Danmark er flerkulturelt. Derfor bør flere kulturer komme til orde i medierne. Det er kun rimeligt.
Journalistik skal være fair ligesom al anden menneskelig interaktion børe være det. Ikke nødvendigvis fair i betydningen smuk eller skøn som i My fair lady. Men fair som i rimelig. Ordentlig. Respektfuld. Og det er journalistikken, når den er repræsentativ. Altså når det journalistiske produkt – artikler, udsendelser i radio og tv og videoer på internettet – lader begge parter i en konflikt komme til orde og – lige så vigtigt – lader kildetyperne svare til befolkningssammensætningen.
Det er naturligvis helt galt, når kun 4 procent af kilderne i danske medier består af danskere med anden etnisk baggrund end dansk, når denne del af befolkningen udgør hele 12 procent. Endnu værre bliver det, når de 4 procent nydanskere endelig kommer i medierne og mest bliver brugt til at kommentere på indvandring, religion, kriminalitet og det, der ligner. Deres faglighed bliver overset til fordel for det eksotiske, kontroversielle eller noget helt tredje. Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af Ansvarlig Presse i 2019. Helt slemt bliver det, når dygtige højtuddannede og erfarne kilder med lidt mørkere teint end majoritetsbefolkningen vælges fra som kilder, fordi de med deres blotte fremtoning “forstyrrer budskabet” i tv-udsendelsen.
Det er altså ikke godt nok. Hvorfor gør journalister og redaktører ikke deres arbejde og sørger for at få så mange nuancer som muligt med? Ligesom faget byder, at man skal være fair ved at have flere kilder repræsenteret i en konfliktartikel. Medierne er jo sat i verden som den fjerde statsmagt for at holde magthaverne i ørerne på vegne af befolkningen og samtidig repræsentere befolkningen over for magthaverne, så de kan tage beslutninger på et velinformeret grundlag. Når det ikke sker, er der endnu mere brug for nye medier som Sameksistens.dk, der supplerer mediebilledet med historier fra den oversete ressource som nydanskere er. Vi må alle indse, at Danmark er flerkulturelt og at flere kulturer derfor bør komme til orde.
Det flerkulturelle er det nye normale, og det bør medierne afspejle. Ikke for at mediebrugere kan blive underholdt af eksotiske flugtberetninger. Eller blive forarget over skævvredne integrationshistorier. Men for at de kan opleve nydanskere som troværdige kilder på lige fod med alle andre og høre dem udtale sig klogt om almindelige begivenheder, der angår os alle. Det er kun rimeligt!