Af Mogens S. Mogensen
Kinesernes måde at bedrive etnisk udrensning på er langt mere raffineret – teknologisk moderne – end de tidligere folkemord. Uighurerne har ikke en chance overfor nutidens kinamand.
Efter sigende stammer udtrykket ”ikke en kinamands chance” fra den amerikanske guldgravertid i 1800-tallet, hvor kineserne angiveligt altid kom for sent til minerne, når andre gravere allerede havde tømt dem for guld. Så disse langsomme guldgravere havde altså ikke en kinamands chance for at finde guld.
Meget er sket i verden og i Kina siden guldgravertiden i 1800-tallet. Kineserne har siden da fundet guld, eller sagt på en anden måde: Kina er blevet en økonomisk stormagt, der kan måle sig med USA. Og i dag er det små lande, der ikke har en kinamands chance for at spinde guld på samhandelen med Kina, hvis de tillader sig at kritisere den kinesiske stormagt.
I det 21. århundrede er det ikke kineserne, der kommer for sent til ’minerne’, når man leder efter moderne teknologi, især ikke, når det gælder overvågningsteknologien. Her er Kinas evne til at overvåge og kontrollere deres borgere så udviklet, at det får det hedengangne DDR og deres Stasi-overvågning til at ligne en legestue. Med introduktionen af en omfattende ansigtsgenkendelsesteknologi og digitale kontrol i øvrigt har borgerne ikke en kinamands chance for at undgå at gemme sig for statsmagten og værne om privatlivets fred.
Igennem de sidste 100 års historie har der desværre været en lang række eksempler på etnisk udrensning og folkemord. Det mest ’effektive’ – dvs. de grelleste – har været Nazitysklands udryddelse af 6 mio. jøder, hvor ofrene blev slået ihjel i gaskamre. Et andet eksempel er det armenske folkedrab, hvor over én million armeniere blev udsat for systematiske fordrivelser og massakrer. Og et af de nyeste eksempler er Myanmars fordrivelse af over en halv million rohingyaer. Nu har kineserne igangsat deres eget program for etnisk udrensning, nemlig rettet mod Uighurerne i Xinjiang-provinsen.
Men kinesernes måde at bedrive etnisk udrensning på er langt mere raffineret – teknologisk moderne – end de tidligere folkemord. De godt 10 mio uighurer i Zinjiang-provinsen bliver udsat for den moderne teknologiske overvågning af deres adfærd og kommunikation, og hvor man med brug af algoritmer finder frem til dem, hvis adfærd og holdninger er i modstrid med kinesernes kultur og normer. Omkring en million uighurer – ca. en tiendedel af befolkningen – er angiveligt blevet sendt til genopdragelse – eller etnisk, kulturel, religiøs omprogrammering – i en af de over 1000 lejre, hvor de bliver spærret inde, indtil hjernevasken har vist sin effekt. Hvordan denne “etniske udrensning” siden 2017 er blevet sat I system, fremgår af lækkede dokumenter fra den kinesiske regering, The China Cables, som en international journalistisk gravergruppe har offentliggjort.
Når det gælder om at forhindre en etnisk udrensning, har uighurerne ikke en chance overfor nutidens kinamand, medmindre verdens ikke-totalitære lande tager sig sammen og med risiko for at miste handel og pandabjørne lægger maksimalt pres på Kina.