Med ny statsborgerskabsaftale bliver ansøgere stemplet som kriminelle på livstid. Politikere har brudt normal retspraksis og vist, at alle ikke er lige for loven i Danmark.
Jette Vibeke Damsgaard Madsen, foto: Michala Linn
Af Jette Vibeke Madsen, cand.mag. og tilknyttet forsker ved Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet
”Bred aftale udelukker kriminelle fra at få dansk statsborgerskab!” Med denne overskrift bekendtgjorde regeringen den 20. april 2021, en ny aftale, indgået med Liberal Alliance, Konservativ og Venstre. Aftalen skulle gøre det sværere at opnå statsborgerskab.
Ren straffeattest giver ny begyndelse
Desværre er overskriften både misvisende og vildledende, det vil sige manipulerende. Læser man aftalen igennem kan man nemlig se, at de ansøgere, som det drejer sig om, også omfatter unge, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har fået en betinget dom. En betinget fængselsdom er en dom, som kun skal afsones, hvis den dømte begår ny kriminalitet. Eksempelvis kan man få en betinget dom for tyveri af en knallert, snyd med eksamenspapirer, værtshusslagsmål og lignende.
Nu rejser spørgsmålet sig uvilkårligt: Er man kriminel, hvis man for 3, 6, 10, 20, 50 år siden fik en betinget dom? Svaret på det spørgsmål er enkelt: Nej, det er man ikke. Kriminel er den der vanemæssigt begår kriminalitet. Derfor er det også i Danmark sådan, at hvis man har fået en dom, betinget eller ubetinget, så vil denne dom forsvinde fra ens straffeattest efter en årrække, typisk 2-5 år. Derefter har man altså igen en ren straffeattest. På den måde vil en overtrædelse af loven ikke forfølge et menneske resten af livet, men alle får mulighed for en ny begyndelse.
Politisk aftale bryder menneskerettighederne
Men denne regel skal fremover kun gælde for danske statsborgere. Alle er nemlig ikke lige for loven, efter regeringens og dens borgerlige støttepartiers mening. Er man statsløs eller har statsborgerskab i et land, man har måttet flygte fra, så vil enhver form for betinget eller ubetinget dom være en livstidsdom. Man er for altid udelukket fra at blive dansk statsborger. Det er diskrimination. I et retssamfund er man nødt til at behandle alle ens. Man kan ikke have en lov for dem, man kan lide, og en anden lov for dem, man ikke bryder sig om. Alle må være lige for loven. Det er et grundprincip i Grundloven, og det er hovedtanken bag FN’s Menneskerettighedserklæring:
”Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, for eksempel på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.” (Artikel 2).
Regeringens nye aftale er altså et brud på menneskerettighederne, fordi den er diskriminerende. Det må vi ikke lade glide ubemærket forbi.
Livsvarigt kriminelle på et splitsekund
Derudover er aftalen et brud på den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet der klart og tydeligt står i artikel 7,1 at ingen må pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da den strafbare lovovertrædelse blev begået. De unge, som netop havde fået lovning på godkendelse af statsborgerskab, får med afslaget en strengere dom for deres forseelse, end den der blev udmålt på det tidspunkt, hvor de begik lovovertrædelsen. De blev i et splitsekund livsvarigt kriminelle. Den rene straffeattest bliver overtegnet med ordet: kriminel! Når deres barn om 20 år spørger: ”Hvorfor blev du ikke dansk statsborger?” bliver de nødt til at fortælle, at det er, fordi de bliver betragtet som kriminelle på livstid.
Betinget dom blev livstidsdom
En uges tid efter, at regeringen havde indgået den nye aftale, fik flere ansøgere om dansk statsborgerskab således brev om, at de ikke længere opfylder kravene, fordi de har en ældre betinget dom.
Der er tale om unge, som allerede har udstået en karenstid på 6 år efter en betinget dom, og hvis straffeattest derfor er ren. De fik allerede i december brev fra Udenrigsministeriet om, at de havde opfyldt alle krav, og ville være med på lovforslaget om dansk statsborgerskab i april. De har bestået dansk indfødsretsprøven og har været selvforsørgende.
Men dagen før, de skulle godkendes i Folketinget, blev de vraget på målstregen. De vil nu for altid blive betragtet som andenrangsborgere uden den tryghed og indflydelse som et statsborgerskab giver. De vil desuden være stemplet som kriminelle på livstid, fordi grunden til afslaget på statsborgerskabet skyldes en mindre forseelse, som samfundet ikke kan tilgive dem for.
Hvordan ville vi som nuværende statsborgere mon føle det, hvis vi blev udsat for den behandling? Det er beundringsværdigt, at de ramte overhovedet kan stå op og gå på arbejde, se deres naboer frit i øjnene og fortsætte med at lære deres børn om ”danske værdier”. Og vi er mange danske statsborgere, der igennem sådanne umenneskelige tiltag mister tilliden til myndighederne og ikke kan genkende de danske værdier, vi er vokset op med. Det gavner ikke den sammenhængskraft, politikerne agter så højt – og som paradoksalt nok er hensigten med den nye aftale om statsborgerskab?