Jeg møder håb alle vegne, både hos dem, jeg interviewer, og de helligskrifter, jeg studerer.
Jeg har det privilegium som journalist at interviewe alverdens mennesker. Én fortæller glad om sine succesoplevelser, en anden med gråd i stemmen om svigt og overgreb. Endnu en deler sine erfaringer, viden og ekspertise.
Jeg lærer en hel masse hver dag!
Gennemgående i alle mine interviews er håbet. Håbet om, at livet nok skal lykkes, krisen overvindes og kommende generationer tage over og gøre det bedre end én selv.
Hvordan håbe mod alle odds?
Det overrasker mig gang på gang. Hvordan kan mennesker i flygtningelejre stå op hver dag, passe børn, hente vand, lave mad og leve videre år efter år? Hvordan kan mennesker rejse sig efter oversvømmelser, bygge deres huse op, tilså deres marker og sørge for at livet går videre? Hvordan kan mennesker på flugt fra krig i fx Ukraine holde modet oppe, og endda vende hjem så snart der er den mindste mulighed for nogenlunde fred i landet?
Jeg fatter det ikke. Og dog.
Håbet spirer frem i os
Vi mennesker er udstyret med en evne til at håbe og holde modet oppe. Håbet lever i os mennesker som en ild – enten som en lille glød eller en blussende flamme.
Det er der en grund til. Samme grund som at træerne får blade og blomster skyder op af jorden hvert forår. Livet kan ikke holdes tilbage. Og sådan er det med håbet. Håbet lever!
Uanset om man er troende eller ej, famler man efter håb. Læser bøger, hører musik, knytter relationer – og holder fast i dem. Sådan skal det være.
Selv henter jeg meget håb fra religiøse helligskrifter. Troen på, at der er en skaber, som har sat hele verdenshjulet i gang, giver også en tryg forvisning om, at det hele ikke ender i kaos. Det nok skal gå alt sammen.
Håbet er dynamisk
I Bibelen møder vi udtrykket ”levende håb”. Det har jeg tænkt meget over. Som sprognørd overraskes jeg af, at netop de to ord er sat sammen. Vi kan sige, at håbet lever. Men kan vi også sige levende håb. Kan selve håbet være levende?
Kigger vi nærmere på ordets betydning på det græske grundsprog, dæmrer det for os. Det græske ord for ”levende” – dsosan - betyder nemlig eksisterende, levende og livgivende.
Levende håb betyder først og fremmest eksisterende håb. Det signalerer, at håbet er virkeligt; ikke et fatamorgana, ikke noget, vi bilder os ind, ikke luftige drømme.
Levende håb betyder dernæst det, ordet siger på dansk: levende. Det er dynamisk. Det bevæger sig. Det opstår af sig selv, vokser frem og retter sig mod de holdepunkter, vi har i tilværelsen.
Håbets glød bliver en flamme
Det kender vi sikkert fra hverdagen, når nogen siger noget opmuntrende eller fortæller en god historie. Der kommer en ny atmosfære ind i rummet. Mørket viger for lyset. Håbets glød bliver en flamme. Vi bliver forfrisket af at være sammen med positive mennesker. Ligesom når vi drikker et glad koldt kildevand, når vi er rigtig tørstige.
Sådan er håbet. Det forfrisker os.
På den måde er håbet også livgivende. Håbet giver ny energi. Når vi nærmer os målstregen, får vi pludselig nye kræfter. Vi ser lys for enden af tunnelen. Og vi får uanede kræfter til at kæmpe os frem det sidste stykke.
Det er håbet, som bærer
Den svenske præst og poet Ingemar Olsson synger: ”Det är hoppet som bär mig!” – Det håbet, som bærer mig.
Har du oplevet at blive båret? Ja, som lille baby af din mor! Og som lille, da din far kastede dig højt op i luften. Som ung, da kraftige bølger bar dig ind mod stranden. Måske også som voksen, da flyet lettede på ferierejsen. Det er skønt at blive båret!
Når vi bliver båret, kan vi hvile ud, og når vi hviler, får vi ny energi.
Håbet holder os i live!