Af Nidal Abu Arif
På fjerde sal i den legendariske bygning Broadcasting House i det centrale London og kun få hundrede meter fra Oxford Circus, undskylder Ahmed Elshamy overfor sine kollegaer, at han i dag har et følgeskab af journalister med sig ind i redaktionslokalet.
”Er du allerede blevet en stjerne,” spørger én af hans kollegaer drillende, mens Ahmed smiler lidt genert. Han er tydeligvis mere vant til at være den, der skriver historier og ikke den, historier bliver skrevet om.
For knap tre måneder siden skiftede den 40-årige egyptiske journalist Ahmed Elshamy tilværelsen som freelancer i Kairo ud med et fast arbejde i BBCs hovedsæde i London.
Journalistikken skal skabe bedre leveforhold
Ahmeds rejse ind i journalistikken startede på Helwan University i den egyptiske hovedstad Kairo, hvor han studerede statskundskab.
Efter sin uddannelse arbejdede han i en årrække for et forskningscenter, men omkring 2011 fik han smag for journalistikken, da han begyndte at lave små videoproduktioner i samarbejde med lokale, egyptiske medier.
Han kom i kontakt med International Center for Journalists (ICFJ) og andre internationale organisationer, der arbejder med undersøgende journalistik. Og så blev Ahmed for alvor bidt af genren.
Foto: Philipp Ammon
”Mit journalistiske drive er at stoppe folks lidelser. For mig er det vigtigt, at journalistikken kan være med til skabe bedre leveforhold for borgerne. Vi må hjælpe med at stoppe deres lidelser, uanset om de lidelser er skabt af korruption, undertrykkelse eller magtmisbrug. Det er det, som holder mig i gang. Og det er derfor, jeg har valgt dette arbejde,” siger Ahmed.
En ny journalistisk genre i den arabiske verden
Den undersøgende journalistik har ikke dybe rødder i den arabiske verden. Den blev først for alvor dyrket i starten af 00’erne, da tv-satellitkanalerne buldrede frem og de statslige mediemonopoler blev udfordret.
Men de arabiske journalister, der vælger at bruge deres liv på at lave undersøgende journalistik, går stadig en vanskelig fremtid i møde. For det første er det ekstremt tids- og ressourcekrævende at lave historier, der afdækker magtmisbrug, lovovertrædelser og korruption i regionen. For det andet har de fleste arabiske journalister ikke stiftet bekendtskab med den type journalistik under deres studier eller i redaktionslokalerne.
Hvor Danmark har haft en forening for undersøgende journalistik siden slut-80’erne, fik den arabiske verden først noget tilsvarende i 2005, da en gruppe arabiske mediefolk og journalister stiftede netværket Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ).
Netværket, der blev startet med støtte fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram og International Media Support (IMS), begyndte at række ud til de arabiske journalister, som ønskede at prøve kræfter med undersøgende journalistik.
Introduceret til en ny verden
I 2008 arrangerede netværket det første forum for undersøgende journalistik i regionen. Siden er forummet blevet afholdt årligt og har udviklet sig til det vigtigste mødested for arabiske journalister og mediefolk, der ønsker at holde sig opdaterede med viden om trends, metoder og historier indenfor den undersøgende genre.
Foto: Philipp Ammon
”Jeg blev introduceret til en ny verden, hvor jeg fik mulighed for at netværke med store, stærke navne i feltet og jeg fik mulighed for at deltage i træning og workshops, som i høj grad har været med til at forme mig som undersøgende journalist.”
Særlig et bestemt kursus står klar i Ahmeds hukommelse. Det var en masterclass i produktion af undersøgende dokumentarfilm, som strakte sig over flere uger i 2014.
”Umiddelbart efter kurset fik jeg mulighed for at lave en film om incest i det egyptiske samfund. Det er et emne, som er meget tabubelagt og derfor vanskeligt at kaste lys over, hvis man ikke har de relevante værktøjer. Med de værktøjer, som jeg tilegnede mig under kurset, lykkedes det mig at komme i mål. Filmen skabte stor debat om de forhold, som incestofre lever under og blev vist i mange lande. Jeg fik endda syv priser for filmen,” fortæller Ahmed.
Det lange seje træk
At producere undersøgende journalistik i Mellemøsten og Nordafrika er forbundet med store risici og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at journalisterne sikrer sig fysisk og ikke mindst juridisk.
”ARIJ har medvirket til, at jeg har fået bedre styr på juraen og hvordan jeg kan få adgang til relevante dokumenter og akter hos myndighederne. Jeg har også lært, hvordan jeg beskytter mig selv og ikke mindst mine kilder, der meget nødigt skulle komme i fare eller få endnu flere problemer af, at jeg skriver mine historier,” siger Ahmed.
København blev et stop på vejen til BBC
DR-byen i København var i 2015 midlertidig arbejdsplads for den unge egyptiske journalist der her blev introduceret til den danske model for undersøgende journalistik.
”Mine dage i København var meget intense og jeg fik muligheden for at komme helt ind i maskinrummet i dansk journalistik. Jeg noterede mig, hvordan man arbejder fokuseret på bestemte emner af gangen og at der er stor respekt for, at man specialiserer sig indenfor et bestemt felt. Mit ophold i København gav mig bedre forståelse for de journalistiske metoder og hvordan man udnytter dem.”
Ahmed vil nødig sammenligne forholdene for danske og arabiske journalister, men siger alligevel:
”I Danmark er det forholdsvis nemt at få adgang til informationer og akter. Sådan er det ikke i vores region. Til gengæld noterede jeg mig, at de danske journalister havde et luksusproblem: Der var ikke nok interessante historier i Danmark, så derfor tog de ud og lavede historier i udlandet. Den udfordring døjer vi ikke med i den arabiske verden!”
Artiklen er bragt med tilladelse af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP). DAPP er Danmarks samarbejdsprogram med Mellemøsten og Nordafrika, hvor målet er at fremme god regeringsførelse og sikre økonomiske muligheder, særligt for unge og kvinder.