Lysene 4. maj huskede os på et menneskesyn, hvor hvert eneste menneske igen fik lov til at betyde noget efter tolv års nazistiske menneskeforagt.
Den 4. maj om aftenen var også i år en stund med lys i vinduerne hos dem, der husker deres forældres trofaste erindring om demokratiets sejr over totalitær besættelse og ødelæggelse af Europa.
Radio og TV udsendte igen som utallige gange før Johannes G. Sørensens oplæsning af befrielsesbudskabet via London over BBC. Det er 76 år siden – i 1945, at budskabet blev læst op og hørt med jubel for første gang.
DR2s deadline sluttede den 4. maj i år også sin udsendelse med at følge traditionen og bringe budskabet. Men i år kom dertil en overraskelse: et interview med Johannes G. Sørensen selv fra 1972 i anledning af BBC’s 50-års jubilæum.
Han blev spurgt om hvordan han havde haft det i den situation.
”Jeg var meget koncentreret. Det drejede sig om at læse budskabet højt og klart.”
Speakeren skulle være umisforståelig, og han fortæller i interviewet at det først efter nogen tids læsning berørte ham voldsomt, hans hjerte hamrede sådan, at det var svært, men, tilføjer han ganske selv uhøjtideligt det gjorde jo ikke noget, for folk var kun interesserede i at høre hvad Montgomery sagde.
Feltmarskal Montgomery blev hyldet her i landet som befrieren og fik senere Elefantordenen.
Sådan! Det er ikke oplæseren, der skal være rørt, men tilhøreren. Og det lykkedes også i år. Det er virkelig bevægende, ligesom det er bevægende at synge om det lille nye barn der er kommet til verden juleaften, selv om man altså fejrer en begivenhed, der er par tusind år gammel.
I disse majdage har de lyse nætters begyndelse fået sin egen liturgi så at sige, og i år kan de huske os på et menneskesyn, hvor hvert eneste menneske igen fik lov til at betyde noget efter de tolv års nazistiske menneskeforagt. Et menneskesyn som vi godt kunne ønske os respekteret af nutidens magthavere.
Frihedsrusen bragte selvfølgelig også overdrivelser og overgreb med sig, men den korte stund med det klart oplæste frihedsbudskab er god at have med sig som en påmindelse i disse svære tider.
Man kan se interviewet her de sidste minutter af udsendelsen: