eller – for at være grovere, kunne man sige, at mennesker, som man ikke bryder sig om her i landet, ikke skal behandles som skrald, som man aflever i skraldespanden. Og Rwanda og andre afrikanske lande skal ikke behandles som skraldespande for England og Danmark og andre europæiske lande.
Ude af øje – ude af sind?
Angiveligt skal ordningen forebygge at mennesker sætter livet på spil ved at krydse Middelhavet (og den engelske kanal), men samtidig er politikerne optaget af, at det vil være en meget billigere måde at ’håndtere’ asylansøgere.
Dertil komme princippet ”ude af øje – ude af sind”. Hvis man kan få anbragt ellers uanbringelige personer, som fx udvisningsdømte asylansøgere, der ikke frivilligt vil forlade landet, men må opbevares i årevis i udrejsecentre langt væk fra Danmark, så vil debatten om det problematiske i de utålelige forhold for mennesker på tålt ophold måske forstumme.
Flygtninge bliver syge og selvmordstruede
Foregangslandet, når det gælder denne måde at behandle asylansøgere på, er Australien, hvis flygtningemodel indebærer, at asylansøgere placeres på øen Manus i Papua New Guinea og i østaten Nauru.
Mange af de deporterede blev mentalt syge og flere begik selvmord, og derfor udtalte Amnestys generalsekretær Tine Christensen allerede i 2018:
“Erfaringerne fra Australien bør få danske politikere til at genoverveje ideen om at flytte modtage- og udrejsecentre for asylansøgere til et land uden for Europa. Flygtninge-modellen er både menneskelig og juridisk forkastelig. Og den er ikke gennemtænkt.”
Men nu er regeringen blevet opmuntret af Storbritanniens vidtgående initiativ.
Udvisningsdømte sendes udenfor lov og ret
Danmark er imidlertid også et foregangsland på et lignende område, uden det dog bør give anledning til stolthed.
Tværtimod. Regeringen vil med støtte af et flertal i folketinget sende 300 udvisningsdømte udlændinge til et fængsel i Kosovo.
Det er første gang et europæisk land har lejet fængselskapacitet i et land som hverken er forpligtet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN’s menneskerettighedskonvention, da Kosovo hverken er medlem af Europarådet eller FN.
Vi behandler mennesker som skrald
Det skal ikke nægtes, at der også i Danmark er store udfordringer på udlændinge- og asylområdet, men jeg havde dog aldrig forestillet mig, at vi i Danmark ville begynde at (be)handle mennesker som varer, eller at man ville overveje at betale et afrikansk land for at agere skraldespand for mennesker, som vi behandler som skrald, vi gerne vil have fjernet.